Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kløversilke 527 Knapper trent lignende klimatiske og Jordbunds-For- hold som de, under hvilke Planterne skal vokse. Tildels under Hensyn hertil sker Ind- førslen til Skandinavien af de forskellige Sor- ter hovedsagelig fra følgende Lande. Af Rød- kløver kommer de bedste Sorter fra Schle- sien, Bøhmen, Nor dungarn og Rusland; fra Amerika (smign. ovenfor) kommer ogsaa en Del, naar Europa ikke kan tilfredsstille Be- hovet. Hvidkløver kommer navnlig fra Bøh- men, Schlesien, Posen og Polen, medens en ringere Mængde faas fra Amerika og Rus- land. Alsike faas især fra Canada og de for- enede Stater, sjældnere fra Rusland og Thii- ringen; ogsaa Sverige udfører noget Frø af indenlandsk Avl, men dette er undertiden op- blandet med canadisk Frø. Blodkløver faas fra Frankrig, til Tider ogsaa fra Bøhmen. Sneglebælg kommer væsentlig fra Thiiringen og Schlesien, sjældnere fra Frankrig og Bel- gien, Gul Rundbælg fra Bøhmen, Rusland og Frankrig, Foder-Lucerne fra Ungarn og Frank- rig (Provence), og Sand-Lucerne navnlig fra Darmstadtegnen. Kløversilke se K1 ø v e r f r ø„/'z ' Knaldhætte se Fænghætt-é. / Knaldkviksølv. Mercurifulmijnat, knald-' surt Kviksølv, er et Præparat, som faas ved, at man langsomt blander en Opløsning af Kviksølv i koncentreret Salpetersyre med stærk Alkohol. Reaktionen er meget kraftig, og der udvikles derved forskellige giftige og let antændelige Luftarter, hvorfor der maa anvendes stor Forsigtighed ved Fremstillin- gen. Ved Afkøling eller ved Tilsætning af Vand til Opløsningen udkrystalliserer Knald- kviksølv i Form af hvide, silkeglinsende Kry- staller, der er tungt opløselige i koldt Vand, og som ved Ophedning til 187°, ved Stød, Slag, elektriske Gnister og flere Paavirknin- ger eksploderer, med stor Hæftighed. Det bruges, bandet med Krudt eller Kaliumklorat, til Sats i Fænghætter og i Perkussionsrør til Granater, idet det har den Egenskab ved sin egen Eksplosion at bringe endog meget van- skeligt eksploderende Sprængstoffer til at eks- plodere. Knaldsølv er Betegnelsen for to forskellige Forbindelser. — 1) S ø 1 v f u 1 m i n a t, knald- surt Sølv, er analogt med og fremstilles paa samme Maade som Knaldkviksølv, men er endnu mere eksplosivt end dette, hvorfor det ikke benyttes til Fænghætter. Det be- nyttes derimod til forskelligt Legetøj, f. Eks. til de saakaldte Knaldbonbons, der indeholder to Stykker Papir, limede sammen med en Blanding af Gummi og en ringe Mængde Knaldsølv, samt til Knaldperler o. 1. 2) Berthollets Knaldsølv faas ved Tilsætning af Kaliumhydroxyd til en ammo- niakalsk Sølvopløsning som et sort, fløjlsag- tigt Bundfald, der er saa yderst eksplosivt, at det end ikke har kunnet gøres til Genstand for nærmere Undersøgelse. Knaldviskelæder se Trykviskelæder. Knaplak kaldes en Slags i tykke Stykker udstøbt G u m m i 1 a k (s. d.). Knappemetal er en særlig til Knapper for- arbejdet Legering af 80 Dele Zink og 20 D. Kobber. Knappenaale (S t e c k n a d e 1 n; Pin s; E P i n g 1 e s) fremstilles dels af Messingtraad, dels af Jærntraad, der enten er sværtet ved Ophedning med Linolie eller mørkeblaat an- løben. De kan fremstilles saaledes, at Hove- det og Skaftet er i et Stykke, hvilket for Messingnaalens Vedkommende nu er det al- mindelige. og Fabrikationen sker da paa sam- me Maade som Fremstillingen af Stifter af Jærntraad, idet hele Arbejdet, saavel Traa- dens Retning som dens Afklipning i ret Læng- de, Tilspidsning, Opstukning af Hovedet og dettes Formning sker automatisk ved Ma- skinarbejde. Ofte fremstilles dog endnu Mes- singknappenaale i to Dele, idet først Skaftet tildannes for sig og Hovedet for sig. Dette udføres sædvanlig ved Haandarbejde, idet Traaden først rettes lige og derpaa afklippes i Længder, svarende til to Naaleskafter. Disse tilspidses derpaa i begge Ender, idet Arbej- deren tager 20—40 Skafter ad Gangen i Haan- den og under stadig Trilning spidser dem mod en Slibesten, hvorpaa Dobbeltskafterne deles i Midten og er færdige til at faa Hovedet paa- sat. Hovedet dannes af en meget tyndTraad, der paa en særlig Maskine snos i Form af en lang, tæt Skruefjeder, som derpaa klippes i Stykker, der hver har en Længde af 2 eller 2% Omgang. De afklippede Hoveder udglø- des for at blive bløde og anbringes derefter paa Enden af Skaftet, hvor de befæstes og faar Kugleform ved at behandles mellem to passende formede Tænger. Jærnnaale faar ofte Hoveder af forskelligfarvet Glas, der be- fæstes ved Skaftets Neddypning i den smel- tede Qlåsmasse. Messingnaale maa efter Fa- brikationen bejdses, ligesom de ogsaa ofte bli- ver hvidkogte, og de sælges dernæst enten efter Vægt eller efter at være stukne i Breve, hvilket sker paa særlige Maskiner. De bedste Naale faas fra England, navnlig fra Birming- ham, Soho og Wolwerhampton, endvidere fra Bøhmen, Wien, Nurnberg, Isarlohn, Køln, Aachen o. fl. St. Knapper (Knop fe; Buttons; Bou- tons) udgør en meget betydelig Handels- artikel og er Genstand for en stor og mange- sidig Industri, da de fremstilles i mange for- skellige Former og af mange forskellige Ma- terialer. Almindelige flade Metalknapper ud- hugges af Blikplader, hvorved samtidig Hul- lerne i Midten udstanses. Alt efter Metallets Natur præges Mønstret med det samme eller i en særlig lille Presse, hvorefter følger en Skuring og Polering med Pimpstenspulver og Læderstykker i en roterende Tromle. Almin- delige Messingknapper bliver derefter gul- brændte (se Messing), tørrede og syede paa Kort, medens bedre Sorter efter Gulbrændin- gen poleres med Wienerkalk o. 1. Hule Me- talknapper, f. Eks. Uniformknapper, sammen- sættes sædvanlig af 3 Dele, nemlig den hvæl- vede Overdel, en flad Underdel og en i denne anbragt eller til denne fastloddet Syøsken, hvorhos der mellem Over- og Underdelen enten er indlagt en Papskive, eller Rummet er udfyldt med Kit. Underdelen bestaar ofte af simplere Metal, navnlig Jærnblik, og det hele samles ved Hjælp al særlige dertil ind- rettede Presser. Knapper, der er betrukne med Tøj, fremstilles sædvanlig paa samme Maade, idet Overdelen bestaar af almindeligt Sortblik, medens Underdelen er sortlakeret. Tøjet trækkes over Overdelen og falses sam- men med denne samtidig med Underdelen. Dersom Knappen ikke skal have en Syøsken, forsynes Underdelen med et lille Hul i Midten, og mellem de to Plader anbringes da et løst