Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Koralkalk
550
Korender
Spidsen af denne findes den endnu ikke helt
udviklede Kurv, der næsten er skjult af de
omgivende Blade. Drogen indeholder Bitterstof-
fet K n i c i n, ogsaa kaldet C en t a u r i n, lidt
æterisk Olie samt en rigelig Mængde Kalium-,
Kalcium- og Magniumsalte. Den bruges som
appetitvækkende og mavestyrkende Middel og
benyttes ofte som Tilsætning til Mavebitter.
Kordel se R eb.
Korderoy, Corduroy, Cordele t, kal-
des dels en Slags svært og stærkt uopskaaret
Bomuldsfløjl, se Fløjl, dels forskellige flerfar-
vede, hel- eller halvuldne, klædeagtige Stoffer.
Kordierit se C o r d i e r i t.
Kordofangummi se Gummi a r a b i cum.
Kordol, Tribrom salol, danner farve-
løse Krystaller, der opløses i Alkohol, men
ikke i Vand, og smelter ved 189 °. Det benyt-
tes i Medicinen som indvortes Antiseptikum.
paa den højrøde (»koralrøde«) og Smaagen-
stande deraf var meget paa Mode. Ogsaa
hvide Koraller forekommer. En Koral, som
lever ved Kamerun- og Guldkysten, er blaa.
Korallerne »fiskes« ved Kysterne af Tunis,
Algérie, Corsica, La Calle o. s. v. ved Skra-
bere, der fæstes ved Tov og manøvreres fra
Fartøjer, der er særligt udrustede dertil, og
som findes i Hundredetal. Alene ved Kysterne
af Algérie og Tunis fiskes aarligt 10 000 kg
Koraller til en Værdi af over en halv Mill.
Kroner. Korallerne skæres i Stykker efter den
Brug, der skal gøres af dem; en Del beholder
de oprindelige, grenede Former, glattes og po-
leres samt gennembores paa tværs for at hæn-
ges paa Traade; en anden Del skæres i korte
Stykker, gennembores og formes til »Koral-
perler«, skæres til i Form af Blomster, Dyre-
eller Menneskefigurer eller forarbejdes paa
anden Maade. Forarbejdelsen foregaar navn-
lig i Torre del Greco, Marseille, Genova og
Livorno. Forbruget i Europa er, med Und-
tagelse af Rusland, ubetydeligt, men til Orien-
ten er Afsætningen meget stor, til en Værdi
af flere Mill. Kroner, da enhver Tyrk gærne
vii have nogle Rækker af Koralsnore omkring
sin Turban, og enhver indisk Kvinde ønsker
at smykke sin Hals og Arme med »Koral-
baand«. Korallen værdsættes der som Ædel-
sten. Ædelkorallens Haardhed er noget større
end Kalkspatens, nemlig 3,75; Vægtfylden 2,6
—2,7. Ved svag Glødning bliver den sort paa
Grund af et ringe Indhold af organiske Stoffer.
Der findes ogsaa af Naturen sortfarvede Ko-
raller, Akabar, Qiojetto, Kongeko-
ral. Koraller efterlignes dels med Celluloid
eller farvede Dyreben, dels med en Blanding
af Gips, Cinnober og Gummi, dels med Hjorte-
og Bukkehorn, der er opblødte i stærk Lud,
og hvortil der sættes Cinnober og Kalkmel.
Koralkalk er en Kalksten, som fortrinsvis
bestaar af Koralstængler og enten kan være
porøs eller tæt paa Grund af udfældet Kalk-
slam. I Danmark findes den ved Fakse (se
Fa. k sekalk) dg i Sverige ved Limhamn i
Skåne. Koralkalk fra ældre Formationer fin-
des paa Gotland (Silur). Den tætte Koralkalk
egner sig fortrinlig til Kalkbrænding.
Korallin, gul se Aurin, — rød se Pæo-
n i n.
Koralsand er det ældre Navn for Diluvial-
sand, som indeholder Brudstykker af Bryo-
zoer blandede med Sandets Kvartskorn. Se
Bryozosand.
Koraltræ er Benævnelsen for det meget lette
og svampede Ved af den til de ærteblomstrede
hørende Erythrina Corallodendron
fra Antillerne og Sydamerika. Det bruges
især til Spunse, Propper o. 1. Ogsaa C o n-
d o r i t r æ (s. d.) kaldes undertiden Koraltræ.
Korbendikteurt. Kardobenedikteurt,
Bornurt (Bernhardinerkraut; Bles-
sed thistle; Chardon bénit), Herba
eller Folia Cardui benedict i, er Top-
pen af den blomstrende Benediktiner
Tidsel, Cnicus benedictus (Car-
benia benedict a), der er vildtvoksende
i Sydeuropa og dyrkes flere Steder i Tyskland
og hist og her i Skandinavien i Haverne. Dro-
gen bestaar af de lysegrønne, aflangt lancet-
formede, bugtet fjerfligede, braadspidset tan-
dede Blade, af hvilk'e de nederste har en kan-
tet vinget Stilk, medens de øverste er sid-
dende paa den haarede, kantede Stængel; i
Kordonneret Silke, Cordonnet. kaldes en
Slags Silkegarn, der er tvundet paa lignende
Maade som Sysilke, men meget fast og jævnt,
og som især benyttes til finere Arbejder, navn-
lig Hækling.
Kordonneret eller Korderet kaldes
Metaltraad, der paa Overfladen er forsynet
med en fint indskaaret Skruelinie, saa at den
kommer til at se ud, som om den var tvunden,
log som benyttes til Filigranarbejder o. 1.
Korduan er en Slags fint Læder, der navnlig
fremstilles af Bukke- og Gedeskind, og som
hovedsagelig benyttes til Galanterivarer, fe
fremstilles i mange forskellige Farver og er
en lignende Vare som Maroquin og baiiiai,
men adskiller sig fra disse ved ikke at væic
glinsende. Navnet stammer fra den spansKe
By Cordoba, hvor det først fremstilledes. .
Korender (K o r i n t h e n; Currants; K a i-
sins deCorinthe) er de tørrede Bær
en særlig Varietet af Vindruen, Vi t i s apV'
rena, med smaa, mørkeblaa, kærneløse nær-
Den vokser paa de joniske Øer og ved L -
pantobugten, navnlig paa Halvøen Morea, sa