Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kotoin
558
Krap
tisk, Smagen skarp. Den anvendes mod Diar-
rhoe og Kolera, idet man dog foretrækker at
benytte det indeholdte Alkaloid Ko to in, da
selve Drogen har ubehagelige Bivirkninger.
Kotoinet danner et hvidt krystallinsk Pulver,
der er tungt opløseligt i Vand, let opløseligt i
Alkohol og Æter; med stærk Salpetersyre
farves det blodrødt. Ægte Kotobark kommer
til Tider slet ikke i Handelen, men søges er-
stattet med Parakotobark (ligeledes fra
Bolivia) o. a. Sorter, hvilke hverken makro-
eller mikroskopisk kan skelnes fra den ægte,
hvorfor man maa isolere Alkaloidet for at
overtyde sig om Ægtheden, idet man fore-
tager ovennævnte Reaktion med Salpetersyre;
Parakotobarkens Alkaloid, Parakotoin,
danner lysegule Krystaller, der farves grøn-
gule med Salpetersyre. Begge Alkaloiderne
har omtrent samme Virkning paa den menne-
skelige Organisme.
Kotoin se Kotobark.
Kotrævoks se Voks.
Kouéme se T e 1 f a i r i a o 1 i e.
Koyang bruges dels ensbetydende med C a-
ban (s. d.), dels i nederlandsk Indien som
Vægtbetegnelse for større Laster, navnlig for
Ris, idet den paa de forskellige Pladser vari-
erer fra 27 til 40 Canton-Pikuls (se Pikul).
Krabber udgør en Underafdeling af Krebs-
dyrene, der udmærker sig ved at have en kort,
ind under Kroppen bøjet Hale. Af Betydning
som Handelsvare er kun-den store Taske-
krabbe, Cancer p agurus, der lever ved
Frankrigs, Englands og de nordeuropæiske
Kyster. Den har et meget velsmagende Kød
og benyttes i ikke ringe Mængde som Næ-
ringsmiddel.
Kraftrod se Ginsengrod.
Krageklo, Ononis Spinosa. er en i den
største Del af Europa vildtvoksende Ukrudts-
plante af de ærteblomstredes Familie, hvis Rod
(Hauhechelwurzel; Petty whine-
root; Racine de bugran e), Radix
O n o n i d i s, undertiden anvendes i Medicinen
som urindrivende Middel. Den er indtil 2 cm
tyk og 30 cm lang, udvendig sortebrun, be-
klædt med et tyndt Barklag, indvendig hvid-
gul, straalet stribet; den smager ubehageligt,
sødlig kradsende og er næsten uden Lugt.
Den indeholder c. 2 % Sukker og Glykosiderne
Ononin og Ononid.
Krageøjne se Rævekager.
Krameria se Ratanhierod.
Kramsfugl er en zoologisk Betegnelse for
en Art af Drosselfuglene, der ogsaa kaldes
Sjaggeren, paa norsk: Qraatrost, men
i Handelssproget benyttes denne Betegnelse
for alle til Drosselgruppen (norsk: Trostene)
hørende Fugle, af hvilke navnlig Misteldros-
selen (Dobbelttrosten), Sjaggeren. Solsorten og
Ringdrosselen (Ringtrosten) er Genstand for
Jagt. I Danmark maa Kramsfuglen kun sky-
des i Tiden fra 16. September til 31. Januar.
Krap (Krapp; Madder; Qarance) er
de paa forskellig Maade behandlede under-
jordiske Dele al Krapplanten, R u b i a t i ne-
to r u m, og enkelte nærstaaende Arter. Plan-
ten har en sædvanlig temmelig kort og knortet
Rodstok, fra hvilken der udskyder dels Rød-
der, dels temmelig talrige, leddede Udløbere,
der strækker sig horizontalt under Jorden og
giver nye Planter. De om Efteraaret optagne
Rødder og Udløbere bliver befriede for ved-
hængende- Jord, tørrede i Luften eller ved kun-
stig Varme og derpaa enten skaarne i større
Stykker, hvorefter de kommer i Handelen un-
der Navn af Kraprod, Radix Rubiæ
tinetor um, eller de stødes til et groft, let
sammenbagende Pulver, der specielt fører
Navnet Krap. Efter Proveniens og Rodens
Behandling skelner man i Handelen navlig
mellem følgendeSorter: 1) Levantinsk ell.
tyrkisk Krap, A lizar i, Li zar i. navn-
lig fra Lilleasien og Syrien, der kun forekom-
mer i Handelen som Kraprod, og som er
den paa Farvestof rigeste Sort. — 2) Hol-
landsk Krap faas navnlig fra Provinsen Zee-
land og gaar dels i Handelen i naturlig Til-
stand som u s k r æ 11 e t, dels som skræl-
let, d. v. s. ved Skrælning berøvet Kork,
Bark, Rodtraade o. 1., og endelig søm Mull
eller K r a p k 1 i d, det ved sidstnævnte Be-
handling opstaaede Affald. Begge de to først-
nævnte Sorter gaar i Handelen som et groft,
henholdsvis lyst eller mørkt, brunrødt Pulver.
—• 3) Elsasserkrap ligner foregaaende.
men forekommer kun som skrællet Krap lige-
som 4) Fransk eller Avignonkrap, af
hvilken den fineste Sort kaldes Pal ude. Af
ringere Kvalitet er den sachsiske eller
Breslauerkrap.
De for Krappens tekniske Benyttelse vig-
tigste Bestanddele af denne er to Farvestof-
fer, Alizarin og Purpurin, der ikke fore-
kommer færdigdannede i den friske Rod, men
dannes ved Hjælp af et i Roden indeholdt
Ferment af et krystallinsk Qlykosid, Rube-
rythrinsyre. Farvestofferne kan udvin-
des af Pulveret ved, at man udtrækker dette
med Svovlsyrlingvand, tilsætter en ringe
Mængde Svovlsyre til den dannede Ekstrakt
og derpaa opvarmer til 30—40 °, hvorved Pur-
purinet vil udskilles. Efter at dette er filtreret
fra, ophedes Filtratet til Kogning, hvorved
Alizarinet udskilles i uren Tilstand og dernæst
kan renses paa forskellig Maade. Efter at det
er lykkedes at fremstille Alizarin (s. d.) ad
kunstig Vej, har Krappen mistet meget af sin
Betydning og benyttes nu næsten kun til Frem-
stilling af forskellige Farvepræparater, saasom
Garancin og Garanceux, der fremstil-
les ved, at man behandler Krap med Svovl-
syre, udvasker Pulveret med Vand og presser
det, hvorved Farvestofferne vil udvikles og en
Del værdiløse Stoffer fjærnes. Naar Garancin,
der danner et brunt Pulver, koges med en
Alunopløsning, og man derpaa tilsætter Soda,
faas et fint Bundfald af Aluminiumhydroxyd i
Forbindelse med Farvestof, en Farvelak, der
gaar i Handelen under Navn af K r a p 1 a k, og
som bruges baade som finere Oliefarve, Vand-
farve og i Tapetfabrikationen. Da Purpurinet
er langt mindre lysægte end Alizarinet, bør
man, hvor denne Egenskab har Betydning,
foretrække en ren A 1 i z a r i n 1 a k fremfor en
Rodkraplak, og man bør vogte sig for de
stærkt fyrige, lyse Lakker, der ofte overvej-
ende indeholder Purpurin. Naar Kraproden
ved disse Behandlinger koges med Svovlsyre,,
dannes der af det tilstedeværende Qlykosid
foruden Farvestof tillige en ret rigelig Mæng-
de Sukker, og i den Tid, da større Mængder
Krap benyttedes, brugte man derfor Resterne
fra Krapfremstillingen til Fabrikation af Alko-
hol. Lader man Sukkeret gære før Fremstil-
lingen af Garancinet, faar man som Rest et
lignende Produkt, der sædvanlig kaldes Krap-
blomster.