Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Knopper 533 Kobber hvorved Størstedelen af de fremmede Metal- ler i Form af Oxyder gaar over i Slaggen. Man faar paa denne Maade renere Kob- ber, der dog stadig indeholder en Del Svovl og Kuprooxyd, og for at fjærne disse fore- tager man tilsidst den saakaldte Poling, der bestaar i, at man smelter Kobberet, idet man rører om i det med Stænger af frisk Træ. Herved udvikles først Vanddampe, som stiger op gennem det smeltede Metal og river Svovl- syrlingen med sig, og derpaa forkulles Træet og reducerer derved Kuprooxydet til Metal. Ofte foretages en yderligere Poling, bestaa- ende i en Omsmeltning af Metallet under et Lag Trækulspulver. I Stedet for den her an- givne meget langsomme Fremgangsmaade er man i den sidste Tid ogsaa begyndt at ud- vinde Kobberet ved en Bessemerproces paa samme Maade som omtalt under Jærn. Ved Malme, der ikke er saa rige paa Kob- ber, anvendes den saakaldte Indvinding ad vaad Vej, der bestaar i, at man udsætter de findelte og devis ristede Malme i meget fugtig Tilstand for Luftens Paavirkning. Der dan- ner sig derved Kupri- og Ferrosulfat, som op- løses, og af disse Opløsninger, der eventuelt er dannede under Tilsætning af Svovlsyre eller Saltsyre, udfældes Kobberet, det saakaldte Cementkobber, ved Tilsætning af me- tallisk Jærn. Nu fremstilles Kobberet ogsaa direkte af Malmene ved Elektrolyse, og navn- lig anvendes Elektrolyse til Raffinering af Sortkobber eller Kobbersten, hvorved Metal- let faas i en meget ren Tilstand, saaledes at det kan anvendes f. Eks. til elektriske Led- ningstraade. I fuldstændig ren Tilstand har Kobberet en meget karakteristisk Farve, der sædvanlig kaldes kobberrød, men opviser forskellige Nuancer, saaledes at f. Eks. Farven af det ad elektrolytisk Vej udskilte Kobber i Begyndel- sen er lys-kødrød, men efterhaanden bliver mørkere. Det har Metalglans, kan poleres og cr meget blødt, sejt og strækkeligt, saa at det løp kan bearbejdes i kold Tilstand. Godt Kob- W kan bøjes mange Gange frem og tilbage, ferend det brister, men bliver ligesom Jærn efter kold, mekanisk Bearbejdning efterhaan- den mindre sejt. Man kan da igen faa det sejt ved at gløde det svagt og derefter hur- tigt afkøle det. Det kan hamres, valses og trækkes til Traade, der er saa seje, at f. Eks. en 2 mm tyk Kobbertraad først brister ved cn Belastning af 140 kg. Det hører til de tungt smeltelige Metaller, idet det først smelter ved 1080°. Ved Smeltningen absorberer Kobberet forskellige Luftarter, som det igen giver fra sig under en stærk Sprutten ved Afkøling, hvorfor det ikke egner sig til Støbning. Kob- berets Vægtfylde varierer, eftersom det er svagere eller stærkere sammentrykt, fra 8,6 til 8,9. I tør Luft staar Kobber sig temmelig godt, men i fugtig Luft oxyderer det sig tem- melig hurtigt paa Overfladen, hvorved det overtrækkes med et grønt Lag af basisk Ku- prikarbonat, det saakaldte I r. Naar det glø- des i Luften, oxyderes det ligeledes og over- trækker sig derved med en brunsort Hinde, der kan springe af i Form af Skæl, det saa- kaldte Kobberha mm e r skæl, Kobber- aske, en Blanding af Kupro- og Kuprioxyd. Med Ilt (Surstof) indgaar Kobber nemlig to Forbindelser. Kuprooxyd og Kupriox- yd (s. d.), og med forskellige Syrer danner eller Ben. Store Knivfabrikker findes i Eng- land, navnlig i Birmingham med Forstaden Soho, Sheffield, Woodstock og London, i Tysk- land navnlig i Solingen, Remscheid, Heilbronn, Ludenscheid, Hagen, Neustadt ved Stolpen i Sachsen, Schmalkalden, Suhl, Ruhla, Ebers- walde, Nurnberg, Karlsruhe, Heidelberg, Pforz- heim og Aachen. Af franske Fabrikker, der leverer meget smukt Arbejde, kan nævnes: Chatellerault, Paris, Naunchamp, Rouen, Lan- gres, Thiers og Moulin-sur-Allier. Østrigske Fabrikker findes i Wien, Karlsbad. Nixdorf i Bøhmen, Steier og Griinberg. I Sverige er Eskilstuna bekendt for sine Knive, og i Dan- mark leverer Raadvaddams Fabrikker efter 1880 en betydelig Mængde gode Borknive. Knopper se G a 1 æ b 1 e r. Knusk se Fyrsvamp. Knæling se Huder. Kobalt se Kobolt. Kobber (Kupler; Copper; Cuivre; Cuprum. Cu) er et Metal, der findes gedi- gent i Naturen, i større Mængder ved Øvre- søen i Nordamerika, i mindre Mængder paa meget forskellige Steder i Europa og Asien, ofte i smukt udviklede Krystaller. løvrigt forekommer det i kemisk bunden Tilstand i en Mængde forskellige Ertser, af hvilke de vigtigste er Kobberkis, broget Kob- ber malm, Kobberglans, Rødko fa- fa er malm og Mal ak it. Det findes ogsaa i meget smaa Mængder i mange Kilder og i adskillige Planter og Dyr. Fremstillingen af Kobberet af dets Malme sker paa forskellig Maade, eftersom de indeholder meget eller lidt Kobber. De kobberrige, svovlholdige Malme bliver først underkastede en saakaldt Ristning, der bestaar i, at man gløder dem under Luftens Adgang. Herved fordamper en stor Del af Svovlet i Form af Svovlsyrling, tilligemed forskellige flygtige Bestanddele som Antimon, Arsen o. a.. medens en stor Del af de fremmede Metaller, der ledsager Kobbe- ret, saasom Jærn Zink, Kobolt, Nikkel og Bly. omdannes til Oxyder og Sulfater. De ristede Malme bliver derpaa blandede med reduce^, rende Stoffer og med Kvarts eller Silikater og nedsmeltes i Skaktovne. Herved gaar Jærnet i Forbindelse med Kiselsyre over i Slaggen, medens Kobberet omdannes til Ku- prosulfid og samler sig under den smeltede Slagge som en smeltet Masse, der kaldes R a a s t e n eller Kobbersten. Denne inde- holder sædvanlig endnu betydelige Mængder Ferrosulfid og befries fra dette ved en for- nyet Ristning og Smeltning med Silikater, hvorved faas den paa Kobber rigere og re- nere saakaldte Sporsten. Denne under- kastes igen en Ristning, hvorved yderligere Arsen og Antimon forflygtiges, medens Kob- beret og endnu tilstedeværende Jærn fuld- stændig omdannes til Oxyder, som atter ved Smeltning i Flammeovn under Tilsætning af Kul reduceres til Metal, det saakaldte Sort- kobber. Den sidste Ristning og Smeltning *an imidlertid ogsaa ledes paa en anden Maade, saaledes at der dannes en Blanding Kupri- og Kuprooxyd, Kuprisulfid og Ku- piisulfat, som ved den paafølgende Smeltning wdvirker paa hinanden under Dannelsen af p-nt Kobber og Svovlsyrling, der bortgaar i Uniform. Sortkobberet, der er sortfarvet af tilstedeværende Oxyd, bliver nu smeltet sam- men med Silikater under Luftens Adgang,