Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Knappulver 528 Kniplinger Stykke Tøj, som ved Knappens Sammenfals- ning tvinges ud gennem Hullet og benyttes ved Knappens Fastsyning. Almindelige Lær- redsknapper har et Indlæg af Messingblik, der sædvanlig er forsølvet, og til hvilket Lærre- det er fastholdt ved paa Bagsiden at være falset sammen med Messingpladens Kant. Ved bedre Sorter er en større Stivhed opnaaet ved, at der i Sammenføjningsfalsen yderligere er indlagt en Messingring. Syhullerne er ud- stansede i Messingpladerne, og de om Hul- lerne fremkomne Grater er bøjede ud over Tøjet. Overspundne Knapper fremstilles ved, at man omvikler skive- eller ringdannede Forme, sædvanlig af Metal eller Træ, med Garn paa særlige Maskiner. Knapper af Ebo- Fig. 234. Guipureknipling. nit og Glas fremstilles ved Presning af det blødgjorte Materiale i passende Forme. Por- cellænsknapper fremstilles af en særlig Por- cellænsmasse, der formes ved Presning i tør Tilstand og derpaa brændes i en Muffelovn. Knapper af Horn, Træ, Elfenbensnødder, Ko- kosnøddeskal, Perlemor, Ben, Galalit, Cellu- loid og Bakelit fremstilles paa særlige, ofte meget sammensatte Maskiner, hvor det forud tildannede Knapæmne af frem- og tilbagegaa- ende og roterende Arme efterhaanden føres forbi de forskellige Værktøjer, der giver det den ydre Form, udborer Hullerne og fore- tager den endelige Slibning og Polering. Dog bliver ogsaa Knapper af Horn, ligesom af for- skellige kunstige Masser, ofte pressede. Hovedsædet for Knapfabrikationen er Eng- land (Birmingham, London og Sheffield), men en meget stor Industri findes ogsaa i Tysk- land, f. Eks. for Metalknappers Vedkommende i Barmen, Liidenscheid, Isarlohn, Leipzig, Berlin, Lubeck, Hannover o. fl. St. Frankrig har en betydelig Industri i Paris og et særlig bekendt Centrum for Fremstillingen af Perle- morsknapper i Landsbyen Audeville i Depar- tementet Oise. Ogsaa i Danmark findes en betydelig Knapindustri. Knappulver, Pu 1 v i s a 1 b i f i c a n s, til Po- lering af Kobber- og Messinggenstande, der herved faar en hvid, sølvagtig Metalglans, fremstilles ved Blanding af Tinamalgam med slemmet Kridt under svag Opvarmning. Knibtang kaldes en Tang, hvis Ender er krummede saaledes, at de to Egge støder mod hinanden. De anvendes til Udtrækning af Søm og Overklipning af Traad, i hvilket sidste Tilfælde Eggene er haarde og skarpe. Knicin se Korbendikteurt. Kniplinger (Spitz en; La c es; Dent el- le s, Points) kaldes en Del flade, aabne Tekstilarbejder, der fremstilles paa forskellig Maade. Ved de forskellige Fremstillingsmaa der og ved den forskellige Udformning af Grunden og Mønstret samt ved det anvendte Materiale (Hørgarn, Bomuld, Silke, Uld, for- skellige Plantefibre, Guld- og Sølvtraad) frem- kommer en Mængde forskellige Ar- ter, og dels derefter, dels efter Frem- stillingsstedet skelner man i Hande- len mellem en stor Mængde forskel- lige Slags Kniplinger. Med Hensyn til Stilen skelner man sædvanlig mellem følgende Stilarter: den middelalderlige indtil 1550, den geometriske 1550-—1620, Renæssance- stilen 1620—1720, Rokokostilen 1720 —70 og Louis seize og den franske Revolutions Stil til 1810. Middelal- derlige Mønstre gengiver sædvanlig symbolske Grupper eller Figurer, Dyreskikkelser, Blad- og Blomster- arabesker; den geometriske Stil er en Sammenstilling af Trekanter, Kvadrater. Cirkler og Cirkeldele. Renæssancestilen udmærker sig ved stærkt svungne Blad- og Blomster- ornamenter. der hæver sig ud fra en regelmæssig eller uregelmæssig gen- nembrudt Netgrund. Rokokostilen er- statter disse Ornamenter ved Blom- sterbuketter o. 1., og Revolutionssti- len indskrænker endelig disse Møn- stre til spredte Blomsterprikker, der hæver sig ud fra en regelmæssigt forarbejdet Grund. Bunden i Mønstret kan igen enten være sammensat af talrige, ens- artede Celler, de s. k. G r u n d- ell. Résaux- kniplinger, eller den kan bestaa af faa, sædvanlig uregelmæssigt formede Celler, Guipurekniplinger, Fig. 234. Fremstillingen af Kniplinger kan ske paa forskellig Maade, nemlig dels ved Haandar- bejde, dels paa Maskine. Haandforar- b e j d e d e Kniplinger, ægte Kniplinger kan enten fremstilles paa Kniplebrædtet (Klopp el- ell. Kissenspitzen; Pil- low L a c e s ell. Bone Laces; Dente 1- les au fuseau, Fig. 235), eller de kan være syede (Nåh- ell. N a d e 1 s p i t z e n; Point Laces; Dentelles ell. Points å 1 ai- gu i 11 e, Fig. 236). Disse fremstilles ved for- skellig Slags Syning paa en vævet Tyllgrund, der ogsaa benyttes ved Applikations- kniplinger (Fig. 237). ved hvilke Møn- strets enkelte Smaadele sys fast paa Grunden. Efter denne Art, der navnlig kan varieres paa mangfoldige Maader ved Fremstilling _ Paa Kniplebrædtet, skelner man mellem Kniplin- ger med T y 11-, Tor ch on-, Br ab an der-, Brysseler- og Valenciennes-, M a- lines-, Perle-, An t w e r p en e r gr und o. fl. Til maskinmæssig Fremstilling af Knip- linger er der blevet og bliver stadig konstru- eret en Mængde Maskiner, af hvilke nogle