Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Krøsbær 568 Kubeber De raa Trævler bestaar af den, sædvanlig i mindre Stykker skaarne, for Blade befriede Stængel. De eksporteres til Europa for her enten at anvendes som de er, eller for først at renses, d. v. s. befries for Barken. De har sædvanlig et Gennemsnit af 0,3—0,51 mm, er graalige eller grønlighvide og bedækkede med fine sølvglinsende Skæl, som er synlige med det blotte Øje. Rensningen bestaar i en svag Rødning, hvorefter de ydre Væv let fjærnes, og den saaledes rensede Fiber har da en over- ordentlig Lighed med Hestehaar, men adskil- ler sig tydeligt saavel fra disse som fra alle andre Slags vegetabilske Krølhaar ved sine tydelige Led og ved at være forgrenet. I Smaastykker, hvor Leddene ikke ses, skelnes Fig. 258. Tillandsiatrævler i raa Tilstand, K Knuder (for- oven tilvenstre i omtr. nat Størr.), i Stængelstykkerne mellem to Knuder. den ogsaa let fra Hestehaar, naar den bræn-, des, idet den da ikke udvikler den for brændte Dyrehaar karakteristiske Lugt. Trævlerne ud- føres ogsaa i renset Tilstand fra Brasilien. De rensede Fibre er det bedste Surrogat for Krøl- haar, idet de udmærker sig ved en betydelig Styrke, Elasticitet og Varighed, medens de raa Fibre sædvanlig kun anvendes som Pakke- materiale for Glas og Porcellæn. I den euro- pæiske Handel gaar Tillandsiatrævlerne under en Mængde forskellige Navne, saasom for- uden de allerede nævnte, paa Tysk: Baum- haar, Louisiana Moos, paa Engelsk: Spanish moss, New Orleans moss, Old man’s beard, Vegetable hair, paa Fransk: Caragate, og i Sydamerika: Barba di Palo eller Igan. Krøsbær se Tyttebær. Kubabast er Basttrævlerne af forskellige Arter af den til Katostfamilien hørende Hi- biscus, navnlig den ostindiske H. e latu s, hvis Bast særlig kaldes War w e. Den er meget stærk og bruges til Tovværk, men kom- mer ogsaa i Handelen i Stykker, der inde- holder en Del af Barken, og bruges saaledes i farvet Tilstand til Fletning af Damehatte. Kubaekstrakt, K u b a 1 a k, se G u 11 r æ. Kubanka benyttes undertiden som Beteg- nelse for russiske Hvedegryn. Kubatræ, Betegnelsen for Cigarkass e- t r æ (se C e d e r t r æ) og for G u 11 r æ (s. d.).. Kubeber (Kubebenpfeffer; Cubebs; Cubébe), Fructus Cubeb æ. Piper c au datum, er de tørrede Frugter af den til Pebertræfamilien hørende Piper Cubeb æ, hvis Hjemstavn er Java, der er Hovedproduk- tionslandet; den dyrkes ogsaa paa Borneo. Sumatra, i Vestindien og i den senere Tid og- saa i Sierre Leone. Det er en klatrende, ind- til 6 m høj Busk, der bærer skævt lancetfor- mede Blade og særkønnede Blomster; paa Java plantes den i Kaffeplantagerne ved de der voksende Skyggetræer, der herved op~ Fig. 259. Gren med Frugter af Piper Cubeba. naar en højere Vækst. Frugterne, der er en- frøede Stenfrugter, samles lige før Modnin- gen, hvorefter de tørres og er da sorte- eller graabrune, groft rynkede, næsten kuglerunde,. 4—5 mm i Diameter med en træagtig, ikke af- faldende Stilk, der i Reglen er længere end selve Frugten. Indenfor den omtrent 0,5 mm tykke Skal findes dét ved Basis fastvoksede,. indskrumpede, oftest ikke fuldt uviklede ri o. Lugten er kraftig aromatisk, Smagen skarp, aromatisk og lidt bitter. Ved at rives til 1 ul- ver og derefter overhældes med koncentrei et Svovlsyre skal Kubeber give en smuk højrød Farve, der* skyldes Syrens Indvirkning paa den i Drogen indeholdte Kubebin og Kubeba- syre; herved maa bemærkes, at der paa Java produceres 2 Slags, der hverken makro- eller mikroskopisk kan skelnes fra hinanden, a hvilke kun den ene, paa Java kaldet »R i n o e- b a d a k« holder Prøven, medens den anden >'R in o e k a t o en t i ar« ikke gør det. Svovl- syreprøven. der ogsaa kan foretages paa e Tværsnit af Frugten, er særdeles brugbar i Paavisning af de ret hyppig forekommende Forfalskninger med andre Peberarters ter, forsaavidt det drejer sig om hele, i« pulverformede Droger, thi ellers vil et se