Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kornblomst 555 Kornsnudebillen mes i Østersøprovinserne efter den holland- ske, i det øvrige Rusland efter den russiske Prøve, se ovenfor. I Rumænien er Hovedudførselsstederne Brai- la og Qalaz, hvorfra Salget sker pr. hl, me- dens man som Kvalitetsvægt endnu benytter en gammel Usance, nemlig engelske Pund pr. Imperial Bushel, endskønt Metersystemet er obligatorisk indført. Prisen noteres sædvanlig pr. 100 kg i Lei Guld. Paa samme Maade som Braila og Galaz noterer Berlad og Kystendje, hvorimod Krajowa noterer Hvede, Rug og Majs pr. 7 hl, Byg og Havre pr. 100 kg. I Ser- bien, Bulgarien og Tyrkiet noteres Korn sæd- vanlig pr. 100 kg i Guldpiastre. I Østrig-Ungarn noteres Korn pr. 100 kg netto, eksklusive Sæk, i Kroner. Mel derimod pr. 100 kg. brutto for netto, inklusive Sæk. Kvalitetsvægten angives i kg pr. hl. Angaaende Skandinaviens Ind- og Udfør- s e 1 af uformalet og formalet Korn henvises til Artiklerne Byg, Havre, Hvede, Majs, Rug og Mel. Her skal kun for Danmarks Vedkom- mende oplyses, at medens Landet endnu i 1882 havde en Overskudsudførsel af 49,2 Mill, kg uformalet og formalet Korn og Bælgsæd (efter Skøn alt omregnet til uformalet Korn), har Landet senere, med Undtagelse af 1886, haft en Overskudsindførsel, som har været i stadig Stigning, som det ses af hosstaaende Tabel, i hvilken tillige er medtaget Foderstof- ferne Klid og Oliekager. Overskudsudførselen af Hvede ophørte 1881, af Rug og Hvede 1882 (i 1892 dog en ringe Overskudsudførsel af Rug), medens Merindførselen af formalet Hve- de og Rug først begyndte 1894; for Byggets Vedkommende har Forholdene været stærkt vekslende fra Aar til Aar. Danmarks med Korn dyrkede Areal udgør c. 0,3 % af hele Verdens Kornareal. Det ud- gjorde i 1912 for Havre 4284, for Rug 2458, for Byg 2414, for Blandsæd 1804 og for Hvede 540 km2, ialt 11500 km2. Indførselsoverskud i femaarige Gennemsnit (for Korn indbefattet Tillæg for Formalings- svindet ved den bestaaet af Mel Del af Indførselen, der har eller Gryn). Mill, kg Korn, uformalet og formalet Klid Oliekager 1881 -85 1 52 26 1886—90 131 96 V 56 1891—95 274 93 79 1896—1900 573 61 145 1901—05 637 56 319 1906-10 704 57 435 1911 694.9 46.7 503 1912 814.3 59.5 525.4 1913 893.3 47.9 593.5 Flores Cyan i, af den al- Kornblomst, _____ mindelige Ukrudtsplante Centaurea cya- n u s, har tidligere været benyttet som Tilsæt- ning til medicinske Teblandinger for at give disse et tiltalende Udseende. Ved forsigtig Tørring af de lige udsprungne Blomsterkurve kan faas en Droge af kraftig blaa Farve. Kornbrændevin se Brændevin. Kornel (Hartriegel; Dogwood; Car- nouille), C o r nu s, hører til en Familie af de skærmblomstredes Orden, sædvanlig Træer eller Buske, af hvilke flere Arter dyrkes, dels som Prydplanter, dels for Vedets Skyld. — Kornelkirsebærtræet. C. mas, der er vildtvoksende i Mellem- og Østeuropa og Asien, og som ogsaa dyrkes i Nordeuropa, er en stor Busk med gule Blomster, der kommer frem før Bladene, og røde, gule eller violette, aflange Frugter, der benyttes til Syltning og Fremstilling af Frugtsafter. Vedet, der har en rødlighvid Splint og en skarpt afgrænset, dybt rødligbrun Kærne, er meget haardt, tungt og tæt, yderst vanskeligt at spalte, svinder stærkt og modtager en smuk Politur. Det benyttes til Drejerarbejder, Skopløkker o. 1. — Rød K o r n e 1, C. s a n g u i n e a, der har samme Udbredelse som foregaaende, er en 3-—4 m høj Busk med skinnende rød Grenbark, hvide Blomster og blaasorte. kuglerunde Frugter. Vedet er rødlighvidt, uden farvet Kærne, lig- ner i Egenskaber foregaaende, men er noget lettere og mindre tæt end dette. Det benyttes navnlig til Drejerarbejder, medens Grenene gi- ver de under Navn af »Ziegenhainer« i Tysk- land bekendte Spadserestokke. — Blom-, s t e r k o r n e 1, C. f 1 o r i d a, der hører hjem- me i Nordamerika og dyrkes i Europa som Prydplante, bliver sædvanlig c. 9 m høj, men kan dog ogsaa naa en Højde af 12 m med en Stammediameter af 0,45 m. Den har smaa, gullighvide Blomster siddende i en Skærm, omgivet af fire store, hvide Svøbblade, under- tiden med et violet Skær. Vedet har en hvid- lig Splint og en brun Kærne, undertiden med et grønligt eller rødligt Skær. Det er tungt, haardt, stærkt, tæt, har en fin Struktur, er vanskeligt at bearbejde og kan modtage en smuk Politur; det benyttes i Amerika navnlig til Drejerarbejder, Værktøjsskafter, Hjulnav o. a., i Europa bl. a. til Fremstilling af Væve- skytter. Barken, navnlig Rodbarken, indehol- der et bittert Stof med toniske Egenskaber, hvorfor den benyttes i Stedet for Kinin mod Malaria, ligesom den paa Grund af sit Qarve- stofindhold benyttes til Fremstilling af Blæk. Kornkiller se Hamp, indisk. Kornlak se Gumm i lak. Kornmøllet, Tinea granella, er et 6 jnm langt Møl med et Vingefang af c. 14 mm., hvidt Hoved og Bryst, hvid- og sortplettede Forvin- ger og graalig Bagkrop og Bagvinger. Det an- retter stor Skade i Kornmagasiner, hvor Hun- nen paa hvert Korn lægger et eller to Æg, af hvilke den hvidlige, 16-benede Larve kommer frem efter 14 Dages Forløb. Den spinder 2—3 Korn sammen og gnaver af disse, samtidig med at den opfylder Spindet med sine graa Ekskrementer. Baade Larven af dette Møl og af den ndf. nævnte Kornsnudebille kaldes ofte med et fælles Navn Ko r n o r m. Kornsnudebillen. Maltkrebsen, Cal- lan d r a g r an a r i a, er en sort, 4—5 mm lang Snudebille, der findes i Korn- og Malt- magasiner, hvor Hunnen lægger et Æg i hvert Korn. Larven ernærer sig af Melet, saaledes at den helt kan udhule Kornet, og kommer frem som fuldstændigt Insekt om Foraaret. Den stammer fra Orienten og kan ikke i det fri udholde Vintertemperaturen i Skandina- vien, men den optræder dog ikke sjældent i lukkede Magasiner, navnlig ofte i uhyre Mæng- der i større Maltoplag, hvor den kan anrette en enorm Skade. Det eneste virksomme Mid- del til at fordrive den er en Omflytning af Maltbeholdningen til kolde Lokaler, Nedriv-