Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Knopper
533
Kobber
hvorved Størstedelen af de fremmede Metal-
ler i Form af Oxyder gaar over i Slaggen.
Man faar paa denne Maade renere Kob-
ber, der dog stadig indeholder en Del Svovl
og Kuprooxyd, og for at fjærne disse fore-
tager man tilsidst den saakaldte Poling, der
bestaar i, at man smelter Kobberet, idet man
rører om i det med Stænger af frisk Træ.
Herved udvikles først Vanddampe, som stiger
op gennem det smeltede Metal og river Svovl-
syrlingen med sig, og derpaa forkulles Træet
og reducerer derved Kuprooxydet til Metal.
Ofte foretages en yderligere Poling, bestaa-
ende i en Omsmeltning af Metallet under et
Lag Trækulspulver. I Stedet for den her an-
givne meget langsomme Fremgangsmaade er
man i den sidste Tid ogsaa begyndt at ud-
vinde Kobberet ved en Bessemerproces paa
samme Maade som omtalt under Jærn.
Ved Malme, der ikke er saa rige paa Kob-
ber, anvendes den saakaldte Indvinding ad
vaad Vej, der bestaar i, at man udsætter de
findelte og devis ristede Malme i meget fugtig
Tilstand for Luftens Paavirkning. Der dan-
ner sig derved Kupri- og Ferrosulfat, som op-
løses, og af disse Opløsninger, der eventuelt
er dannede under Tilsætning af Svovlsyre eller
Saltsyre, udfældes Kobberet, det saakaldte
Cementkobber, ved Tilsætning af me-
tallisk Jærn. Nu fremstilles Kobberet ogsaa
direkte af Malmene ved Elektrolyse, og navn-
lig anvendes Elektrolyse til Raffinering af
Sortkobber eller Kobbersten, hvorved Metal-
let faas i en meget ren Tilstand, saaledes at
det kan anvendes f. Eks. til elektriske Led-
ningstraade.
I fuldstændig ren Tilstand har Kobberet en
meget karakteristisk Farve, der sædvanlig
kaldes kobberrød, men opviser forskellige
Nuancer, saaledes at f. Eks. Farven af det ad
elektrolytisk Vej udskilte Kobber i Begyndel-
sen er lys-kødrød, men efterhaanden bliver
mørkere. Det har Metalglans, kan poleres og
cr meget blødt, sejt og strækkeligt, saa at det
løp kan bearbejdes i kold Tilstand. Godt Kob-
W kan bøjes mange Gange frem og tilbage,
ferend det brister, men bliver ligesom Jærn
efter kold, mekanisk Bearbejdning efterhaan-
den mindre sejt. Man kan da igen faa det
sejt ved at gløde det svagt og derefter hur-
tigt afkøle det. Det kan hamres, valses og
trækkes til Traade, der er saa seje, at f. Eks.
en 2 mm tyk Kobbertraad først brister ved
cn Belastning af 140 kg. Det hører til de tungt
smeltelige Metaller, idet det først smelter ved
1080°. Ved Smeltningen absorberer Kobberet
forskellige Luftarter, som det igen giver fra
sig under en stærk Sprutten ved Afkøling,
hvorfor det ikke egner sig til Støbning. Kob-
berets Vægtfylde varierer, eftersom det er
svagere eller stærkere sammentrykt, fra 8,6 til
8,9. I tør Luft staar Kobber sig temmelig
godt, men i fugtig Luft oxyderer det sig tem-
melig hurtigt paa Overfladen, hvorved det
overtrækkes med et grønt Lag af basisk Ku-
prikarbonat, det saakaldte I r. Naar det glø-
des i Luften, oxyderes det ligeledes og over-
trækker sig derved med en brunsort Hinde,
der kan springe af i Form af Skæl, det saa-
kaldte Kobberha mm e r skæl, Kobber-
aske, en Blanding af Kupro- og Kuprioxyd.
Med Ilt (Surstof) indgaar Kobber nemlig to
Forbindelser. Kuprooxyd og Kupriox-
yd (s. d.), og med forskellige Syrer danner
eller Ben. Store Knivfabrikker findes i Eng-
land, navnlig i Birmingham med Forstaden
Soho, Sheffield, Woodstock og London, i Tysk-
land navnlig i Solingen, Remscheid, Heilbronn,
Ludenscheid, Hagen, Neustadt ved Stolpen i
Sachsen, Schmalkalden, Suhl, Ruhla, Ebers-
walde, Nurnberg, Karlsruhe, Heidelberg, Pforz-
heim og Aachen. Af franske Fabrikker, der
leverer meget smukt Arbejde, kan nævnes:
Chatellerault, Paris, Naunchamp, Rouen, Lan-
gres, Thiers og Moulin-sur-Allier. Østrigske
Fabrikker findes i Wien, Karlsbad. Nixdorf i
Bøhmen, Steier og Griinberg. I Sverige er
Eskilstuna bekendt for sine Knive, og i Dan-
mark leverer Raadvaddams Fabrikker efter
1880 en betydelig Mængde gode Borknive.
Knopper se G a 1 æ b 1 e r.
Knusk se Fyrsvamp.
Knæling se Huder.
Kobalt se Kobolt.
Kobber (Kupler; Copper; Cuivre;
Cuprum. Cu) er et Metal, der findes gedi-
gent i Naturen, i større Mængder ved Øvre-
søen i Nordamerika, i mindre Mængder paa
meget forskellige Steder i Europa og Asien,
ofte i smukt udviklede Krystaller. løvrigt
forekommer det i kemisk bunden Tilstand i
en Mængde forskellige Ertser, af hvilke de
vigtigste er Kobberkis, broget Kob-
ber malm, Kobberglans, Rødko fa-
fa er malm og Mal ak it. Det findes ogsaa
i meget smaa Mængder i mange Kilder og i
adskillige Planter og Dyr. Fremstillingen af
Kobberet af dets Malme sker paa forskellig
Maade, eftersom de indeholder meget eller
lidt Kobber. De kobberrige, svovlholdige
Malme bliver først underkastede en saakaldt
Ristning, der bestaar i, at man gløder dem
under Luftens Adgang. Herved fordamper en
stor Del af Svovlet i Form af Svovlsyrling,
tilligemed forskellige flygtige Bestanddele som
Antimon, Arsen o. a.. medens en stor Del af
de fremmede Metaller, der ledsager Kobbe-
ret, saasom Jærn Zink, Kobolt, Nikkel og Bly.
omdannes til Oxyder og Sulfater. De ristede
Malme bliver derpaa blandede med reduce^,
rende Stoffer og med Kvarts eller Silikater
og nedsmeltes i Skaktovne. Herved gaar
Jærnet i Forbindelse med Kiselsyre over i
Slaggen, medens Kobberet omdannes til Ku-
prosulfid og samler sig under den smeltede
Slagge som en smeltet Masse, der kaldes
R a a s t e n eller Kobbersten. Denne inde-
holder sædvanlig endnu betydelige Mængder
Ferrosulfid og befries fra dette ved en for-
nyet Ristning og Smeltning med Silikater,
hvorved faas den paa Kobber rigere og re-
nere saakaldte Sporsten. Denne under-
kastes igen en Ristning, hvorved yderligere
Arsen og Antimon forflygtiges, medens Kob-
beret og endnu tilstedeværende Jærn fuld-
stændig omdannes til Oxyder, som atter ved
Smeltning i Flammeovn under Tilsætning af
Kul reduceres til Metal, det saakaldte Sort-
kobber. Den sidste Ristning og Smeltning
*an imidlertid ogsaa ledes paa en anden
Maade, saaledes at der dannes en Blanding
Kupri- og Kuprooxyd, Kuprisulfid og Ku-
piisulfat, som ved den paafølgende Smeltning
wdvirker paa hinanden under Dannelsen af
p-nt Kobber og Svovlsyrling, der bortgaar i
Uniform. Sortkobberet, der er sortfarvet af
tilstedeværende Oxyd, bliver nu smeltet sam-
men med Silikater under Luftens Adgang,