Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Korn utin 556 Korund ning af alt Træværket og en omhyggelig Des- infektion; ogsaa en stærk Tilledning af kold Luft til Magasinerne bevirker efterhaanden dens Udrydning. Kornutin se Meldrøje. Kornvalmueblomster (Klatschrosen- b 1 u m e n ell. Klapprosen; R e d-P o p p y Flowers; Pétales de coquelicot), Flores Rhoeados, er Kronbladene af Kornvalmuens Blomster, der indsamles i Juli —August, lige efter at Blomsterne har udfol- det sig, hvorefter de tørres, udbredte i tynde Lag, ved svag Varme eller bedre over brændt Kalk. Udbyttet af de tørre Kronblade andra- ger omtrent 10 % af de anvendte friske. De er af smudsig violet Farve, uden Lugt, og sma- ger slimet og svagt bittert. De anvendes i Medicinen i vandigt Afkog mod Forkølelses- sygdomme, men indeholder ikke Morfin eller andre Opiumsalkaloider. Kornvalmuesi- rup, SyrupusPapaverusRhoeados, fremstilles ved Kogning af det vandige, mørke- røde Udtræk med Sukker og anvendes mod Hoste hos Børn og som Tilsætning til forskel- lige Miksturer. Korpulin er et som Afmagringsmiddel for- handlet Afføringsmiddel, der fremstilles af Blæretang, Tamarinder og Cascarasagrada- bark. Korsakskind se Ræveskind. Korsbær (Kreuzdornbeeren ell. Am- selbeeren; Bucktor n-b e r r i e s eller Yellow berries; Fruits de nerprun purgatif), Fructus (Baccæ) Rham- n. i catharticæ eller Fr. Spinæ cer- vinæ er de tørrede Frugter af den i største Delen af Europa i fugtige Kratskove, især med Mosebund, og ved Hække vildtvoksende K o r s v e d ell. Tvebo Vrietorn, R h a m- n u s cathartic a, en Buskvækst med mod- satte, ægformede, fint savtakkede Blade og særkønnede, fir-tallige Blomster. Frugten er en ved Modningen mørk, glat, kuglerund Sten- frugt af en Ærts Størrelse eller lidt større, hvis Kød under Tørringen skrumper stærkt sammen, og som indeholder 3—4 Kærner. I Frugtkødet indeholdes forskellige afførende Stoffer, bl. a. Rhamnoemodin, der endnu ikke er nærmere undersøgte, samt Farvestof- ferne Rhamnocitrin, der danner gule, ved 2220 smeltende Krystaller, Rhamnochry- s i n, der er orangerødt og smelter ved 260 °, og Rhamnolutin. der krystalliserer i næ- sten farveløse Naale; desuden indeholdes Suk- ker, Slim, Gummi og Fedt. Bærrene indsam- les i Slutningen af September, hvorefter de tørres eller i frisk Tilstand sammen med Suk- ker koges til en Saft, der anvendes i Medici- nen som afførende Middel. Se ogsaa Blære- grønt. Korsikansk Mos se Helminthocorton. Korsknap, Jordvedbend, Qlechoma Hederacea, er en lille, krybende, meget udbredt Ukrudtplante af Læbeblomsternes Fa- milie, med nyreformede, rundtakkede Blade, violette Kroner og 4 Støvdragere, hvis Knap- per danner et tydeligt Kors. I tørret Tilstand benyttes den som Husraad mod Feber og For- kølelse under Navn af Gund er manns Te, Herba H ederæ terrestris. Den inde- holder Garvestof, Sukker og Spor af æterisk Olie. Korte Varer (Kurzwaren; Quincail- 1 e r i e) er en Fællesbetegnelse for en Mæng- de forskellige Varer, der sælges efter Stykke- tal og ikke efter Maal eller Vægt. Særlig bru- ges Benævnelsen om en Mængde forskellige Værktøjer, Skruer, Galanterivarer, Naalema- gerarbejde, lakerede Blikvarer, Lamper. Spo- rer, Stigbøjler, Vognbeslag, Knapper, Spæn- der, Knive og Sakse samt en Mængde andre smaa Genstande af Metal. Træ, Glas, Porcel- læn, Marmor, Perlemor, Rav, Koraller, ægte og uægte Ædelstene, Ben, Elfenben, Merskum, Alabast, Fiskeben, Skildpadde, Horn, Læder o. s. v. Store Mængder af disse Varer kom- mer fra Paris, London, Birmingham, Sheffield, Berlin, Nurnberg, Solingen, Isarlohn, Rem- scheid, Hanau, Augsburg, Wien o. m. a. Byer. Kortpapir se Bristolpapir. Korund er et Mineral, som bestaar af kry- stallinsk Aluminiumoxyd, og hvortil hører de som Ædelstene kendte Varieteter Safir og Rubin (s. d.). Korundens Haardhed er 9; den er det haardeste Mineral næst efter Dia- mant, men den Tid, der medgaar til Slibning, viser, at der er en stor Forskel mellem de for- skellige- Sorters Haardhed. Safir er noget haardere end Rubin og almindelig Korund. Vægtfylden er 4. Korund krystalliserer rhoøm- toedrisk ligesom Jærnglans; den viser ingen Spaltelighed og modstaar godt baade Stød, Tryk og Ophedning. Den er stærkt lysbry- dende (1,760—1,769) og er dobbeltbrydende. I Polarisationsapparatet viser den et sort Kors, naar den ses i Retning af den optiske Akse, og det samme ses undertiden paa store slebne Flader. Ædel Korund optræder stundom med andre Farver end Rubinen, der er rød, og Sa- firen, som er blaa. Disse andre Farvevariete- ter faar i Ædelstenshandelen Navn efter de Mineraler, som de ligner i Farven. Lys blaa- grøn Korund kaldes saaledes orientalsk Ak varnar in; en anden med en meget sjæl- den grøn Farve kaldes orientalsk Sma- ragd, en gulgrøn orientalsk Kryso- 1 i t, de smukt gult farvede benævnes orien- talske Topaser, Topas-Safirer eller gule Safirer og for de violette bruges Handelsnavnet orientalsk Ametyst, Ametyst-Safir og Vi o 1 e t-R u b i n, un- der hvilket Navn ogsaa ametystfarvede Varie- teter af Spinel sælges. —■ Almindelig Korund, ogsaa kaldet Diamantspat, er af graahvid eller graagul Farve og næsten uigennemsigtig; en uren, brun eller graabrun Korund, der fore- kommer som et finkornet Aggregat, kaldes Smergel og bruges’som Slibepulver. Den danner en Blanding af Korund, Magnetjærn og Jærnglans. — De rigeste Findesteder for de ædle Korundvarieteter er i det øvre Birma og paa Ceylon. Fra Europa kendes de ikke. Dia- mantspat forekommer i Kina, Smergel paa Naxos og Samos i det græske Arkepelag. Me- dens ædel Korund sjældent naar nogen bety- delig Størrelse, kan uædle Varieteter fore- komme i Masser paa indtil 500 kg. Angaaende Værdi og Slibeform se Safir og Rubin. De vig- tigste Findesteder for almindelig Korund lig- ger i Ontario i Canada. Kunstig eller Syntetisk Korund fremstilles ved Smeltning af Aluminiumoxyd med den naturlige Korunds Haardhed (se A lun dum). Dersom man under Smeltnin- gen, som isaafald maa ledes paa en ganske særlig Maade, tilsætter Kromoxyd, faas k u n- stig Rubin, ved Tilsætning af Ferrioxyd