Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kogsalt 537 Kokkelskorn olie faas et Aldehyd, det s. k. Øn an t o I, der ved Behandling med Eddikesyre og Zinkstøv omdannes til Ønantacetat. der ogsaa har en om Kognak mindende Lugt, og som, ligesom de andre Arter Kognaksolie, baade benyttes ved Fremstilling af kunstig Kognak og for- skellige andre Spirituosa. Kogsalt se Salt. Kohaar se Fæhaar og Hestehaar. Kohombaolie se Margosaolie. Kohuder se Huder. Koipuskind se Bæverrotteskind. Koir se Kokostrævler. Kokablade (Cocablatter; Coca lea- ves; Feuilles de Coca), Folia Coca, er Bladene af den i Peru og Bolivia hjemme- hørende Erythroxylon Coca, af hvilken flere Varieteter, navnlig E. C. Novo Gra- nat e n s e og E. C. Spruceanum, i be- tydelig Maalestok er Genstand for Dyrkning, saavel i ovennævnte Lande som i Ecuador, Columbia, Brasilien, Argentina, Vestindien og i den senere Tid ogsaa i Ostindien (Java og Ceylon) og Australien. Det er en 1,5 m høj Busk med hvidgule Blomster og spredte, ellip- tiske, stilkede, 4—8 cm lange Blade, som langs Midtnerven har 2, ogsaa efter Tørringen tyde- lige Linier, der udgør et af de vigtigste Ken- detegn for Drogen. De smager svagt bittert ofe' lugter behagelig teagtigt. Høsten af Bla- dene kan foregaa af 2—3 Aar gamle Træer og gentages aarlig i indtil 40 Aar, og undertiden, naar Forholdene har været særlig gunstige, flere Gange om Aaret. De indeholder flere Alkaloider, blandt hvilke Kokain (s. d.) er det vigtigste og det, for hvis Skyld Dyrknin- gen kan være lønnende, desuden C i n n a- mylkokain, navnlig i Javakokablade, Hy- g r i n, det giftige Isatropylkokain o. fl., hvilke almindelig benævnes Kokabladen.es Bi- alkaloider. Det samlede Alkaloidindhold er meget varierende, fra 0,36 til 2,4 %. I Medi- cinen anvendes Kokabladene som oplivende Middel, især i Form af et ved Hjælp af Sherry eller anden hed Vin fremstillet Udtræk, Ko- kavin, Vi num Coca. I Sydamerika be- nyttes Bladene af de indfødte til Tygning som Nydelsesmiddel, i Reglen efter først at være præparerede med Potaske eller Kalk. Kokain er det vigtigste af Kokabladets Al- kaloider. Det fremstilles fabriksmæssig af Bla- dene, idet disse behandles med Sodalud og derefter med Mineralolie, der opløser Alka- loiderne, hvilke igen fjærnes fra Olien ved Udrystning med Svovlsyre. Til den sure Op- løsning sættes Soda, hvorved faas en Udskil- ning af Raakokain, der renses ved særlige Fremgangsmaader. Det rene Kokain, K o- kainhydrat, danner farveløse Krystaller, Jer smelter ved 98°, og som er tungt opløse- re i Vand, let opløselige i Alkohol, Æter, Benzol, Kloroform og Kulstofsulfid, hvilke Op- losninger drejer Polarisationsplanet til ven- stre. Syntetisk fremstilles det af E k g o n i n, en af Kokabladenes Alkaloider fremstillet Base, der ved Hjælp af Metylalkohol, Saltsyre og Benzoylklorid kan omdannes til Kokain. Det har en lammende Indvirkning paa Nerverne og benyttes derfor som lokalt Bedøvningsmiddel, særlig ved Øjenoperationer. Indtaget i smaa Doser virker det stimulerende, men kan ved længere Tids Misbrug give Anledning til For- giitning (Kokainisme). I Medicinen anvendes Hovedsagelig den saltsure Forbindelse, K o- kainklorid, Klorkokain, Clo return co- ca i c u m, der er officinel. og som danner far- veløse, i Vand, Alkohol og Kloroform med neu- tral Reaktion opløselige Krystaller, der smel- ter ved 181,5 °. De har en bitter Smag og frem- kalder en forbigaaende Følelsesløshed paa Tungen. I Æter, Benzin, Benzol og Toluol op- løses de ikke. Den vandige Opløsning giver ved Tilsætning af en Opløsning af Kaliumper- manganat et violet Bundfald af Kokainperman- ganat, med Pikrinsyre et gult af Kokainpikrat, med Natronlud et hvidt Bundfald, der ikke op- løses i Overskud af Fældningsmidlet, men der- imod let i Æter. Vigtigt er det, at Præpara- tet er fuldstændigt frit for Bialkaloiderne (se Kokablade), blandt hvilke Isatropylkokainet er farligst paa Grund af dets Giftighed. Renhe- den prøves bedst ved i et Glas at opløse 0,06 g i 60 g koldt destilleret Vand og tilsætte 2 Draa- ber Ammoniakvand, idet Isatropylkokainet her vilde foraarsage en hurtig indtrædende Blak- ning; omrøres nu Vædsken stærkt med en Qlasstang, der ogsaa gnides mod Glassets Si- der, vil der snart fremkomme en krystallinsk Udskilning, med mindre der er Bialkaloider til Stede. Disse og særlig Cinnamylkokainet kan ogsaa paavises saaledes: Til en Opløsning af 0.1 g Kokainklorid i 5 g Vand sættes lidt Svovlsyre, og Blandingen maa da ikke affarve en Draabe af en 1 %-holdig Opløsning af Kali- umpermanganat; kræves der en Tilsætning af flere Draaber, inden Mangansaltets røde Farve holder sig, regner man, at hver Draabetilsæt- ning svarer til et Indhold af c. 0,4 % Bialka- loider. I Handelen gaar ogsaa vandholdigt Ko- kainklorid, indeholdende 2 Molekyler Vand, der fordamper fuldstændig ved 1000 medfø- rende et Vægttab af c. 9,5 %. B en z oat et (Benzoas c.), Fenolatet (Phenylas eller C a r b o 1 a s c.), Salicylatet (Sa- il c y 1 a s c.) o. fl. andre Salte anvendes ogsaa i Medicinen. Kokkelskorn (Kokkelsamen, Fisc li- lt or ner eller Låusek orner; Cockles; Coque du Levant), Fructus Coccu- 1 i, er de gftige, 1 cm store, kugle- eller ægfor- mede, graabrune Frugter af Anamirta Cocculus, en i For- og Bagindien voksende Slyngplante. Indenfor den tynde, seje Skal fin- des et rødligbrunt, nyreformet Frø med en gullig og olieholdig Frøhvide af en meget bit- ter ^brændende Smag. De anvendes i pul- veriseret Tilstand som Middel mod Utøj. Tid- ligere har de været brugte ved Fiske- og Krebsefangst, idet de pulveriseredes og tilsat- tes Maddingen, men Nydelsen af de paa denne Maade fiskede Dyr kan medføre Forgiftning af alvorlig Art. De indeholder et bittert sma- gende Alkaloid, Pikr otoksin, der i ren Til- stand danner farve- og lugtløse, naaleformede Krystaller, der opløses i 150 Dele Vand og i 10 D. Alkohol, men derimod vanskeligt i Æter. Benzol og Kloroform. I koncentreret Svovl- syre opløses de med orangegul Farve, der ved Tilsætning af en yderst ringe Mængde Kali- umbikromat forandres til violet. Smeltepunk- tet ligger ved c. 200°, men angives noget for- skelligt, sandsynligvis beroende paa, at Pi- krotoksinet i Virkeligheden er en Blanding af to eller flere Alkaloider, der ikke altid er til Stede i konstante indbyrdes Forhold. Det er en overordentlig stærkt virkende Gift, der kan fremkalde Stivkrampe og derefter Døden. I minimale Doser anvender Lægerne det for at