Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kobberacetat 534 Kobberlasur det to til disse Forbindelser svarende Rækker af Salte, henholdsvis Kup r o- og K u p r i- forbindelser. I fortyndet Svovlsyre er Kobber uopløseligt, hvorimod det opløses i varm koncentreret Svovlsyre under Udvik- ling af Svovlsyrling og Dannelse af Kuprisul- fat. Ligeledes opløses det i Salpetersyre og Saltsyre og ved Luftens Adgang ogsaa i Am- moniak. Næst efter Sølv er Kobber den bedste Le- der for Varme og Elektricitet, og det benyttes derfor i stor Mængde til elektriske Lednings- traade. Størst Anvendelse finder det imidler- tid i Form af forskellige Legeringer, da det i ren Tilstand er lovlig blødt til at mod- staa Slid, medens det ved Legering bliver haardere og bedre egnet til Støbning. Af saa- danne Legeringer kan nævnes Z i n k 1 e ge- ring e r, T'O m b a k, Messing, Y',e 11 o w Metal og Delta Metal, de forskellige Bronzer, der foruden Kobber indeholder Tin med eller uden Zink, N y s ø 1 v, der inde- holder Nikkel og Zink, Aluminiumbron- ze, Manganbronze og forskellige Nik- kellegeringer. der navnlig bruges i Elektro- tekniken. Angaaende de forskellige Legerin- ger henvises til de specielle Artikler. Af de i Handelen forekommende Kobber- sorter er kun det elektrolytisk fremstillede saa at sige kemisk rent; alle andre Sorter indeholder noget, sædvanlig 0,4—0,7 %, frem- mede Metaller, navnlig Jærn, Bly, Arsen, An- timon og Vismut, endvidere noget Svovl og Kuprooxyd, hvilke Indblandinger i forskellig Grad gør Kobberet skørt, enten koldskørt eller varmskørt. Af de metalliske Indblandin- ger er Vismut den skadeligste; mindre Betyd- ning har et ringe Indhold af Jærn og Anti- mon. En større Mængde Kuprooxyd (0,9 %) gør Kobberet koldskørt, ligesom et Indhold af 0,5 % Arsen og et Indhold al 0,3 % Bly. I Handelen gaar Kobberet i forskellige For- roer, nemlig som Skiver, Plader, Blik, Stæn- ger og Blokke. Undersøgelsen af Kobber er dels mekanisk, dels kemisk. Angaaende den mekaniske Undersøgelse se Materialprøvning. Den kemiske Undersøgelse gaar ud paa at bestemme Arten og Mængden af de forskel- lige Indblandinger. Verdensproduktionen af Kobber, der i 1885 udgjorte c. 229 000 t og i 1904 c. 623 000 t, be- løb sig i 1913 til c. 1 Mill, t, hvoraf c. 556 000 t kom fra U. S. A. Før Krigen indførte Danmark c. 450 t raat Kobber, c. 50 t Stænger og Bolte, c. 175 t Plader, c. 150 t Rør og c. 1600 t Traad, Søm o. 1. Der udførtes c. 120 t Raakobber. — Norge indførte c. 200 t Raakobber, c. 1500 t Traad, Søm o. 1. og c. 1250 t paa anden Maa- de forarbejdet. Der udførtes c. 1750 t raffi- neret Kobber. — Sverige indførte c. 6800 t Raakobber, c. 370 t Stænger, Bolte og Pla- der og c. 600 t Rør, Traad, Søm o. 1. og ud- førte af de samme Grupper henholdsvis c. 1000 t, c. 120 t og c. 200 t. Kobberacetat se Kupriacetat. Kobberaske se Bjergblaat. Kobberblaat B er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der opløses i Vand med blaaviolet Farve, og som giver Uld en blaa Farve med rødt Skær. Ved Til- sætning af Saltsyre bliver Opløsningen gul- rød; Natronlud frembringer et blaarødt Bund- fald. I koncentreret Svovlsyre opløses Pul- veret med violet Farve, der ved Tilsætning af Vand først bliver gulrød, senere blaarød. Ved Blanding af Farvestoffet med en gul Farve faas Kobbersort S. Kobberblik se Blik. Kobberbrunt se Hatchetts Brunt. Kobberforilte, Kobberoxydul, se K u- p r i o x y d. Kobberglans. C h a 1 k o s i t, er et Mineral, der bestaar af Kuprosulfid og indeholder 80 % Kobber. Den er sortgraa med sort Pulver, glinsende med Anløbsfarver; dens Haardhed er 2,5—3 (noget mindre end Kalkspatens) og den lader sig skære i Spaaner. Vægtfylden er 5,5—5,8. Kobberglans er ret udbredt, men forekommer kun sjældent i større Mængde. Ofte ledsager den Kobberkis og broget Kob- bermalm og er en af de rigeste Kobbermalme. Den findes i flere Malmlejer i Mellemeuropa, i Cornwall, Nordamerika o. fl. St. I Norge forekommer der Kobberglans i ubetydelig Mængde i Telemarken og ved Alunsjøen i Nærheden af Kristiania. Kobberhammerskæl, Kobberaske, er en Blanding af Kupri- og Kuprooxyd samt un- dertiden mindre Mængder metallisk Kobber, der dannes paa Overfladen af Kobber, naar dette opvarmes i Luften, og som springer af, naar Metallet derefter hamres eller bøjes. Det anvendes til Farve paa glaserede Tagsten andre Lervarer. Kobberhydroxyd se Kuprioxyd. Kobberilte se Kuprioxyd. Kobberjodure. d. s. s. Kuprojodid, Jod. Kobberkarbonat se Kuprikarbonat. Kobberkis er et Mineral, der bestaar Kobber (34,5 %), Jærn (30,5 %) og Svovl, og se af og som er den vigtigste af Kobbermalmene. Den er messinggul, ofte anløbet, har Metalglans; Pulveret er sort, Haardheden er 3,5—4, Vægt- fylden 4,.?. Den krystalliserer tetragonalt, men forekommer ofte indsprængt i andre Bjergarter, smelter temmelig let under Udvik- ling af Svovlsyrling og bliver derved magne- tisk. Den sønderdeles af Kongevand. og — omend vanskeligere — af Salpetersyre, hvor- ved der udskilles Svovl. Den forekommer paa Lag og Gange, især i ældre Formationer, og har bl. a. i de skandinaviske Lande stor Betydning. Den findes blandet dels med an- dre Kiser (Svovlkis og Magnetkis), dels med Kvarts, og danner Hovedmalmen ved Røraas, Vigsnæs, Sulitelma o. fl. St. i Norge, ralun Bersbo (Østergotland), Nya Kopparberget , (Ørebro Len), Gladhammar (Småland) og mange fl. St. i Sverige. Kobberkis forekom- mer endvidere udbredt i Mellemeuropa og navnlig i Spanien og Portugal og findes fl- bt- i Nordamerika.______________________________f Kobberlasur er et Mineral, der bestaar a basisk Kuprikarbonat. Farven er blaa i sam- me Nuance som Lasursten, med smaltebiaa Pulver. Mineralet har Glasglans, er i nn?e Grad gennemsigtigt og krystalliserer mono- klint, mest i korte Søjler. Haardheden er —4, Vægtfylden 3,8. Kobberlasur opløses* Ammoniak og i Syrer under KulsyreudviK- ling. Under Optagelse af Vand kan den g over til M a 1 a c h i t (s. d.). Den findes mang Steder sammen med andre Kobbermalme, eg- ner sig godt til Fremstilling af Kobber og e nyttes ligeledes til Fremstilling af Kuprisu samt til blaa Farve og Imitation af Lasurste