Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Koboltrosa
536
Kognaksolie
karbonat, og rødt Koboltoxyd er enten Ko-
boltofosfat eller -arsenat.
Koboltrosa kaldes forskellige Koboltforbin-
delser, dels Koboltfosfat eller -arsenat (se Ko-
boltoxyder) og dels Forbindelser af Kobolt-
oxyd og Magniumoxyd. Ved forskellig vidt-
dreven Glødning kan de fremstilles med for-
skellige Nuancer fra rosa til rødviolet og be-
nyttes dels til Kunstmaling, dels i Tøjtrykke-
riet.
Koboltstaal se Kobolt.
Koboltultramarin se Koboltblaat.
Koboltviolet kaldes de stærkt violette Nu-
ancer af Koboltrose (s. d.).
Kochenille se Karmin.
Kochinolie se Kokosnødolie.
Kodein, M e t y 1 m o r f i n, C o d e i' n a, er
et i Opium indeholdt Alkaloid, der vindes som
Biprodukt ved Morfinfabrikationen som ret
store, hvide eller gennemskinnelige, vandhol-
dige Krystaller af meget bitter Smag, men
uden Lugt. Det smelter ved 152° og er op-
løseligt i 120 Dele Vand, 30 D. Æter, 3 D.
Alkohol og 2 D. Kloroform, i Ammoniakvand,
men ikke i Kali- eller Natronlud. I Svovlsyre
opløses det rene Alkaloid næsten uden Farve,
men tilsættes en ringe Mængde Ferriklorid,
fremkommer en blaaviolet Farve; sættes der
til den vandige Opløsning en ringe Mængde
Kaliumferrocyanid, Saltsyre og Ferriklorid,
fremkommer der først ved Henstand en blaa
Farve, idet dennes øjeblikkelige Indtræden
vilde tyde paa mangelfuld Rensning for Mor-
fin. Kunstig fremstilles det ved Indvirkning
af Metyljodid paa Morfin. I Medicinen an-
vendes det paa samme Maade som Morfin,
som smertestillende, søvndyssende og beroli-
gende Middel, og udmærker sig ved en mil-
dere og behageligere Virkning og især ved
ikke at fremkalde Forstoppelse. Ofte anven-
des Saltene deraf og navnlig Kodeinfos-
fat, Phosphas codeicus, hvide, naale-
formede, vandholdige, i Vand letopløselige
Krystaller, som ved Ophedning til 100 0 falder
hen til et hvidt eller svagt graaligt Pulver.
Ogsaa Kloridet (Chlo return c.) og
Salicylatet (Salicylas c.) har Anven-
delse.
Kodolie. C o d o 1 i e, bruges som Betegnelse
baade for renset Harpiksolie og for nogle
Sorter Levertran.
Kodriver, hulkravet, Marie Nøgle-
baand (Schliisselblume; Cowslip;
Fleurs de primevér e), Primula of-
ficinalis, er en lille, til Kodriverfamilien
hørende, tidlig blomstrende Urt, der vokser
vild i største Delen* af Europa og Nordasien,
og hvis lysegule, fra Bægeret befriede Kroner.
Flores Primulæ sine calycibus, i
tørret Tilstand undertiden anvendes som Fol-
kelægemiddel mod Hoste; de indeholder et
lidet kendt Qlykosid, C y c 1 a m i n, fed Olie
og Harpiks.
Kodækkener, der benyttes til Beskyttelse
for Kvæget, navnlig naar dette om Foraaret
flyttes fra Stalden og ud paa Græs, er en ret
betydelig Artkel, der sys af Sækkelærred af
forskellig Kvalitet.
Kognak, Fransk Brændevin, er en
ved Destillation af Vine fra Charente frem-
stillet Brændevin med et Indhold af 45—60
Rumfangsprocent Alkohol. Den har Navn ef-
ter Arondissementet Cognac i Departementet
Charente, der fra ældgammel Tid har Ry for
at levere den fineste Kognak. I den senere
Tid produceres der dog ogsaa store Mæng-
der Kognak i Spanien, Tyskland, Ungarn o. fl.
vindyrkende Lande. Disse Sorter Kognak er
af mere eller mindre god Kvalitet, men naar
ikke den ægte Charente Kognaks fine Aroma.
Kognak er efter Destillationen farveløs og har
endnu ikke nogen fin Buket; først ved fler-
aarig Lagring paa Egetræsfade, der farver
Indholdet gult, udvikles Aromaen.
Ægte Kognak er en kostbar Vare og kom-
mer sjælden i ublandet Tilstand i Handelen.
I Almindelighed benyttes Kognak fra andre
Egne til at blandes i den ægte Kognak, eller
der tilsættes fin rektificeret Sprit. Undertiden
sparer man dog den lange Lagring ved at give
den friske Kognak en Tilsætning af det s. k.
R an ci o. et alkoholisk Udtræk af Egespaa
ner. hvorved Kognaken faar Udseende af at
være lagret. En langt ringere Vare fremkom-
mer, naar den lagrede Kognak, hvad der hel-
ler ikke er ualmindeligt, fortyndes med Vand
og Alkohol, idet Aromaen derved forringes i
betydelig Grad, og endelig fremstilles i stor
Mængde et fuldstændigt Kunstprodukt af mere
eller mindre renset Alkohol med Tilsætning
af ægte eller kunstig Kognaksolie (s. d.),
Kognakessens, der er en Blanding af
I Eddikeæter, Salpeteræter og Kognaksolie,
æteriske Olier, Rancio, Sukker, Kulør o. 1.
Paa Overgangen mellem ægte og uægte Kog-
nak staar den Vare, der fremstilles ved De-
stillation af Vinbærme og af de med Sukker
opblandede Presserester fra Mostfremstillin-
tfen. En saadan Vare lagres som Regel slet
ikke, men faar kun en Tilsætning ~af Rancio
eller Kulør.
Kognaksolie, Drueolie, Ønantæter,
er hovedsagelig en Blanding af Ætyl- og Iso-
amylbutyrat, -kaprylat og -kaprinat. Man
skelner i Handelen mellem to Produkter, nem-
lig rektificeret Kognaksolie og kun-
s t i g Kognaksolie Den førstnævnte fremstil-
les ved Destillation af presset Vingær i en
Strøm af Vanddamp efter Tilsætning af en
ringe Mængde Svovlsyre, hvorefter den un-
derkastes en gentagen Rektifikation. Det er
en klar, farveløs Vædske med en temmelig
ubehagelig Lugt, der imidlertid ved stærk For-
tynding med 50 % Alkohol, indtil 1 paa 20 000,
forandrer sig til en fin Kognaksbuket. Da der
af 2500 kg Gær kun faas 1 kg ren Kognaks-
olie, og da Forbruget til Fremstillingen af
kunstig Kognak er meget betydeligt, er Pri-
sen saa høj, at Kognaksolien sædvanlig er-
stattes med den kunstigt fremstillede Olie, der
kan faas paa flere Maader. Sædvanlig frem-
stilles den af Kokosfedt, idet man forsæber
dette med Natronlud, opløser den dannede
Sæbe i varmt Vand og af Opløsningen ud-
skiller de fede Syrer ved Tilsætning af Svovl-
syre. Vædsken underkastes derefter en De-
stillation, hvorved de flygtige fede Syrer,
Kapron-, Kapryl- og Kaprinsyre overdestil-
lerer. Destillatet neutraliseres med Natron og
inddampes, hvorved de nævnte Syrers Na-
triumsalte faas i fast Form, og ved at under-
kaste disse en Destillation med Svovlsyre og
Alkohol, faar man en uren Kognaksolie, der
renses ved Rektifikation. Ogsaa af den æteri-
ske Olie af Pelargonium roseum og af
æterisk Rudeolie kan Kognaksolie frem-
stilles, naar man koger disse med fortyndet
Salpetersyre. Ved tør Destillation af Ricinus-