Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kløversilke
527
Knapper
trent lignende klimatiske og Jordbunds-For-
hold som de, under hvilke Planterne skal
vokse. Tildels under Hensyn hertil sker Ind-
førslen til Skandinavien af de forskellige Sor-
ter hovedsagelig fra følgende Lande. Af Rød-
kløver kommer de bedste Sorter fra Schle-
sien, Bøhmen, Nor dungarn og Rusland; fra
Amerika (smign. ovenfor) kommer ogsaa en
Del, naar Europa ikke kan tilfredsstille Be-
hovet. Hvidkløver kommer navnlig fra Bøh-
men, Schlesien, Posen og Polen, medens en
ringere Mængde faas fra Amerika og Rus-
land. Alsike faas især fra Canada og de for-
enede Stater, sjældnere fra Rusland og Thii-
ringen; ogsaa Sverige udfører noget Frø af
indenlandsk Avl, men dette er undertiden op-
blandet med canadisk Frø. Blodkløver faas
fra Frankrig, til Tider ogsaa fra Bøhmen.
Sneglebælg kommer væsentlig fra Thiiringen
og Schlesien, sjældnere fra Frankrig og Bel-
gien, Gul Rundbælg fra Bøhmen, Rusland og
Frankrig, Foder-Lucerne fra Ungarn og Frank-
rig (Provence), og Sand-Lucerne navnlig fra
Darmstadtegnen.
Kløversilke se K1 ø v e r f r ø„/'z '
Knaldhætte se Fænghætt-é. /
Knaldkviksølv. Mercurifulmijnat, knald-'
surt Kviksølv, er et Præparat, som faas
ved, at man langsomt blander en Opløsning
af Kviksølv i koncentreret Salpetersyre med
stærk Alkohol. Reaktionen er meget kraftig,
og der udvikles derved forskellige giftige og
let antændelige Luftarter, hvorfor der maa
anvendes stor Forsigtighed ved Fremstillin-
gen. Ved Afkøling eller ved Tilsætning af
Vand til Opløsningen udkrystalliserer Knald-
kviksølv i Form af hvide, silkeglinsende Kry-
staller, der er tungt opløselige i koldt Vand,
og som ved Ophedning til 187°, ved Stød,
Slag, elektriske Gnister og flere Paavirknin-
ger eksploderer, med stor Hæftighed. Det
bruges, bandet med Krudt eller Kaliumklorat,
til Sats i Fænghætter og i Perkussionsrør til
Granater, idet det har den Egenskab ved sin
egen Eksplosion at bringe endog meget van-
skeligt eksploderende Sprængstoffer til at eks-
plodere.
Knaldsølv er Betegnelsen for to forskellige
Forbindelser. — 1) S ø 1 v f u 1 m i n a t, knald-
surt Sølv, er analogt med og fremstilles
paa samme Maade som Knaldkviksølv, men
er endnu mere eksplosivt end dette, hvorfor
det ikke benyttes til Fænghætter. Det be-
nyttes derimod til forskelligt Legetøj, f. Eks.
til de saakaldte Knaldbonbons, der indeholder
to Stykker Papir, limede sammen med en
Blanding af Gummi og en ringe Mængde
Knaldsølv, samt til Knaldperler o. 1.
2) Berthollets Knaldsølv faas ved
Tilsætning af Kaliumhydroxyd til en ammo-
niakalsk Sølvopløsning som et sort, fløjlsag-
tigt Bundfald, der er saa yderst eksplosivt,
at det end ikke har kunnet gøres til Genstand
for nærmere Undersøgelse.
Knaldviskelæder se Trykviskelæder.
Knaplak kaldes en Slags i tykke Stykker
udstøbt G u m m i 1 a k (s. d.).
Knappemetal er en særlig til Knapper for-
arbejdet Legering af 80 Dele Zink og 20 D.
Kobber.
Knappenaale (S t e c k n a d e 1 n; Pin s;
E P i n g 1 e s) fremstilles dels af Messingtraad,
dels af Jærntraad, der enten er sværtet ved
Ophedning med Linolie eller mørkeblaat an-
løben. De kan fremstilles saaledes, at Hove-
det og Skaftet er i et Stykke, hvilket for
Messingnaalens Vedkommende nu er det al-
mindelige. og Fabrikationen sker da paa sam-
me Maade som Fremstillingen af Stifter af
Jærntraad, idet hele Arbejdet, saavel Traa-
dens Retning som dens Afklipning i ret Læng-
de, Tilspidsning, Opstukning af Hovedet og
dettes Formning sker automatisk ved Ma-
skinarbejde. Ofte fremstilles dog endnu Mes-
singknappenaale i to Dele, idet først Skaftet
tildannes for sig og Hovedet for sig. Dette
udføres sædvanlig ved Haandarbejde, idet
Traaden først rettes lige og derpaa afklippes
i Længder, svarende til to Naaleskafter. Disse
tilspidses derpaa i begge Ender, idet Arbej-
deren tager 20—40 Skafter ad Gangen i Haan-
den og under stadig Trilning spidser dem mod
en Slibesten, hvorpaa Dobbeltskafterne deles
i Midten og er færdige til at faa Hovedet paa-
sat. Hovedet dannes af en meget tyndTraad,
der paa en særlig Maskine snos i Form af en
lang, tæt Skruefjeder, som derpaa klippes i
Stykker, der hver har en Længde af 2 eller
2% Omgang. De afklippede Hoveder udglø-
des for at blive bløde og anbringes derefter
paa Enden af Skaftet, hvor de befæstes og
faar Kugleform ved at behandles mellem to
passende formede Tænger. Jærnnaale faar
ofte Hoveder af forskelligfarvet Glas, der be-
fæstes ved Skaftets Neddypning i den smel-
tede Qlåsmasse. Messingnaale maa efter Fa-
brikationen bejdses, ligesom de ogsaa ofte bli-
ver hvidkogte, og de sælges dernæst enten
efter Vægt eller efter at være stukne i Breve,
hvilket sker paa særlige Maskiner. De bedste
Naale faas fra England, navnlig fra Birming-
ham, Soho og Wolwerhampton, endvidere fra
Bøhmen, Wien, Nurnberg, Isarlohn, Køln,
Aachen o. fl. St.
Knapper (Knop fe; Buttons; Bou-
tons) udgør en meget betydelig Handels-
artikel og er Genstand for en stor og mange-
sidig Industri, da de fremstilles i mange for-
skellige Former og af mange forskellige Ma-
terialer. Almindelige flade Metalknapper ud-
hugges af Blikplader, hvorved samtidig Hul-
lerne i Midten udstanses. Alt efter Metallets
Natur præges Mønstret med det samme eller
i en særlig lille Presse, hvorefter følger en
Skuring og Polering med Pimpstenspulver og
Læderstykker i en roterende Tromle. Almin-
delige Messingknapper bliver derefter gul-
brændte (se Messing), tørrede og syede paa
Kort, medens bedre Sorter efter Gulbrændin-
gen poleres med Wienerkalk o. 1. Hule Me-
talknapper, f. Eks. Uniformknapper, sammen-
sættes sædvanlig af 3 Dele, nemlig den hvæl-
vede Overdel, en flad Underdel og en i denne
anbragt eller til denne fastloddet Syøsken,
hvorhos der mellem Over- og Underdelen
enten er indlagt en Papskive, eller Rummet
er udfyldt med Kit. Underdelen bestaar ofte
af simplere Metal, navnlig Jærnblik, og det
hele samles ved Hjælp al særlige dertil ind-
rettede Presser. Knapper, der er betrukne
med Tøj, fremstilles sædvanlig paa samme
Maade, idet Overdelen bestaar af almindeligt
Sortblik, medens Underdelen er sortlakeret.
Tøjet trækkes over Overdelen og falses sam-
men med denne samtidig med Underdelen.
Dersom Knappen ikke skal have en Syøsken,
forsynes Underdelen med et lille Hul i Midten,
og mellem de to Plader anbringes da et løst