Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

535 Koboltoxyder saasom Koboltblaat, Koboltgrønt, Indiskgult, Koboltrosa, Smalte o. fl., angaaenae hvilke henvises til de paagældende Artikler. Koboltblaat, Koboltultramarin, Leith- n e r- ell. Leydnerblaat, C ø 11 n, Cøru- leum, Wienerblaat, Thenards Bl aat, er en smuk ultramarinlignende Farve, der er meget bestandig overfor Paavirkmng af Lut- ten Syre og Alkalier, og som bestaar af en Forbindelse af Koboltooxyd og Alumimum- hvdroxvd. Ved Tilsætning af noget Zmkoxyd faar Farven en mere rent blaa eller grønlig Nuance (smign. Koboltgrønt). PaaGrun af sin høje Pris er Farven som Malerfarye efterhaanden bleven fortrængt af Ultramarin, saa at den nu kun finder Anvendelse som keramisk Farve og til Kunstmaling. Benæv- nelserne Koboltblaat, Cøruleum ell. Bleu cele-s.te benyttes ogsaa om en anden til Kunstmaling benyttet Farve, der bestaar af Koboltostannat, tinsurt Koboltooxyd, ligesom S prått e (s. d.) ogsaa undertiden kaldes Ko- ftioboltbronze er et metalglinsende,. violet, skælagtigt Pulver, der bestaar af Kobolto- ammoniumfosfat, og som anvendes i lapet- og Buntpapirfabrikationen. Se ogsaa Kobolt Koboltglans er et Mineral, der bestaar af Kobolt, Svovl og Arsen og indeholder 40/6 Kobolt. Koboltglans er rødlig sølvhvid, stærK metalglinsende; den anløber let og bliver da matgraa. krystalliserer regulært, ofte i læg- ninger, og har Haardheden 5,5, Vægtfylden 6. Den smelter temmelig let og udvikler under Luftens Adgang Arsenrøg.. Koboltglans fore- kommer indsprængt dels i Kalksten dels i Qnejs o. a. krystallinske Skifre. I Sverige findes den ved Tunaberg i Sodermanland, Vena i Nerike, Gladhammer i Smaland o. ti. St. I Norge brydes den ved Skutterud ved Modum. Den forekommer ligeledes i Schle- sien, Westfalen o. fl. St. og anvendes til frem- stilling af Smalte og til Farver i Glas- og . orceilænsiabrikttuuil. c . Koboltgrønt, Rinmanns Grønt, bacft- siskgrønt, Zinkgrønt ogsaa kaldet grøn Cinnober, er en grøn Farve, der kan fremstilles ved at fælde en opløst Blan- ding af Zinksulfat og Koboltosulfat med Na- triumkarbonat og tørre og gløde .J^ndfaldet Farven er ret bestandig, men ikke særlig . smuk og kun svagt dækkende, hv°rfor,.^ nu ; næsten ikke benyttes mere. En ■ Farve, i hvilken Zinkoxydet er erstattet af • Kromoxydet; er det s. k. Ty r k i s g r ø n t, der ■ navnlig benyttes i Porcellænsmaleriet. Koboltgult se I n d i s k g u 11. Koboltoklorid, Klorkobolt, en Forbin- delse af Klor og Kobolt, danner smaa, røde, vandholdige Krystalnaale, der opløser sig i Vand med rødlig Farve, medens de bliver blaa ved Tørring. Saltet benyttes af denne Grund til Fremstilling af s. k. sympatetisk I 1 cG k Koboltoxydér, Modumoxyder, kaldes forskellige Forbindelser af Kobolt og Ilt, der fremstilles i de sachsiske Blaafarveværker og ved Modum. og som i forskellige Blandinger eaar i Handelen under forskellige Benævnel- ser og benyttes til Blaafarvning i Glas- og Lervareindustrien. Saaledes er sort Kobolt oxyd enten Koboltioxyd, Kobolttveilte, eller en Blanding af dette og Koboltooxyd. Gr aat Koboltoxyd bestaar overvejende af Kobolto- Kobberlegeringer Kobberlegeringer se Kobber. Kobbernitrat se Kuprinitrat. Kobberoxyd se K u p r i o x y d. Kobberskifer er en bituminøs Mergelskifer, der indeholder forskellige kobberholdige Mine- raler indsprængt, særligt: Kobber glans, Kob- , berkis, broget Kobbermalm, Malakit og Kob- berlasur samt Svovlkis; desuden forekommer der sporadisk en stor Del andre Mineraler, hvoriblandt gedigent Sølv. Skiferen er sort, og Malmkornene er i de sjældneste liliælae synlige for det blotte Øje. Skiferen, der til- hører det øverste af Permformationen, benyt- tes i Omegnen af Mansfeld-Eisleben i ud- strakt Grad som Kobbermalm, men indehol- der kun 0,5 % Kobber. Karakteristisk for den thiiringske Kobberskifer er den store Mængde fossile Fiskerester, som forekommer den. Kobbersort se Kobberbi aa t B. __ Kobbersulfat seKuprisulfat. Kobbertræ er det smukt rødfarvede Ved at den paa Java voksende, til Myrtefamilien hø- rende Jambosa aromatica, der ligesom det lysere Ved af døn sammesteds og paa. de omliggende Øer voksende J. malaccensis benyttes til finere Møbelarbejder. Kobbertveilte se K u p r i o x y d. Kobbervitriol se Kup ri sulfat. Kobbervand, en forældet Betegnelse for Ferrosulfat. Kobjælde se Pulsatilla. Kobolt (K o b a 11 eller Zaffer; Cobalt), Co, er et Metal, der i Naturen forekoinmer i ringe Mængde i gedigen Tilstand indblandet i Meteor jærn, men som navnlig findes i for- skellige Ertser i Forbindelse med Svovl og Arsen, se Koboltglans, endvidere i For- bindelse med Svovl som K. o b o 11 k i s og i Forbindelse med. Nikkel, Jærn og Arsen som Sp eiskobolt. Til Fremstilling af Kobolt og Koboltpræparater benyttes navnlig de ar- senholdige Malme, der underkastes en Rist- gllhnp^ anf„f^4katio? ning, hvorved Hovedmængden af Arsen og Porcellænsfabrikation. Svovl forflygtiges, hvorefter de gaar i ^n“ delen under Navn af Zaffer, Zafra eller : Z a f 1 o r, der væsentlig bestaar af en Blan- ding af Kobolti- og Koboltooxyd med et ringe Indhold af Arsen og Nikkel, og som etter deres forskellige Koboltindhold betegnes med FFS FS og MS. De benyttes, saaledes som de gaar i Handelen, til Fremstilling af blaa Farver paa Glas, Fajance og Porcellæn og kan renses yderligere ved Opløsning i Salt- syre og Udfældning af de fremmede Stoffer ved Tilledning af Svovlbrinte og videre Op- arbejdning. Selve Metallet, der kan faas ved. Reduktion af Oxydet, er staalgraat, glinsende, haardt og sprødt og finder som saadant væ- sentlig kun Anvendelse som Erstatning for Volfram ved Fremstillingen af visse Staal- sorter, idet Ko bolt st aal benyttes til bil- ligere Værktøjsstaal, særlig Drejestaal, end Volframstaalet (se Jærn). Ved at legere Kobolt med en meget ringe Mængde Magnium faar man en let smeltelig Legering, der f. Eks. anvendes til Blade i Frugtknive. S o 1 b r o n z e, en Le- gering af 40—60 Dele Kobolt, 30—40 D. Kob- ber og 10 D. Aluminium, og M e t a 11 i n, en Legering al 35 D. Kobolt, 30 D. Kobber, 10 D. Jærn og 25 D. Aluminium, bruges noget til Juvelarbejder. Foruden til Fremstilling af blaa keramiske Farver benyttes Zaffer ogsaa til Fremstilling af en hel Række Koboltfarver