Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kotoin 558 Krap tisk, Smagen skarp. Den anvendes mod Diar- rhoe og Kolera, idet man dog foretrækker at benytte det indeholdte Alkaloid Ko to in, da selve Drogen har ubehagelige Bivirkninger. Kotoinet danner et hvidt krystallinsk Pulver, der er tungt opløseligt i Vand, let opløseligt i Alkohol og Æter; med stærk Salpetersyre farves det blodrødt. Ægte Kotobark kommer til Tider slet ikke i Handelen, men søges er- stattet med Parakotobark (ligeledes fra Bolivia) o. a. Sorter, hvilke hverken makro- eller mikroskopisk kan skelnes fra den ægte, hvorfor man maa isolere Alkaloidet for at overtyde sig om Ægtheden, idet man fore- tager ovennævnte Reaktion med Salpetersyre; Parakotobarkens Alkaloid, Parakotoin, danner lysegule Krystaller, der farves grøn- gule med Salpetersyre. Begge Alkaloiderne har omtrent samme Virkning paa den menne- skelige Organisme. Kotoin se Kotobark. Kotrævoks se Voks. Kouéme se T e 1 f a i r i a o 1 i e. Koyang bruges dels ensbetydende med C a- ban (s. d.), dels i nederlandsk Indien som Vægtbetegnelse for større Laster, navnlig for Ris, idet den paa de forskellige Pladser vari- erer fra 27 til 40 Canton-Pikuls (se Pikul). Krabber udgør en Underafdeling af Krebs- dyrene, der udmærker sig ved at have en kort, ind under Kroppen bøjet Hale. Af Betydning som Handelsvare er kun-den store Taske- krabbe, Cancer p agurus, der lever ved Frankrigs, Englands og de nordeuropæiske Kyster. Den har et meget velsmagende Kød og benyttes i ikke ringe Mængde som Næ- ringsmiddel. Kraftrod se Ginsengrod. Krageklo, Ononis Spinosa. er en i den største Del af Europa vildtvoksende Ukrudts- plante af de ærteblomstredes Familie, hvis Rod (Hauhechelwurzel; Petty whine- root; Racine de bugran e), Radix O n o n i d i s, undertiden anvendes i Medicinen som urindrivende Middel. Den er indtil 2 cm tyk og 30 cm lang, udvendig sortebrun, be- klædt med et tyndt Barklag, indvendig hvid- gul, straalet stribet; den smager ubehageligt, sødlig kradsende og er næsten uden Lugt. Den indeholder c. 2 % Sukker og Glykosiderne Ononin og Ononid. Krageøjne se Rævekager. Krameria se Ratanhierod. Kramsfugl er en zoologisk Betegnelse for en Art af Drosselfuglene, der ogsaa kaldes Sjaggeren, paa norsk: Qraatrost, men i Handelssproget benyttes denne Betegnelse for alle til Drosselgruppen (norsk: Trostene) hørende Fugle, af hvilke navnlig Misteldros- selen (Dobbelttrosten), Sjaggeren. Solsorten og Ringdrosselen (Ringtrosten) er Genstand for Jagt. I Danmark maa Kramsfuglen kun sky- des i Tiden fra 16. September til 31. Januar. Krap (Krapp; Madder; Qarance) er de paa forskellig Maade behandlede under- jordiske Dele al Krapplanten, R u b i a t i ne- to r u m, og enkelte nærstaaende Arter. Plan- ten har en sædvanlig temmelig kort og knortet Rodstok, fra hvilken der udskyder dels Rød- der, dels temmelig talrige, leddede Udløbere, der strækker sig horizontalt under Jorden og giver nye Planter. De om Efteraaret optagne Rødder og Udløbere bliver befriede for ved- hængende- Jord, tørrede i Luften eller ved kun- stig Varme og derpaa enten skaarne i større Stykker, hvorefter de kommer i Handelen un- der Navn af Kraprod, Radix Rubiæ tinetor um, eller de stødes til et groft, let sammenbagende Pulver, der specielt fører Navnet Krap. Efter Proveniens og Rodens Behandling skelner man i Handelen navlig mellem følgendeSorter: 1) Levantinsk ell. tyrkisk Krap, A lizar i, Li zar i. navn- lig fra Lilleasien og Syrien, der kun forekom- mer i Handelen som Kraprod, og som er den paa Farvestof rigeste Sort. — 2) Hol- landsk Krap faas navnlig fra Provinsen Zee- land og gaar dels i Handelen i naturlig Til- stand som u s k r æ 11 e t, dels som skræl- let, d. v. s. ved Skrælning berøvet Kork, Bark, Rodtraade o. 1., og endelig søm Mull eller K r a p k 1 i d, det ved sidstnævnte Be- handling opstaaede Affald. Begge de to først- nævnte Sorter gaar i Handelen som et groft, henholdsvis lyst eller mørkt, brunrødt Pulver. —• 3) Elsasserkrap ligner foregaaende. men forekommer kun som skrællet Krap lige- som 4) Fransk eller Avignonkrap, af hvilken den fineste Sort kaldes Pal ude. Af ringere Kvalitet er den sachsiske eller Breslauerkrap. De for Krappens tekniske Benyttelse vig- tigste Bestanddele af denne er to Farvestof- fer, Alizarin og Purpurin, der ikke fore- kommer færdigdannede i den friske Rod, men dannes ved Hjælp af et i Roden indeholdt Ferment af et krystallinsk Qlykosid, Rube- rythrinsyre. Farvestofferne kan udvin- des af Pulveret ved, at man udtrækker dette med Svovlsyrlingvand, tilsætter en ringe Mængde Svovlsyre til den dannede Ekstrakt og derpaa opvarmer til 30—40 °, hvorved Pur- purinet vil udskilles. Efter at dette er filtreret fra, ophedes Filtratet til Kogning, hvorved Alizarinet udskilles i uren Tilstand og dernæst kan renses paa forskellig Maade. Efter at det er lykkedes at fremstille Alizarin (s. d.) ad kunstig Vej, har Krappen mistet meget af sin Betydning og benyttes nu næsten kun til Frem- stilling af forskellige Farvepræparater, saasom Garancin og Garanceux, der fremstil- les ved, at man behandler Krap med Svovl- syre, udvasker Pulveret med Vand og presser det, hvorved Farvestofferne vil udvikles og en Del værdiløse Stoffer fjærnes. Naar Garancin, der danner et brunt Pulver, koges med en Alunopløsning, og man derpaa tilsætter Soda, faas et fint Bundfald af Aluminiumhydroxyd i Forbindelse med Farvestof, en Farvelak, der gaar i Handelen under Navn af K r a p 1 a k, og som bruges baade som finere Oliefarve, Vand- farve og i Tapetfabrikationen. Da Purpurinet er langt mindre lysægte end Alizarinet, bør man, hvor denne Egenskab har Betydning, foretrække en ren A 1 i z a r i n 1 a k fremfor en Rodkraplak, og man bør vogte sig for de stærkt fyrige, lyse Lakker, der ofte overvej- ende indeholder Purpurin. Naar Kraproden ved disse Behandlinger koges med Svovlsyre,, dannes der af det tilstedeværende Qlykosid foruden Farvestof tillige en ret rigelig Mæng- de Sukker, og i den Tid, da større Mængder Krap benyttedes, brugte man derfor Resterne fra Krapfremstillingen til Fabrikation af Alko- hol. Lader man Sukkeret gære før Fremstil- lingen af Garancinet, faar man som Rest et lignende Produkt, der sædvanlig kaldes Krap- blomster.