Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kulpapir 570 Kulsyre indblandede, organiske Svovlforbindelser yder- ligere rystes med Blyperoxyd og endnu en Gang destilleres. I ren Tilstand danner Kul- stofsulfid en farveløs, stærkt lysbrydende, let bevægelig Vædske med en Vægtfylde = 1,272 og med en behagelig, æterisk Lugt. I Vand er det næsten uopløseligt, hvorimod det i ethvert Forhold kan blandes med Alkohol eller Æter. Det fordamper let allerede ved almindelig Temperatur under Udsendelse af let antænde- lige Dampe. Ved Opbevaring bliver Kulstof- sulfid efterhaanden gult og antager en mod- bydelig Lugt ligesom det urene Produkt, idet der dannes forskellige organiske Svovlforbin- delser og udskilles frit Svovl, som holdes op- løst i Vædsken. Kulstofsulfid udmærker sig ved at være et særlig godt Opløsningsmiddel for en stor Del Stoffer, saaledes for Fosfor, Svovl, Fedtstoffer, Harpikser, æteriske Olier, Kamfer o. a. Kulstofsulfid forener sig med for- skellige Sulfider under Dannelse af de s. k. Sulfokarbonater. Kulstofsulfid benyttes i Tekniken til Vulka- nisering af Kautsjuk og som Opløsningsmiddel for Harpikser og Fedtstoffer, navnlig i bety- delig Mængde til Ekstraktion af Fedtstoffer af Frø og Ben samt som/M(ddel mod Vinlusen, men er temmelig farligt at arbejde med, da der til at antænde Dampene ikke behøves nogen Flamme, men blot en tændt Cigar e. 1. Kulsukker, Symphytum, er en Slægt af de rubladedes Familie, af hvilke en Art, nem- lig Læg eku-1 Okker, S. officinale, er vildtvoksend@^5anmark og Norge. Det er en indtil 1 rfi nøj, tæt behaaret Urt med lancet- dannede Blade og blaa, rødlig eller hvid Krone. Roden, Radix Consolidæ eller R a d i x S y m p h y t i, har tidligere været be- nyttet i Medicinen paa Grund af sit Indhold af slimede Stoffer, og til Rødfarvning. En meget større Art med lyseblaa Krone og end- nu tættere end foregaaende besat med korte Haar er Ru Kulsukker, S. asperri- mum, der gentagne Gange har været fore- slaaet anvendt som Foderplante, men da det kun er Svin, der nogenlunde gerne æder den, os da den kun har et temmelig ringe Indhold af Næringsstof og stiller store Fordringer til Jorden, har den kun fundet ringe Udbredelse. Kulsur Ammoniak se A mm o n i u ni k al- fa o n at. Kulsur Baryt se Baryumkarbonat. Kulsur Kalk se Kalciumkarbonat. Kulsur Magnesia se M a g n i.u ,m k a r b o- n a. t. Kulsurt Bly se Bly hvidt. Kulsurt Jærn se Ferrokarbonat. Kulsurt Kali se Potaske. Kulsurt Kobberoxyd se Kuprikarbonat. Kulsurt Koboltoxydul se Koboltoxyder. Kulsurt Lition se Li t i u m k a r b o n a t. Kulsurt Natron se S o da. Kulsyre er en Syre, der ikke kendes med Sikkerhed i fri Tilstand, men som derimod er meget udbredt i Form af forskellige balte, Karbonater. Hvad der i daglig Tale og i Handelen kaldes Kulsyre, er derimod Kul- sy r e a n h y d r i d, Kuldioxyd (K o h 1 e n- såure; Carbonic acid; Acide car- bo n i q u e; Acidum carbonieum). Uenc er en Luftart, der findes i fri Tilstand i Atmo- sfæren i en Mængde af c. 0,04 Volujnenpio cent, i større Mængde i Udaandingsluften (. 5 %), og som i endnu større Mængde dannes ved, at man leder Kuldioxyd eller Vanddamp hen over glødende Kul. Det er en farveløs Luftart uden Lugt og Smag og meget giftig. Kuloxyd har ved højere Temperatur stor Til- bøjelighed til at berøve Metaloxyder deres Ilt, hvilket spiller en stor Rolle i Metallur gien. Kulpapir er Papir, fremstillet af en Blanding af almindelig Papirmasse og pulveriseret Træ- eller Benkul. Det har været anvendt til Fil- trering af urent Vand, paa hvilket det dog kun virker svagt affarvende, og til Indpakning af Levnedsmidler for at forhindre disse fra at gaa i Forraadnelse, men har ingen praktisk Betyd- ning. Kulso se Stenbider. Kulstof (Ko h 1 e n s t o f f; Carbon; Car- b c n; C arboneum) er et i Naturen meget udbredt, til Metalloiderne hørende Grundstof. I fuldstændig ren Tilstand optræder det i Na- turen i flere s. k. allotrope Modifikationer, saa- ledes som Diamant (s. d.) og Grafit (s. <L), der begge er krystallinske. I ajnorf Til- stand findes det ikke i fuldstændig ren Til- stand i Naturen, men overordentlig udbredt i Form af de forskellige Slags Kul (s. d.). I kemisk bunden Tilstand forekommer det i Form af en Mængde organiske Forbindelser i Plante- og Dyreriget, i Form af Kulbrinter (s. d.) som Petroleum, Ozokerit og Asfalt, i For- bindelse med Ilt som Kulsyre i Luften, og i Form af Karbonater som Marmor, Kalksten, Kridt, Dolomit o. m. a. i Jorden. Skønt det saaledes findes meget udbredt, udgør dets Ind- hold i hele Jorden inklusive Atmosfæren kun c. 0,21 % (smign. Grundstoffer). Kulstoffet har i alle de tre Modifikationer, i hvilke det optræder, nemlig som Diamant, Grafit og amorft Kul, følgende Egenskaber. Det er fuldstændig uden Lugt og Smag, kan kun smeltes ved særlige Foranstaltninger ved Hjælp af den elektriske Strøm, men kan ved en Temperatur af over 3500° bringes til at fordampe. Ved Ophedning under Luftens Ad- gang forbrænder alle de nævnte Stoffer til Kulsyre, dog med forskellig Lethed, nemlig Diamant vanskeligst, dernæst Grafit og ende- lig amorft Kul. Ved Paavirkning af stærke Syrer angribes Diamant og Grafit ikke, hvor- imod amorft Kul opløses af Kromsyre og ved Kogning med koncentreret Svovlsyre. Med Ilt forener Kulstof sig til to Forbindelser, Kul- oxyd og Kuldioxyd, der sædvanlig kaldes Kul- syre. Med Svovl forener Kulstof sig let ved højere Temperatur, hvorimod det kun, naar der er Baser til Stede, forener sig med Kvæl- stof til forskellige Cyanforbindelser. Baade med forskellige Metalloider og Metaller ind- gaar Kulstof ved højere Temperatur let For- bindelser, de s. k. Karbider, af hvilke flere spiller en stor Rolle i Teknik en, f. Eks. Sili- ciumkarbid, se Karborundum, og Kalciumkar- bid (s. d.). Kulstofklorid se Klorkulstof. Kulstofsulfid, Svovlkulstof, Kulstof- d i s u I f i d, undertiden ogsaa kaldet »S v o v 1- alkohol«, Carboneum sulfuratum, dannes ved Indvirkning af Svovl paa mange Kulstofforbindelser og fremstilles i det store paa den Maade, at man leder Svovldampe hen over glødende Kul. Det dannede Raapro- dukt bliver sædvanlig destilleret endnu en Gang og efterhaanden ledet igennem Opløs- ninger af Kaliumhydroxyd, Ferro- og Kupri- sulfat. men maa for fuldstændig at befries for