Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kubikmaal 569 Kuloxyd ringe Indhold af ægte Kubeber fremkalde Far- ven, og en mikroskopisk Undersøgelse, der forudsætter nøje Kendskab til disse Frugters Anatomi, er nødvendig. Foruden Kubebin og Kubebasyre indeholdes 10—18 % æterisk Olie, 3 % Harpiks, fed Olie og Stivelse; Askemæng- den er i en god Vare ikke over 5,5 %. De be- nyttes i Medicinen paa Grund af deres sær- lige Indvirkning paa Urinvejens Slimhinder, enten i Form af Pulver eller som en ved Al- kohol og Æter fremstillet Ekstrakt, E k s- tr actum Cubeb æ. De maa opbevares paa et tørt, køligt Sted i Metal- eller Porcel- lænsbeholdsre, der maa holdes godt tillukkede, da den indeholdte æteriske Olie ved Luftens Indvirkning kan omdannes til et harpiksagtigt Legeme. Kubikmaal er Maal for et Legemes Rum- fang, naar man som Maalenhed benytter en Tætning med en eller anden nærmere beteg- net Sidekant. Saaledes er en Kubikmeter en Tærning med en Kant af 1 m Længde og be- tegnes ved 1 m3. 1 m3 er = 1000 1 og 1000 cm3 = 11. Kubisk Salpeter se Salpeter. Kugleblaat se B1 a a n e 1 s e. Kuglediorit er Diorit, hvori en Del af Diorit- massen er afsondret i Kugleform, saa at Ste- nen i sleben Tilstand har et særligt smukt Ud- seende. Særlig bekendt er den fra Corsica, der benyttes til Bordplader, Søjler o. 1. Kugleilint er rullede, kugleformede Flintbol- ler, der findes langs Kysten mellem Stevns Klint og Køge og ved Møens Klint. De er dan- nede af sorte Flintboller fra Skrivekridtet, der ved Rulning i Havstokken er bievne yder- ligere afrundede. De ben;/ttes til Indlægning i Knusemøller, dels i Porcellænsfabrikationen, dels til Cement. Ved Aar 1900 produceredes der c. 2100 t. Værdien er c. 50 Kr. pr. t. Kuglejaspis eller ægyptisk Jaspis, Nilkisel, er en Jaspis, der har ringformede Tegninger af rød, brun og graa Farve. Den findes i det øvre Ægypten og Baden. Kuglelak, Betegnelse for forskellige røde rarvelakker. Kukurucz er den ungarske Benævnelse for Majs. Kul (Kohle; Coal; C h arbon; Carbo) kaldes en sædvanlig sort, fast, næsten usmel- telig og i Vand og Syrer uopløselig Masse, som bliver tilbage, naar organiske Stoffer op- hedes uden Luftens Adgang. De organiske Stoffer indeholder alle foruden Mineralstoffer Kulstof (s. d.), Brint (Vandstof), Ilt (Surstof) og sædvanlig ogsaa Kvælstof. Ved Ophed- ning uden Luftens Adgang sønderdeles de, idet den største Del af Brinten, Ilten og Kvæl- stoffet bortgaar som flygtige Forbindelser, dels i Form af Vand, dels som Kulstofforbindelser, medens der bliver en hovedsagelig af mine- ralske Stoffer og Kulstof bestaaende Masse tilbage, der kaldes Kul. En lignende Sønder- deling som den her beskrevne, men kun meget langsommere, undergaar Plantestofferne ogsaa i Naturen, og det er denne Sønderdeling, der e^erhaanden fører til Dannelsen af Tørv, oiunkul, Stenkul og Anthracit; kun ved An- tnracit er Sønderdelingen undertiden saa fuld- stændig, at Produktet ikke ved yderligere upnedning kan afgive luftformige Forbindel- ser, saaledes at det ved Forbrændingen under (•iiitens Adgang ingen Flamme giver, hvilket derimod de mindre stærkt omdannede Kul- sorter gør. Ogsaa naar stærkt kulstofholdige Flammer ikke faar tilstrækkelig Tilgang af Luft, udskiller de en Del af deres Kulstof som det s. k. Sod, se Kønrøg, og en" lignende Ud- skilning af Kulstof finder Sted, naar mange .luftformige Kulstofforbindelser ophedes stærkt. Dette sidste Forhold giver saaledes Anledning til Dannelsen af Grafit i det indvendige af Gasværkernes Retorter. Alt efter det til For- kulningen anvendte Stofs Natur og efter den Maade, hvorpaa Forkulningen er foregaaet, har de dannede Kul meget forskellige Egen- skaber og meget forskelligt Udseende. Se iøv- rigt de enkelte Artikler: Ben kul, Brun- kul, Stenkul, Anthracit, Trækul, Kødkul, Køn røg, Koks og Kulstof. Kulblende, d. s. s. Anthracit, s. d. Kulbrinter, norsk: Kulvandstoffe, kal- des et stort Antal kemiske Forbindelser af Kul og Brint, som baade kan være luftformige, flydende og faste, og som dels forekommer i Naturen, de’s fremstilles ved Kunst. Saaledes bestaar Raapetroleum, Ozokerit og Asfalt næsten udelukkende af Kulbrinter, og mange af disse forekommer ogsaa i forskellige æte- riske Olier o. a. Plantesekreter, f. Eks. Har- piks, Kautsjuk m. m. En enkelt Kulbrinte, Me- than, dannes ved Forraadnelse af Cellulose under Vand og optræder i Naturen under Navn af Sumpgas, ligesom den udgør den væsent- ligste Bestanddel i den, undertiden i Kulgru- berne udviklede Grubegas. Ved Kunst frem- stilles Kulbrinter bl. a. ved Fremstillingen af Acetylen og Belysningsgas. Kuldioxyd se Kulsyre. Kulervarer se Trikot. Kulhydrater kaldes en stor Gruppe af hin- anden i mange Retninger nær beslægtede Stof- fer, hvortil hører alle de forskellige Sukker- arter, Stivelse, Gummi og Cellulose, altsaa alle Stoffer, der spiller en meget betydelig Rolle. Kun faa af dem forekommer i Dyre- riget, nemlig to Sukkerarter, Mælkesukker og Glykogen, men begge disse er dog af stor Be- tydning for Stofskiftet. Derimod udgør de Ho- vedmængden af de fleste Planter i Form af Cellulose, Stivelse og de forskellige Sukker- arter. Deres Navne har de faaet deraf, at de foruden af Kulstof bestaar af Brint og Ilt, hvilke to sidstnævnte Stoffer næsten altid er til Stede i samme Forhold som det, i hvilket de findes i Vand, nemlig to Atomer Brint for hvert Atom lit. Kulilawanoiie er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Barken af den Kaneltræet nærstaaende C i n n a m o m u m K u 1 i 1 a w a n. Den har en Vægtfylde — 1,051, lugter sam- tidig som Nellike- og Cajeputolie og indehol- der som Hovedbestanddel Eugenol. Kulilte se K u 1 o x y d. Kuljærnsten, Blackband, kaldes en sort Stenart, der bestaar af Jærnspat blandet med 12—35 % Kul samt Urenheder af Ler og Sand. I Westfalen, hvor den optræder i Stenkuls- lagene i c. 1 m mægtige Lag, danner den en udmærket Erts for Jærnudvinding. I nogle af Westfalens Blackbandslag forekommer der Fosforitlag. Kuller se F i s k. Kuloversurt Kali se K a l,i u m p e r k a r b o- n a t. Kuloxyd, Kulilte, er en Forbindelse af Kulstof og Ilt, der dannes ved Forbrænding af Kul uden tilstrækkelig Adgang af Luft eller