Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Konstantiavine 547 Kopal ved en begyndende Forraadnelse let kan være dannet yderst giftige Stoffer, de s. k. Ptomai- ner. Dernæst gaar Undersøgelsen ud paa at paavise, om der er giftige Stoffer til Stede, idet saadanne enten kan være tilsatte i Form af Konserveringsmidler, eller de kan være op- tagne fra selve Daasen. Dette kan saaledes ske. idet stærkt sure Varer kan optage Tin fra Daasens indvendige Beklædning eller Bly, naar det til Fremstillingen af Blikket anvendte Tin har været blyholdigt. Et Indhold af Kob- ber findes ved mange Grøntsager, idet det, for at bevare eller forhøje disses oprindelige grønne Farve, er almindelig benyttet før Hen- kogningen at dyppe dem i en Opløsning af Kobbervitriol. Sædvanlig er den derved op- tagne Mængde Kobber saa ringe, at den er ganske uden Betydning, og kun -sjældent er større Mængder fundne. Zink findes under- tiden, nu dog kun sjældent, navnlig i tørrede Æbler o. a. Frugter, idet man navnlig tidligere bar benyttet Zinkplader i de dertil brugte Tørreovne. I saadanne Frugter er det der- imod ret almindeligt at finde et meget betyde- ligt Indhold af Svovlsyrling, der tilsættes dels for Holdbarhedens Skyld, dels for at give Frugterne en lysere eller hvidere Farve. En daarlig Farve og Smag kan undertiden skyldes en daarlig Fortinning af Daaserne, idet de f. Eks. i Frugter indeholdte Syrer i saa Tilfælde kan angribe og opløse større Mængder af Jærnet. Ved mange Varer, f. Eks. ved Smør, Mælk eller Margarin, hvor som i Danmark enhver Tilsætning af andre Konserveringsmid- lei end Salt er forbudt, vil Undersøgelsen selvfølgelig hovedsagelig gaa ud paa at paa- vise Tilstedeværelsen af saadanne Stoffer. Det maa imidlertid herved erindres, at et ube- tydeligt Spor af et saadant Stof ikke tyder paa nogen ulovlig Tilsætning, men at en saa- dan kun kan siges at være konstateret, naar Stoffet er til Stede i saa stor Mængde, at det virkelig kan antages at have nogen konser- verende Virkning. Angaaende Konservering af Træ s. d. Konstantiavine se ,K a p v i n e. Kontrastin se Z i r k o n i u m. Konvallanrarin, Kon v all ar in, se Lilje- konval. Kopaivabalsam, Capivi, Baume C o- P a h u, B a 1 s am um C o p a i v a, er en Bal- sam (s. d.), der faas af forskellige Arter af den til Bælgplanterne hørende C o p a i f e r a Ira Brasilien og Vestindien. Den forekommer i særlige Balsamgange i Stammen og vindes derved, at man med en Økse udhugger et Kammer i de høje Stammer, der har en Dia- meter af indtil 2 m. Kamret udhugges tværs igennem den 10—12 cm tykke Splint, og snart efter at Kamret er færdigt, styrter Balsamen ud i saa stor Mængde, at der fra et enkelt Kammer i Løbet af kort Tid kan komme 50 1. Ved Hjælp af Barkstykker, der er indhyllede i ttlade, ledes Balsamen til et rummeligt Blik- Kar. Kopaivabalsam kommer i Handelen sojn en mere eller mindre tykflydende, næsten far- veløs, gul eller lyst gulbrun Vædske, sædvan- lig med en Vægtfylde 0,93—0,99. Den er saa at sige1 uopløselig i Vand, men opløselig i ab- Sf f A^ohol, Æter, Benzin, Benzol og Kul- ^toisulfid, har en ejendommelig Lugt og en ubehagelig skarp, noget bitter Smag. Kopaiva- aisam er en Opløsning af Harpiks i en æterisk ne, Kopaivaolie. der alt efter Afstam-) ningen findes i en Mængde af 40—90 %. Den faas sædvanlig ved Destillation af Para- eller Maracaibobalsam, af hvilke førstnævnte giver c. 90, sidstnævnte c. 40 % Olie. Denne er en farveløs, gullig eller blaalig Vædske, der har Balsamens karakteristiske Lugt og en bitter, kradsende Smag. Vægtfylden er 0,900—0,910 og Kogepunktet 250—275 °. Harpiksen, der bli- ver tilbage efter den æteriske Olies Fordamp- ning. er en amorf, klar, sprød, gulbrun Masse, der bestaar af forskellige amorfe Stoffer samt en krystallinsk Syre, Kopaivasyre. De forskellige Handelssorter har ofte Navn efter Udskibningsstedet, og man skelner her- efter mellem Par a-, Maracaibo-, D e m e- r a r a-, M a t u r i n-, Trinidad-, M a ran- ha mb a 1 sa m o. fl. Den største Mængde kommer fra Brasilien og Venezuela, hoved- sagelig som en tykflydende Sirup. De tyk- flydende Sorter er guldgule, har en noget ter- pentinagtig Lugt og en bitter, kradsende Smag. Maracaibobalsam viser en svag Fluorescens. Fig. 254. Gren af Copaifera officinalis. Kopaivabalsam benyttes til Fabrikation af Fernis, som Malemiddel, til Oliefarve, Trans- parentpapir og i Medicinen. Den forfalskes ikke sjældent med fed Olie, f. Eks. Ricinusolie. Mineralolier, Paraffin, Vaselin, Terpentin og Kolofonium, men som Hovedforfalskningsmid- del tjener Gurjunbalsam (s. d.). Sættes nogle Draaber af en Opløsning af Kopaivabalsam i Kulstofsulfid til en afkølet Blanding af lige Dele Svovlsyre og Salpetersyre, bliver Balsam- draaberne efter nogle Minutters Forløb rød- brune, ved tilstedeværende Gurjunbalsam vio- lette. Prøven bliver endnu finere, naar den foretages med den afdestillerede æteriske Olie i Stedet for med Balsamen. Kopaivatræ, d. s. s. Am ar an t træ, s. d. Kopal, Resina Copal ell. Gummi Copal, benyttes som Fællesbetegnelse for en stor Del forskellige Harpikser, der alle er haarde. først smelter ved en temmelig høj Temperatur, og som i Udseende minder om Rav. De blødere Sorter kaldes ogsaa ofte Anime (se Anime- 35*