Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Koboltrosa 536 Kognaksolie karbonat, og rødt Koboltoxyd er enten Ko- boltofosfat eller -arsenat. Koboltrosa kaldes forskellige Koboltforbin- delser, dels Koboltfosfat eller -arsenat (se Ko- boltoxyder) og dels Forbindelser af Kobolt- oxyd og Magniumoxyd. Ved forskellig vidt- dreven Glødning kan de fremstilles med for- skellige Nuancer fra rosa til rødviolet og be- nyttes dels til Kunstmaling, dels i Tøjtrykke- riet. Koboltstaal se Kobolt. Koboltultramarin se Koboltblaat. Koboltviolet kaldes de stærkt violette Nu- ancer af Koboltrose (s. d.). Kochenille se Karmin. Kochinolie se Kokosnødolie. Kodein, M e t y 1 m o r f i n, C o d e i' n a, er et i Opium indeholdt Alkaloid, der vindes som Biprodukt ved Morfinfabrikationen som ret store, hvide eller gennemskinnelige, vandhol- dige Krystaller af meget bitter Smag, men uden Lugt. Det smelter ved 152° og er op- løseligt i 120 Dele Vand, 30 D. Æter, 3 D. Alkohol og 2 D. Kloroform, i Ammoniakvand, men ikke i Kali- eller Natronlud. I Svovlsyre opløses det rene Alkaloid næsten uden Farve, men tilsættes en ringe Mængde Ferriklorid, fremkommer en blaaviolet Farve; sættes der til den vandige Opløsning en ringe Mængde Kaliumferrocyanid, Saltsyre og Ferriklorid, fremkommer der først ved Henstand en blaa Farve, idet dennes øjeblikkelige Indtræden vilde tyde paa mangelfuld Rensning for Mor- fin. Kunstig fremstilles det ved Indvirkning af Metyljodid paa Morfin. I Medicinen an- vendes det paa samme Maade som Morfin, som smertestillende, søvndyssende og beroli- gende Middel, og udmærker sig ved en mil- dere og behageligere Virkning og især ved ikke at fremkalde Forstoppelse. Ofte anven- des Saltene deraf og navnlig Kodeinfos- fat, Phosphas codeicus, hvide, naale- formede, vandholdige, i Vand letopløselige Krystaller, som ved Ophedning til 100 0 falder hen til et hvidt eller svagt graaligt Pulver. Ogsaa Kloridet (Chlo return c.) og Salicylatet (Salicylas c.) har Anven- delse. Kodolie. C o d o 1 i e, bruges som Betegnelse baade for renset Harpiksolie og for nogle Sorter Levertran. Kodriver, hulkravet, Marie Nøgle- baand (Schliisselblume; Cowslip; Fleurs de primevér e), Primula of- ficinalis, er en lille, til Kodriverfamilien hørende, tidlig blomstrende Urt, der vokser vild i største Delen* af Europa og Nordasien, og hvis lysegule, fra Bægeret befriede Kroner. Flores Primulæ sine calycibus, i tørret Tilstand undertiden anvendes som Fol- kelægemiddel mod Hoste; de indeholder et lidet kendt Qlykosid, C y c 1 a m i n, fed Olie og Harpiks. Kodækkener, der benyttes til Beskyttelse for Kvæget, navnlig naar dette om Foraaret flyttes fra Stalden og ud paa Græs, er en ret betydelig Artkel, der sys af Sækkelærred af forskellig Kvalitet. Kognak, Fransk Brændevin, er en ved Destillation af Vine fra Charente frem- stillet Brændevin med et Indhold af 45—60 Rumfangsprocent Alkohol. Den har Navn ef- ter Arondissementet Cognac i Departementet Charente, der fra ældgammel Tid har Ry for at levere den fineste Kognak. I den senere Tid produceres der dog ogsaa store Mæng- der Kognak i Spanien, Tyskland, Ungarn o. fl. vindyrkende Lande. Disse Sorter Kognak er af mere eller mindre god Kvalitet, men naar ikke den ægte Charente Kognaks fine Aroma. Kognak er efter Destillationen farveløs og har endnu ikke nogen fin Buket; først ved fler- aarig Lagring paa Egetræsfade, der farver Indholdet gult, udvikles Aromaen. Ægte Kognak er en kostbar Vare og kom- mer sjælden i ublandet Tilstand i Handelen. I Almindelighed benyttes Kognak fra andre Egne til at blandes i den ægte Kognak, eller der tilsættes fin rektificeret Sprit. Undertiden sparer man dog den lange Lagring ved at give den friske Kognak en Tilsætning af det s. k. R an ci o. et alkoholisk Udtræk af Egespaa ner. hvorved Kognaken faar Udseende af at være lagret. En langt ringere Vare fremkom- mer, naar den lagrede Kognak, hvad der hel- ler ikke er ualmindeligt, fortyndes med Vand og Alkohol, idet Aromaen derved forringes i betydelig Grad, og endelig fremstilles i stor Mængde et fuldstændigt Kunstprodukt af mere eller mindre renset Alkohol med Tilsætning af ægte eller kunstig Kognaksolie (s. d.), Kognakessens, der er en Blanding af I Eddikeæter, Salpeteræter og Kognaksolie, æteriske Olier, Rancio, Sukker, Kulør o. 1. Paa Overgangen mellem ægte og uægte Kog- nak staar den Vare, der fremstilles ved De- stillation af Vinbærme og af de med Sukker opblandede Presserester fra Mostfremstillin- tfen. En saadan Vare lagres som Regel slet ikke, men faar kun en Tilsætning ~af Rancio eller Kulør. Kognaksolie, Drueolie, Ønantæter, er hovedsagelig en Blanding af Ætyl- og Iso- amylbutyrat, -kaprylat og -kaprinat. Man skelner i Handelen mellem to Produkter, nem- lig rektificeret Kognaksolie og kun- s t i g Kognaksolie Den førstnævnte fremstil- les ved Destillation af presset Vingær i en Strøm af Vanddamp efter Tilsætning af en ringe Mængde Svovlsyre, hvorefter den un- derkastes en gentagen Rektifikation. Det er en klar, farveløs Vædske med en temmelig ubehagelig Lugt, der imidlertid ved stærk For- tynding med 50 % Alkohol, indtil 1 paa 20 000, forandrer sig til en fin Kognaksbuket. Da der af 2500 kg Gær kun faas 1 kg ren Kognaks- olie, og da Forbruget til Fremstillingen af kunstig Kognak er meget betydeligt, er Pri- sen saa høj, at Kognaksolien sædvanlig er- stattes med den kunstigt fremstillede Olie, der kan faas paa flere Maader. Sædvanlig frem- stilles den af Kokosfedt, idet man forsæber dette med Natronlud, opløser den dannede Sæbe i varmt Vand og af Opløsningen ud- skiller de fede Syrer ved Tilsætning af Svovl- syre. Vædsken underkastes derefter en De- stillation, hvorved de flygtige fede Syrer, Kapron-, Kapryl- og Kaprinsyre overdestil- lerer. Destillatet neutraliseres med Natron og inddampes, hvorved de nævnte Syrers Na- triumsalte faas i fast Form, og ved at under- kaste disse en Destillation med Svovlsyre og Alkohol, faar man en uren Kognaksolie, der renses ved Rektifikation. Ogsaa af den æteri- ske Olie af Pelargonium roseum og af æterisk Rudeolie kan Kognaksolie frem- stilles, naar man koger disse med fortyndet Salpetersyre. Ved tør Destillation af Ricinus-