Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Krøsbær 568 Kubeber
De raa Trævler bestaar af den, sædvanlig i
mindre Stykker skaarne, for Blade befriede
Stængel. De eksporteres til Europa for her
enten at anvendes som de er, eller for først
at renses, d. v. s. befries for Barken. De har
sædvanlig et Gennemsnit af 0,3—0,51 mm, er
graalige eller grønlighvide og bedækkede med
fine sølvglinsende Skæl, som er synlige med
det blotte Øje. Rensningen bestaar i en svag
Rødning, hvorefter de ydre Væv let fjærnes,
og den saaledes rensede Fiber har da en over-
ordentlig Lighed med Hestehaar, men adskil-
ler sig tydeligt saavel fra disse som fra alle
andre Slags vegetabilske Krølhaar ved sine
tydelige Led og ved at være forgrenet. I
Smaastykker, hvor Leddene ikke ses, skelnes
Fig. 258. Tillandsiatrævler i raa Tilstand, K Knuder (for-
oven tilvenstre i omtr. nat Størr.), i Stængelstykkerne
mellem to Knuder.
den ogsaa let fra Hestehaar, naar den bræn-,
des, idet den da ikke udvikler den for brændte
Dyrehaar karakteristiske Lugt. Trævlerne ud-
føres ogsaa i renset Tilstand fra Brasilien. De
rensede Fibre er det bedste Surrogat for Krøl-
haar, idet de udmærker sig ved en betydelig
Styrke, Elasticitet og Varighed, medens de raa
Fibre sædvanlig kun anvendes som Pakke-
materiale for Glas og Porcellæn. I den euro-
pæiske Handel gaar Tillandsiatrævlerne under
en Mængde forskellige Navne, saasom for-
uden de allerede nævnte, paa Tysk: Baum-
haar, Louisiana Moos, paa Engelsk:
Spanish moss, New Orleans moss,
Old man’s beard, Vegetable hair,
paa Fransk: Caragate, og i Sydamerika:
Barba di Palo eller Igan.
Krøsbær se Tyttebær.
Kubabast er Basttrævlerne af forskellige
Arter af den til Katostfamilien hørende Hi-
biscus, navnlig den ostindiske H. e latu s,
hvis Bast særlig kaldes War w e. Den er
meget stærk og bruges til Tovværk, men kom-
mer ogsaa i Handelen i Stykker, der inde-
holder en Del af Barken, og bruges saaledes i
farvet Tilstand til Fletning af Damehatte.
Kubaekstrakt, K u b a 1 a k, se G u 11 r æ.
Kubanka benyttes undertiden som Beteg-
nelse for russiske Hvedegryn.
Kubatræ, Betegnelsen for Cigarkass e-
t r æ (se C e d e r t r æ) og for G u 11 r æ (s. d.)..
Kubeber (Kubebenpfeffer; Cubebs;
Cubébe), Fructus Cubeb æ. Piper
c au datum, er de tørrede Frugter af den til
Pebertræfamilien hørende Piper Cubeb æ,
hvis Hjemstavn er Java, der er Hovedproduk-
tionslandet; den dyrkes ogsaa paa Borneo.
Sumatra, i Vestindien og i den senere Tid og-
saa i Sierre Leone. Det er en klatrende, ind-
til 6 m høj Busk, der bærer skævt lancetfor-
mede Blade og særkønnede Blomster; paa
Java plantes den i Kaffeplantagerne ved de
der voksende Skyggetræer, der herved op~
Fig. 259. Gren med Frugter af Piper Cubeba.
naar en højere Vækst. Frugterne, der er en-
frøede Stenfrugter, samles lige før Modnin-
gen, hvorefter de tørres og er da sorte- eller
graabrune, groft rynkede, næsten kuglerunde,.
4—5 mm i Diameter med en træagtig, ikke af-
faldende Stilk, der i Reglen er længere end
selve Frugten. Indenfor den omtrent 0,5 mm
tykke Skal findes dét ved Basis fastvoksede,.
indskrumpede, oftest ikke fuldt uviklede ri o.
Lugten er kraftig aromatisk, Smagen skarp,
aromatisk og lidt bitter. Ved at rives til 1 ul-
ver og derefter overhældes med koncentrei et
Svovlsyre skal Kubeber give en smuk højrød
Farve, der* skyldes Syrens Indvirkning paa
den i Drogen indeholdte Kubebin og Kubeba-
syre; herved maa bemærkes, at der paa Java
produceres 2 Slags, der hverken makro- eller
mikroskopisk kan skelnes fra hinanden, a
hvilke kun den ene, paa Java kaldet »R i n o e-
b a d a k« holder Prøven, medens den anden
>'R in o e k a t o en t i ar« ikke gør det. Svovl-
syreprøven. der ogsaa kan foretages paa e
Tværsnit af Frugten, er særdeles brugbar i
Paavisning af de ret hyppig forekommende
Forfalskninger med andre Peberarters
ter, forsaavidt det drejer sig om hele, i«
pulverformede Droger, thi ellers vil et se