Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kresol 560 Kridtpiber to højresnoede Traade afveksler med to ven- stresnoede. Naar et saaledes vævet Stof ud- sættes for Indvirkning af Damp eller fugtes med varmt Vand og stryges med Sælhunde- skind eller et lignende ru Legeme, trækker de forskelligt snoede Traade sig sammen paa en saadan Maade, at Krusningen fremkommer. Fremstillingen af Krep, som har glatte Striber eller Figurer, fordrer en ret vanskelig Væv- ning, og saadant Krep fabrikeres derfor i den nyere Tid helt eller delvis af Bomuld, som væves glat paa almindelig Maade, hvorefter den mønstrede Krepning frembringes ved Paa- trykning af Natronlud, der bevirker, den bli- vende Forkortning af Bomuldstraadene, se Mercerisering, saaledes at disse, der holdes fast i de ikke behandlede Dele af Vævet, bli- ver tvungne til at kruse sig. Meget Krep frem- stilles ogsaa ved Gaufrering. Ved K r e p f 1 o r forstaar man et ganske fint Silkekrep, der er vævet løsere end Flor, og som forekommer de-Is hvidt, dels sort eller anderledes farvet, idet Farvningen og Blegningen sker, efter at Tøjet er kreppet. Det forfærdiges i talrige Kvaliteter med stærkere eller svagere Krep- ning, bl. a. i Lyon og Avignon og i Bologna, B o 1 o g n e s e r f 1 o r. af hvilket det sorte kal- des Crespo, det hvide V e 1 o. Lyonerkrep kommer sædvanlig i Handelen i Stykker paa c. 12 m, Længde og 50—60 cm Bredde. I Eng- land fabrikeres navnlig en meget svær Sort Krep, særlig i Coventry og Congleton, oplagt i Ruller paa 20 yards Længde og 27—30 inches Bredde. -—-Crépedelaine kaldes i Frank- rig et fint, tyndt, taftagtig vævet Uldtøj, som navnlig fremstilles i Omegnen af Bagnére. — Crepe de Chine er egentlig Betegnelsen for et meget løst og let vævet Silkekrep, men benyttes i daglig Tale ogsaa som Benævnelse for lette, glatte Silketøjer, f. Eks. Chiffon (s. d.). Kresol er et Biprodukt ved Karbolsyrefa- biikationen, fremstillet af det ved 140—220° fremkomne Destillat af Stenkulstjæren; det er ingen ren Forbindelse, men en Blanding af 3 forskellige Kresoler, en ringe Mængde Kar- bolsyre og Kulbrinter, tidligere forhandlet un- der Navnet »raa Karbolsyre, 100 %- hol dig«, hvilken Benævnelse endnu under- tiden forekommer i Prislisterne. Den er i frisk destilleret Tilstand en svagt farvet, senere mere eller mindre brun, olieagtig Vædske af gennemtrængende Lugt, tungere end Vand, hvori den kun delvis opløses, hvorimod den opløses klart i Æter, Alkohol, Kali- og Na- tronlud. Den er et fortrinligt Desinfektions- middel, kraftigere virkende og samtidig min- dre giftig end Karbolsyren, og anvendes i be- tydelig Maalestok til Desinfektion og til Im- prægnering af Træ, f. Eks. Jærnbanesveller. Som Rensnings- og Desinfektionsmiddel be- nyttes hyppig en Opløsning af Kalisæbe i sin lige Vægt Kresol, Ly sol, Sapokresol, Kr es olsæb e, der lader sig blande klart med Vand (Kresolvand, Aqva kreso- 1 i c a). Et lignende Desinfektionsmiddel er M e t a k a 1 i n, en Blanding af 20 % Sæbe med 80 % af en Forbindelse af Metakresol- kalium og Metakresol. Det forekommer oftest i Form af Tabletter. K r e o 1 i il er Betegnelsen for flere tjære- olie- og kresolholdige Desinfektionsmidler, i hvilke Tjæreolierne er holdte opløste med Harpikssæbe; de opløses ikke i Vand, men | giver hermed en hvid, mælkeagtig Emulsion. —- Trikresol er renset Kresol, indeholder hverken Karbolsyre eller Kulbrinter og oplø- ses klart i c. 40 Dele Vand. Ortokresol, fremstillet ved Indvirkning af Salpetersyrling paa Toluidin, er et farveløst, henflydende Le- geme, der efterhaanden bliver brunt, opløse- ligt i Alkohol, Æter, Glycerin og c. 40 Dele Vand, ligeledes et kraftigt Desinficiens. Kresylblaat se Kapriblaat. Kretz se K r æ t s. Krideret Papir, Metallique Papir, er Papir, der er afrevet med slem,met Kridt eller gentagne Gange bestrøget med Kalkmælk og derpaa glittet. Det kan beskrives med en Le- gering af Bly, Tin og lidt Kviksølv, og det saaledes skrevne kan ikke fjernes med Vidske- læder. Sammenlign Kridtpapir. Kridt er en finkornet, afsmittende Kalksten med jordagtigt Brud og hvid eller graalig Farve. Det er næsten fuldstændig ren Kal- ciumkarbonat, sammensat af mikroskopiske Skaller (Foraminiferer og Kokkoliter), men indeholder dog sædvanlig noget Ler og Kvarts, hvis Mængde imidlertid i gode Sorter ikke bør overstige 1,5—2 %. Kridtet, som har givet Kridtformationen sit Navn, er en Dybhavs- dannelse af lignende Art som Kalkslam, der nutildags dannes paa meget store Dybder som mægtige Lag, uden synlig Lagdeling, naar ikke en saadan angives af lagordnede Flintboller. Det forekommer i Nordvesteuropa, det nord- lige Frankrig og Tyskland, i England, som Underlag under hele Danmark og i en Del af Skaane. I Danmark kommer det frem i Klinter paa Møen, Stevns, Mariager, Aalborg og Hanherrederne. Kridtbrud findes ved Stevns Klint, Mariager Fjord og omkring Aal- borg. Kridtet benyttes navnlig til Cementfa- brikation, i Glasværker samt — i slemmet Til- stand — til Malerfarver, Kulsyrefabrikation, som Pudsemiddel, Skrivemateriale o. s. v. I Udlandet forekommer flere Sorter fint sle.m- met Kridt under Navn af Blanc de Me ti- el o n, Blanc d’O rléans, Blanc de Troyes, Blanc d’E spagn e, Wiener- Weiss, D å n i s c h Weiss o. fl. B o 1 o g- neserkridt er en.Sort fint Kridt fra Om- egnen af Bologna. — Veneziansk, spansk og Brianøone r-K ridt er en Slags Klæ- bersten (s. d.). -—■ Til Skrivning blandes slem- met Kridt med Limvand og formes. Kridtglas bruges undertiden som Benæv- nelse for det fine Krystalglas, til hvis Frem- stilling man benytter Kridt. Kridt, litografisk, er en i tynde Stænger støbt sort Farve, hvormed Litografen udfører Tegningen paa Stenen. Det bestaar sædvan- lig af en sammensmelte! Blanding af Voks;, Sæbe, Talg, Skællak og Kønrøg og skal være saaledes fremstillet, at man kan trække meget fine Linier dermed, og at det fæster godt til Sienen. Kridtpapir, Polkapapir, Qlacépapir, faas ved gentagne Gange at bestryge Papir med en Blanding af Blyhvidt og en ved Kog- ning med Vand af fine Pergamentstrimler, Husblas og Gummi fremstillet Masse, hvor- efter Papiret glittes. I Stedet for Blyhvidt an- vendes nu ofte Zinkhvidt eller Permanenthvidt og i Stedet for Husblas Lim eller Gelatine. Kridtpapir brugtes navnlig tidligere i stor Mængde til Visitkort. Kridtpiber (Thonpfeifen; Clay pi-