Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kniplinger 531 Kniplinger Fig. 241. Gammel italiensk Knipling fra Burano. Fig. 246 Tøndersk Knipling. ¥Wl 1 ] Venezia fremstilles nu navnlig kulørte Silke- lien stærkt i Forfald, men efter at der i 1872 kniplinger, og en meget udstrakt Knipleindu- Aarhundreder var Kniplingsindustrien- i I-ta- er oprettet en Knipleskole paa den lille 0 Burano udenfor Venezia, der tidligere var be- rømt for sine Kniplinger, har Fremstillingen af fine italienske Kniplinger atter taget et be- tydeligt Opsving (Fig. 241). Af de franske Kniplinger kan særlig nævnes V a 1 e n c i e n- neskniplinger med ensartet, tyllagtig Bund og udtungede, med smaa Øjer (»Picots«) forsynede Kanter. Foruden Valenciennesknip- lingerne er ogsaa de fra Lille, Arras, Puits, Lyon (Fig. 242) og Chantilly særlig bekendte; fra sidstnævnte Sted navn- lig fine, sorte Silkekniplinger (Fig. 243). I stri findes ogsaa omkring Milano og Genova. I Belgien fremstilles verdensberømte Kniplin- ger i B ry s s el, Malines (Fig. 244) og Ypern, hovedsagelig som Husflid, og be- kendt er endvidere de irske (Fig. 245) og Malteserkniplingerne samt de rus- siske Kniplinger; sidstnævnte er sædvanlig meget brede, grove og fremstillede af forskel- ligartet og forskelligfarvet Materiale. Østrig har en stor Knipleskole i Wien, og i Bjerg- egnene i B ohm en og Måhren fremstilles en Mængde gode, navnlig Quipurekniplinger. Spanske Kniplinger kaldes nu til Dags sæd- Fig. 242. Dentelle de Lyon. 34'