Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kopal
549
Koral
denunder hvilken findes en lignende, chagrin-
agtig Overflade som ved Zanzibarkopalen. De
enkelte Vorter er imidlertid ved denne Sort
betydeligt større end ved Zanzibarkopal, idet
de har et Gennemsnit af 4—12 mm. Homogene
Stykker forekommer sjældent. Sædvanligst er
Varen mat, fyldt af Luftblærer og Ridser og
omslutter ikke sjældent Barkstykker; den fo-
rekommer dels ufarvet, dels gullig, rødlig eller
brunlig, og af disse Sorter er den røde den
haardeste og c. 3 Gange saa dyr som den
hvide. Herhen hører foruden Kongo- ogsaa
Beninkopal. Acrakopalfra Guldkysten
bestaar mest af store Stykker af hvidlig Farve
uden Chagrinering og med Egenskaber, der
er omtrent som den hvide Loangokopals. Fra
de portugisiske Kolonier Novo Redondo
o. a. kommer en Kopal i Handelen, der i Egen-
skaber meget ligner Kiselkopal, og som gaar
under en Mængde forskellige Navne saasom
K u g 1 e k o p a 1, Glas- ell. V e s t i n d i s k (!)
Kopal. Kamerunkopal forekommer i
knoldformede, ofte vortede Stykker, der i
det Indre har en topasgul til grønlig Farve.
Overfladen er enten mat eller bedækket med
en fin, papirtynd, hvidlig Skal. Bruddet er
muslet, Haardheden ret stor, og den hæfter
ikke ved Tænderne ved Tygning. Ved at gni-
des i den flade Haand faar den en tydelig bal-
samisk, noget terpentinagtig Lugt.
3) K a u r i-, Cowrie- ell. Cowdeeko-
p a 1 faas fra Ny-Zeeland og i ringe Mængde
fra Ny-Caledonien og stammer fra D a m a r a
australis og D. o v a t a. Harpiksen træder
frivillig ud af Grene og Stammer og flyder ned
ad disse, indtil den samler sig ved Roden i
store Klumoer. Den friske Trækopal, der er
ganske blød, kommer ikke i Handelen, men
benyttes kun af de Indfødte til Tygning, hvor-
imod Handelsvaren udgøres af den fossile, af
Jorden opgravede Harpiks. Den danner sæd-
vanlig store Knolde, hvis Farve veksler fra
hvid til mørkebrun, ofte er enkelte Stykker
endog næsten gennemsigtige. Paa Overfladen
er Stykkerne bedækkede med en indtil finger-
tyk, uigennemsigtig Skal, der paa den ny-zee-
landske Harpiks er kridtagtig, paa den ny-
caledonske brunlig eller sortagtig, hist og her
med en metalagtig Lyster. Friske Brudflader
er muslede og fedtglinsende, og ved Tygning
hæfter Pulveret til Tænderne. Lugten er stærk
og behagelig balsamisk, Smagen er krydret.
Under Navn af Block Kauri Gum kom-
mer i den seneste Tid store Klumper i Hande-
len, der er fremstillede ved hydraulisk Sam-
menpresning af Kauristøv.
4) Mani 1 ak op al er en Fællesbetegnelse
for forskellige middelhaarde Harpikser fra
Sundaøerne, Filippinerne og Molukkerne, der
imidlertid ogsaa ofte gaar under særlige Navne
som Borneo-, Singapore-, Filippinsk-,
indisk eller Sandaron Kopal. Den
stammer fra Damara orientalis og ikke
som tidligere antaget fra Vateria indica
°? staar i Egenskaber Kaurikopalen meget
1]ær. Den forekommer i Handelen i Stykker
at meget forskellig Størrelse indtil 40 kg, men
sædvanlig i Form af Brudstykker, i den sidste
liu undertiden ogsaa i pulveriseret Tilstand.
Ue enkelte Stykkers Overflade er altid mat,
!?®n en egentlig uigennemsigtig Skal findes
ikke. Farven varierer betydeligt, idet den
sædvanlig er ravlignende, men ogsaa kan være
mørkebrun, sortagtig eller grønlig, ofte paa
et og samme Stykke. Ved Henliggen i Luften
bliver alle de mælkede Sorter mørkere. Brud-
det er muslet, Haardheden ikke synderlig stor
og Smeltepunktet c. 120°. Lugten er navnlig
ved Gnidning behagelig balsamisk, Smagen
svagt aromatisk, og ved Tygning hæfter Har-
piksen ved Tænderne.
5) Sydamerikansk Kopal stammer fra
forskellige Arter Hymenæa, Icica o. fl.
Den hyppigst i Handelen forekommende Sort
bestaar af Knolde med en Diameter af indtil
10 cm, bedækkede med en indtil 2 mm tyk,
hvid, kridtagtig Skal. Farven varierer fra gul
til mørkegrøn. Smeltepunktet ligger ved 110
—120°, og ved Tygning hæfter den til Tæn-
derne. De sydamerikanske Sorter gaar i Eu-
ropa næsten udelukkende til England.
Samtlige Sorter er næsten fuldstændigt op-
løselige i Linolie, fede Olier og Terpentinolie,
nogle dog først efter langvarig Opvarmning.
Kopal anvendes udelukkende til Fremstilling
af forskellige Lakker og Fernisser. De større,
gennemsigtige og homogene Stykker bliver
dog ogsaa anvendte paa samme Maade som
Rav. Hvor stort Forbruget er, fremgaar deraf,
at alene Ny-Zeeland aarlig udfører c. 6000 t
og Vestafrika en lignende Mængde. I Hande-
len forekommer ogsaa mange Kunstprodukter
under Navn af Kopal, sædvanlig fremstillede
ved Sammensmeltning af Kopalaffald, ofte
blandet med blødere og mindre værdifulde
Harpikssorter. Værdien retter sig hovedsage-
lig efter Haardheden.
Kopek er den sædvanlig benyttede Beteg-
nelse for den russiske Mønt K o p e i k a. Den
er = 0,01 Rubel = 1,92 Øre og deles i 2
Denga.
Kopierstift d. s. s. B 1 æ k s t i f t se Blyant.
Kopiblæk se Blæk.
Kopipapir benyttes r daglig Tale dels ens-
betydende med K a 1 k e r p a p i r (s. d.). dels
som Betégri^ls'e-fOr det tynde, ulimede Papir,
der benyttes i Kopibøger, og dels endelig for
det med Fedt og Far vestol sædvanlig Ber-
linérblaat, indstrøgrtgxl’apir, Kopierpapir,
dér lægges rnelte^iVæøir Tegning, der skal ko-
det Papir eller Tøj, paa hvilket den
særlig tynd Sort, der især
bruges til Skrivemaskiner, kaldes Farve-
papir eller Karbonpapir.
Kopra se Kokosnødder.
Koproliter er forstenede Ekskrementer, der
i væsentlig Grad bestaar af Kalciumfosfat og
anvendes til Fabrikation af kunstig Gødning.
Lag af Koproliter forekommer i England o. fl.
Steder.
Koral eller Æ d e 1 k o r a 1 er, saaledes som
den forekommer i Handelen og anvendes til
Smykker m. m., Dele af den forgrenede, træ-
eller busklignende Koralstok, som en vis Art
af nulevende Polypeh Corallium ru brum,
danner ved at udfælde Kalciumkarbonat af
Havvandet. Ædelkorallens hovedsagelige
Hjemsted er Middelhavet, hvor den, særlig
ved den afrikanske Kyst, forekommer fast-
vokset paa Stenene ved Kysterne eller paa
Havbunden, paa Klippevægge og i Kløfter
o s. v., ved Dybder, der varierer mellem 3 og
et Par Hundrede m. I Almindelighed naar hver
særskilt Koralgren kun en Højde af 30 cm og
en Maksimumstykkelse af 3 cm. Farven er
rød i forskellige Nuancer, hvoraf den lyst
rosafarvede nu vurderes højst i Europa, me-
dens man omkring Aar 1800 satte mest Pris.