Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kulsyre 571 Kunstgødning ved vulkansk Virksomhed i Jordens Indre, hvorfra den strømmer ud paa enkelte Steder gennem Revner i Jorden. Dette finder saa- ledes Sted ved Trier, Brohl og paa andre Ste- der i Rhinegnene (ved Brohl udstrømmer om- trent 300 kg Kulsyre i Døgnet), ved Eger, Pyrmont, Neapel o. fl. St. i Omegnen af Vesuv. I det hele forekommer Kuldioxyd overalt i ret rigelig Mængde i Jorden, og det er som be- kendt ikke sjældent, at en nygravet Brønd hurtigt fyldes dermed. Fra dette Indhold af Kulsyre i Jorden stammer ogsaa de mange forskellige naturligt forekommende kulsyre- holdige Mineralvande, ligesom Kuldioxyd i mindre Mængder findes i alt Kildevand, hvor den spiller en meget vigtig Rolle, idet den bi- drager til at holde forskellige Stoffer, navnlig Kalcium- og Magniumkarbonat, i Opløsning, hvilke Stoffers Mængde betinger Vandets større eller mindre Haardhed. Kuldioxyd dannes, naar Kul forbrænder un- der tilstrækkelig Adgang af Luft, endvidere ved mange Forrådnelsesprocesser, ved Dyrs og Planters Aandedræt og ved mange Gærin- ger, navnlig i stor Mængde ved Alkoholgærin- gen. Den dannes endvidere, naar Karbonater behandles med en Syre, idet den da undviger i Luftform, samt ved Glødning af alle Karbo- nater med Undtagelse af Alkalikarbonaterne. Det er en farveløs Luftart med en noget stik- kende Lugt og en syrlig Smag og halvanden Gang saa tung som den atmosfæriske Luft. Den er ikke brændbar og ikke egentlig giftig, men virker kun i større Mængder kvælende, fordi den ikke kan underholde Aandedrættet lige saa lidt som en almindelig Forbrænding. Den er temmelig let opløselig i Vand, idet 1 1 Vand ved 0° og almindeligt Tryk absorberer omtrent 1,8 1 »Kulsyre«, ved større Tryk xnange Gange mere, men Opløseligheden af- tager betydeligt ved højere Temperatur, og ved Kogning af kulsyreholdigt Vand kan al Kuldioxydet uddrives af dette. Ligeledes vil Vand, der ved højt Tryk er imprægneret med større Mængder »Kulsyre«, lade en Del af den undslippe, naar Trykket formindskes. Naar den afkøles og udsættes for et betydeligt Tryk, kan den fortættes til Vædske, saaledes ved en Temperatur af 0° og et Tryk af 36 Atmosfæ- rer. Den flydende »Kulsyre« er en farveløs, let bevægelig Vædske, der kun er lidt opløse- lig i Vand, og som svømmer paa dette som en olieagtig Vædske. Udsat for Luften fordamper den overordentlig hurtigt og forbruger derved saa megen Varme, at dens Temperatur hur- tigt synker ned til Vædskens Kogepunkt, -4- 78°, undertiden endnu lavere. Lader man yædsken hurtigt strømme ud af den Beholder, i hvilken den opbevares, kommer den meget Pludseligt i Kog, og herved forbruges der en saa betydelig Mængde Varme, at Vædsken stivner til en fast, hvid, snelignende Masse, der er en .meget daarlig Varmeleder og derfor kun fordamper langsomt i Luften. Naar den taste »Kulsyre« blandes med Æter, faas en flæget kraftig Kuldeblanding, i hvilken f. Eks. Kviksølv og Kloroform let bringes til at fryse. Understøtter man Fordampningen ved at an- bringe en saadan Kuldeblanding under Luft- Punipen, kan man faa Temperaturen til at synke til -4-116°. »Kulsyren« udgør i flydende Tilstand en meget vigtig Handelsartikel. Den indvindes paa de Steder, hvor den som. nævnt strammer ud af Jorden, dels fremstilles den ved Brænding af Kalksten eller af Forbræn- dingsluft fra Fyrsteder, eller man indvinder det i 01- og Spiritusfabrikkerne ved Gæringen udviklede Kuldioxyd. Den paa de nævnte Maader fremstillede »Kulsyre« er ikke til- strækkelig ren, idet den er blandet med al- mindelig Luft og forskellige Forbrændingspro- dukter, og den maa derfor først renses, hvil- ket bl. a. kan ske paa den Maade, at man leder den gennem en Opløsning af Soda, der kun absorberer selve Kuldioxydet under Dan- nelse af surt Natriumkarbonat, medens de an- dre Luftarter undslipper, og af den saaledes dannede Opløsning af surt Natriumkarbonat kan Kuldioxydet dernæst uddrives ved Kog- ning, hvorpaa Opløsningen igen kan anvendes. Den paa en af disse Maader vundne og ren- sede »Kulsyre« bliver derpaa komprimeret og kommer i denne Tilstand i Handelen paa tykke Staalflasker, der som Regel rummer c. 8 kg, hvilket svarer til c. 4500 1 luftformig »Kulsyre«. Den anvendes i betydelig Mængde i Mineral- vandsfabrikkerne. til Øludskænkning, i Kulde- maskiner, ved Jærnudstøbning m. m. Kulør, Sukkerkulør, er en vandig Op- løsning af et Stof, der dannes., naar Sukker ophedes til en Temperatur af over 200 °, og som væsentlig bestaar af Karamel. Dette er en sortebrun, glasagtig, noget bittert sma- gende Masse, som let opløser sig i Vand med mørkebrun Farve. Man benytter en saadan Opløsning til at farve Spiritus. 01 og Eddike gult eller brunt, og man skelner sædvanlig i Handelen melle.ni to Sorter: Rom- ell. Sprit- kulør, som er opløselig i Alkohol, og E d- d i k e- eller 0 1 k u 1 ø r, som ikke opløser sig klart i Alkohol. Til Fremstilling af Romkulør bringer man en Blanding af 3 Dele Krystal- soda og 10 D. Vand i Kog, tilsætter derpaa under Omrøring c. 100 D. Qlykose og opvar- mer under yderligere Omrøring, indtil Dam- pene, der i Begyndelsen er stærkt vandhol- dige, bliver stikkende og faar en gennem- trængende Lugt; man indskrænker da Op- varmningen, fjærner tilsidst Massen, under stadig Omrøring, fra Ilden og tilsætter yder- ligere 30 D. kogende Vand. Til Fremstilling af Ølkulør benytter man i Stedet for 3 D. Kry- stalsoda 4 D. Am,moniumkarbonat, og i Stedet for ren Qlykose oftest Stivelsesirup. Tilsæt- ningen af Alkalier har til Hensigt at frem- bringe en kraftigere farvende Vædske, der er mere let og klart opløselig, end man vilde kunne faa den uden dette. Til Anvendelse ved fine Spirituosa fremstiller man dog ogsaa en Kulør ved forsigtig Opvarmning al rent Rør- sukker med Vand alene, og et saadant Præ- parat kan fremstilles med en behagelig Lugt og en ren, bitter Smag, men ikke med saa stærk Farvekraft som den almindelige Kulør. Kulør benyttes som nævnt til Farvning af for- skellige Spirituosa og til Farvning af Sauce, ofte under Navn af Soja (s. d.) og til For- falskning af dette. Kumarin se T o n k a b ø n n e r. Kumatsch se B u r 1 a t. Kumys se Kefir. Kunstgødning bruges sædvanlig ensbety- dende med Handelsgødning i Modsætning til de Gødningsstoffer, der i Landbruget faas i Form af forskellige Affaldsstoffer. Som de al- mindeligst benyttede Sorter Kunstgødning kan nævnes: Superfosfat, Ammoniaksuperfosfat,