Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kratokbønner 559 Krep lose. Det er en i Alkohol og Æter opløselig, lysegul Vædske. Kreosot, K r e o s o t u m, har været Fælles- betegnelsen for flere meget forskellige Pro- dukter, fremstillede enten af Stenkulstjære eller af Trætjære, der i sin Tid vakte Opmærk- somhed paa Grund af den for dem fælles ka- rakteristske Egenskab at virke konserverende paa Kød, hvortil hentydes i det af det græske (Kød) og ot,^M (jeg bevarer) afledede Navn. Ren Kreosot, i Prislisterne ofte kaldet »Kr eo so tum v e r um«, fremstilles nu af Trætjære, især Bøgetjære (K. fagi- num) ved Afdestillation af de flygtige Be- standdele. Mætning af Destillatet med Natron- lud og Tilsætning af Svovlsyre i Overskud, hvorved Syrer og forskellige Fenoler udskil- les; denne Behandling gentages, indtil der fremkommer en i Natronlud klart opløselig Vædske, der underkastes en Destillation, idet man opsamler, hvad der gaar over ved 205— 220 °. Den saaledes fremstillede Kreosot er i kemisk Henseende intet rent Stof, men en Blanding af flere Fenoler, blandt hvilke Guaja- kol og Kresol er de vigtigste. Den danner en klar, lidt gullig, lysbrydende, neutral, olieagtig Vædske, der kun i ringe Grad bliver mørkere i Sollyset, lugter gennemtrængende røgagtig,, selv i stærke Fortyndinger kendelig ved sin skarpe og brændende Smag. Den kan opløses klart i Æter, Alkohol og en større Mængde kogende Vand, koger ved 205—220° og har en Vægtfylde1,070—1,080. Den har stor medicinsk Betydning navnlig ved tuberkuløse Lidelser og til Rensning af kariøse Tænder. Da den indtages i ret store Doser, er det af Vigtighed, at den ikke indeholder Urenheder, navnlig ikke den giftige Karbolsyre, hvis Til- stedeværelse kan paavises ved Rystning i en graderet Qlascylinder med 3 Rumfang af en Blanding af 3 Dele Glycerin og 1 D. Vand, i hvilken den rene Kreosot, men ikke Karbol- syren, er ganske uopløselig. Blandt andre in- genlunde sjældent forekommende Urenheder skal nævnes: Tjærebestanddele, Kulbrinter,, organiske eller uorganiske Syrer og det gif- tige Coerulignon. I Tekniken, særlig som Im- prægneringsmiddel for Træ, benyttes en min- dre ren Kreosot, forhandlet under Navnet en- gelsk eller hvid Kreosot, hvori altid fin- des vekslende Mængder Karbolsyre o. a. Stof- fer _^Kreosotal, Kreosotkarbonat, er et i Medicinen anvendt Præparat, indehol- dende c. 90 % Kreosot, af Konsistens som frisk Honning, gennemsigtigt, fremstillet ved Ind- virkning af Kuloxyklorid paa Kreosot, opløst i Natronlud. Kreosotvalerianat se E o s o t. Kreosotolie bruges undertiden som Beteg- nelse for de ved 250—2800 destillerende Tjære- olier, der i raa Tilstand bruges til Imprægne- ring af Træ, til Karburering af Belysningsgas og paa lignende Maade som Kreosol til Frem- stilling af Lysol. Kreolin o. 1. Krep, Crepe, kaldes Gaze (s. d.) og andre lettere Tøjer, der ved en særlig Behandling har faaet en ejendommelig, kruset Overflade. Det fremstilledes oprindelig udelukkende af Silke, nu ogsaa af Halvsilke eller Uld (C r e- p o n), Bomuld eller Blandinger af disse. Krep- ningen kan tilvejebringes paa forskellig Maade, f. Eks. derved, at Kædetraadene afvekslende er højre- og venstresnoede, medens i Islætten Kratokbønner. Javabønner, Maane- bønne, er Frøene af den fra Brasilien stam- mende og nu paa mange Steder i Troperne dyrkede Phaseolus Junatus. De er hvide, lysebrune, violette eller næsten sorte, ofte smukt tigeraarede, og benyttes baade som Menneskeføde og Kreaturfoder, hvorved dog er at bemærke, at de ofte optræder med yderst giftige Egenskaber, idet de kan inde- holde et Qlykosid, Faseolunatin. som i neu- tral eller alkalisk Vædske sønderdeles under Dannelse af Blaasyre. Man har her i Europa haft adskillige Tilfælde af Forgiftninger med dødelig Udgang baade hos Mennesker og Dyr. Den paa Réunion dyrkede Bønne, sædvanlig kaldet Acheryært, skal derimod være fuld- stændig ugiftig. Muligvis hører ogsaa den ikke giftige Tonkinært herhen. Krebs eller Krebsdyrene, Crust a- c e æ, udgør en Klasse af Leddyrene, der er overordentlig udbredt baade i fersk og salt Vand, og af hvilken nogle Arter er Genstand for et vigtigt Fiskeri, saasom Hummer (s. d.), Rejer (s. d.) og Ta s k e k r a b b e r (se Krabber). I Handelen betegnes ved Krebs kun en Art af Flodkrebsenes Familie, den al- mindelige Flodkrebs, Astacus fluvia- tilis, der forekommer i fersk Vand i Nord- og Mellemeuropa. Det er et udpræget Natdyr, der først efter Solens Nedgang kommer ud af sine, i Brinker, under Trærødder, Sten o. 1. beliggende Huller for at indtage sin Føde, der dels bestaar af Aadsler, dels af Muslinger, Srnaafisk o. 1. Parringen finder Sted i Novem- ber, og Hunnen bærer dernæst Æggene under Bagkroppen, til de udklækkes i Juni—Juli, hvorefter Ungerne endnu en Tid lang holder sig fastklæbede til Bagkroppens Fødder. I Skandinavien er Krebsene kun undtagelsesvis Genstand for planmæssigt Fiskeri, men baade i Frankrig og Rusland findes paa mange Ste- der store Krebsedamme og en velordnet Kreb- sekultur, der er meget lønnende. Krebsesten, Krebseøjne, Lapis (Cal- culi, O cu 1 i), Can cr i, er Konkrementer, der paa visse Tider af Aaret dannes i Maven og den nederste Del af Spiserøret paa Flod- krebsen. De er kredsrunde, 1,0—0,3 cm i Dia- meter og indtil 0,5 cm tykke, konkav-konvekse, paa den konkave Side med en rund, fremsprin- gende Kant, hvide eller svagt graalige og bli- ver som oftest rødlige ved Kogning med Vand. De indeholder Kalciumkarbonat og -fosfat samt Limstof; ved Behandling med Saltsyre opløses Kalciumsaltene, idet der fremkommer en Kulsyreudvikling, men tilbage bliver der et geleagtigt Legeme af samme Form som Stenen. De anvendes i Medicinen i pulveriseret Til- stand mod Diarrhoe hos Børn; de ganske smaa Sten har ogsaa været benyttede til at fjærne Støv o. 1. fra Øjnene. De indsamles især i Rusland og forhandles sorterede efter Stør- relsen som L. c. m i n o r e s og m a i o r e s. Kremortartari se Kaliumtartrat. Kremserhvidt se B 1 y h v i d t. Kreolin se K r e s o 1. Kreosal er en Forbindelse af Tannin og Kreosot (60 %), der danner et mørkebrunt, henflydende Pulver, let opløseligt i Vand og Alkohol, og som anvendes ved Luftrørssyg- domme. Kreosol, en Toluolforbindelse, der forekom- mer i raa Kreosot og benyttes mod Tuberku-