Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kryptolit 567 Krølhaar, vegetabilsk «r et Mineral, der bestaar af Natrium (32,8 %), Aluminium (12,8 %) og Fluor (54,4 %). Det •er sædvanlig hvidt, halvt gennemsigtigt, med et islignende Udseende, hvoraf Navnet — Is); undertiden er Farven rødlig, brunlig eller sortagtig. Haardheden er 2,5 (mindre end Kalkspat), Vægtfylden 2,9—3,0. I tynde Splinter smelter den i Flammen af et Lys. Kryoiiten krystalliserer monoklint, næsten i Tærningform, og spaltes i tre Retninger. Ho- vedfindestedet er Ivigtut i Grønland, hvor Kryoiiten danner en Masse med uregelmæssig Begrænsning, c. 150 m lang, 30 m bred og gaaende ned til en stor Dybde. Sammen med den optræder Blyglans, Jærnspat, Flusspat og Kvarts og flere andre, ofte sjældne Mineraler. I ringe Mængde findes den ogsaa ved Pikes Peak i Colorado og ved Mias i Ural. Kryoiiten fik først praktisk Anvendelse, da det i 1852 paavistes, at den kunde anvendes til Sodafa- brikation. I en lang Aarrække var det dens væsentligste Anvendelse. Nu anvendes intet hertil, men Kryoiiten, hvoraf der aarlig bry- des 5—6000 t, renses for iblandede Mineraler og sælges som ren Kryolit, der anvendes ved Fremstillingen af Aluminium, til Emaljering af Jærnvarer og til Mælkeglas. »The Pennsyl- vania Salt-Manufacturing-Co.« i Philadelphia renser 1000 t om Aaret til Amerikas Forbrug; Øresunds kemiske Fabrikker i København Re- sten til den gamle Verdens Forbrug. Kryptolit er et sjældent Mineral, der bestaar af Ceriumfosfat og forekommer ved Arendal i Norge. Krystal er i Mineralogien og Kemien Beteg- nelsen for et fast Legeme, der ved sin Dan- nelse af sig selv har antaget en Form, be- grænset af plane Flader, i Modsætning til de amorfe Legemer, hvis ydre For,m beror paa tilfældige, ydre Forhold. Krystaldannelsen foregaar fra Stoffer, der forekommer i fly- dende, opløst eller luftformig Tilstand, ved Paalejring af Stof udenpaa Krystalfladerne, medens disse stadigt forbliver ligedannede, forsaavidt Rumforholdene ikke hindrer deres Vækst. Dannelsen af store Krystaller betinges endvidere af fuldkommen Ro og ensartet Tem- peratur; forstyrres derimod de ensartede Dan- nelsesforhold, frembringes kun smaa Krystaller. Som Eksempler herpaa kan nævnes det stor- kiystalliserede Kandissukker og det finkry- stalliserede Melis. Da de store Krystaller ofte indeslutter Moderlud (se Lud) fra den Væd- ske, af hvilken de uskilles, og bliver forure- nede af denne, søger man, naar det kommer an paa at fremstille Krystallerne i særlig ren Tilstand, at begunstige Dannelsen af smaa Krystaller. Dette sker ved Hjælp af den s. k. r u b 1 e r i n g, der foretages paa den Maa- de, at man sørger for, at Vædsken hurtigt af- køles, idet man samtidig rører kraftigt rundt i den. Medens amorfe Legemer er ensartet udvik- teae i alle Retninger, besidder krystalliserede otoffer ofte uensartede Egenskaber med Hen- syn til Haardhed, Spaltelighed, Lysbrydning o. s- v. i de ulige Retninger. For paa en let Maade at kunne udtrykke en Krystals ulige Uverfladeforhold, gaar man ud fra tre Akser, wed Retning parallelt med tre af Krystallens janter. Efter Akseforholdene kan de utalligt forekommende Krystalformer deles i seks Sy- stemer: 1) det regulære med 3 paa hin- anden vinkelrette, lige lange Akser, 2) det hexagonale med 4 Akser, af hvilke 3 er lige lange, Hgger i samme Plan og danner 600 med hinanden, den fjerde er ulige lang (læn- gere eller kortere) og staar vinkelret paa de øvriges Plan, 3) det tetragonale med 3 paa hinanden vinkelrette Akser, hvoraf to er lige lange, den tredje ulige lang, 4) det rhom- biske med 3 paa hverandre vinkelrette, ulige lange Akser, 5) det m o n o k 1 i n e med 3 ulige lange Akser, hvoraf de to danner skæve Vink- ler med hinanden, medens deres Plan er vin- kelret mod den tredje Akse, og 6) det tri- le 1 i n e System med 3 ulige lange Akser, der alle danner skæve Vinkler med hverandre. Ofte optræder Krystallerne med ufuldstændigt udviklede Flader, medens deres indre Egen- skaber er uforandrede; Massen kaldes da krystallinsk, om end Krystalkornene er saa smaa, at Massen for det blotte Øje ser ud som ganske tæt. Navnet Krystal bruges un- dertiden som Betegnelse for Krystalglas (se 01 a s) og for Bjergkrystal (s. d.). Krystallinske Skifre er Navnet paa en Grup- pe Bjergarter, som samtidig har krystallinsk og skifret Struktur. De hører til Jordens æld- ste Dannelser og har en meget stor Udbre- delse og Mægtighed. Hertil hører Gnejs^ Glim- merskifer og Hornblendeskifer, Granulit, Klo- ritskifer, Klæbersten o. fl. Krystallose se Saccharin. - Krystalviolet se Metylviolet. Kræts. K r e t z, kaldes fp^eljiét^etalhol- digt Affald, navnlig stam,mendé fra Forarbej- delsen af ædle Metaller, sædvanligt blandet med Fejeskarn, Slagge o. 1. Det opsamles og oparbejdes oftest i de saakaldte Affinerier. Krølhaar se Hestehaar. Krølhaar, vegetabilsk, Crin végétal, er Benævnelsen paa en Mængde forskellige Plan- tetrævler, der benyttes som Surrogat for Krølhaar. Herhen hører saaledes de saakaldte Gommutifibre. Basttaverne af Bladene af Sukkerpalmen, Arenga sacchari- f e r a, der stammer fra Sundaøerne og er al- mindelig dyrket paa det ostindiske Fastland, paa Réunion o. fl. St. Saavel disse Fibre som de lignende Basttrævler af en anden ostindisk Palme, Caryota urens og C. Mitis, be- nyttes navnlig som Erstatning for korte, lige Hestehalehaar til grove Pensler, Børster og Flettearbejder, medens Fibrene af andre Pal- mer, navnlig den i Middelhavslandene voks- ende Dværgpalme. Chamærops hu- milis (Palmettofibre), og af Phoenix r e c 1 i n a t a fra Afrika o. fl. St, benyttes som Polstermateriale. De forskellige Palmefibre kaldes ogsaa ofte Kitool ell. Kitul (smign. Piassava), de ostindiske Sorter ogsaa In dia- træ v'l e r, de afrikanske Sorter og Chamæ- ropstrævler Crin d’Afrique eller blot A f r i c. Hvad der imidlertid i Handelen sæd- vanlig betegnes som vegetabilsk Krølhaar, og som især benyttes til Polstermateriale, er Fibrene af Tillandsia usneoides, en til Ananasfamilien hørende Plante, der vokser i Sydamerika, det sydlige Nordamerika og Vestindien. Den optræder her massevis som Snylteplante paa andre Træer, fra hvilke dens Grene hænger frit ned og kan naa en Længde af indtil 3 m. Stænglen (Fig. 258) bestaar lige- som et Qræsstraa af Knuder og mellemlig- gende Stykker, der naar en Længde af 4—-10 cm. I Handelen forekommer Tillandsiatræv- lerne i to Former, nemlig raa og skrællede.