Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kvarter 575 Kvassia Kvarter er et gammelt dansk Længdemaal = 15,6927 cm. Kvarts er et Mineral, bestaaende al Kisel- syreanhydrid. Den. krystalliserer hexagonalt, oftest i et sekskantet Prisme afsluttet af en Pyramide. Prismefladerne er altid stregede paa tværs. Haardheden er 7, og Kvartsen kan saaledes ridse Glas. Kvarts har udpræget muslet Brud, er halvt gennemskinnelig, sæd- vanlig hvid, undertiden graa, blaaagtig (Mæl- k e k v a r t s), rosafarvet (Rosenkvarts) eller rødbrun paa Grund af rigelig Indblanding af Ferrioxyd (J æ r n k i s e 1). Dens Vægtfylde er 2,7. Den smelter kun i Knaldluftsflammen og angribes ikke af andre Syrer end Flussyre. Klar, gennemsigtig Kvarts kaldes Bjerg- krystal (s. d.), der atter omfatter mange Varieteter; andre Varieteter er Jærnkisel (s. d.) og de tætte: Hornsten, Kiselski- fer og Jaspis (s. d.). Til almindelig Kvarts hører Varieteterne: Rosenkvarts. Katteøje, Tigerøje, Prase.m, Plasma, Heliotrop, A v a n t u r i n (s. d.), der alle benyttes som Smykkesten. Almindelig Kvarts udgør en væsentlig Bestanddel af et meget stort Antal Bjergarter, saaledes Granit, Kvarts- porfyr, Qnejs. Qlimmerskifer. Den er den ene- ste Bestanddel i Kvartsit, Kvartssandstene og Kvartssand, og er ligeledes en almindelig Be- standdel af Ler og Lerskifer; desuden fore- kommer den ofte som Sprækkeudfyldning en- ten alene eller sammen med andre Mineraler. Det er næsten kun, naar Kvarts optræder som Sprækkeudfyldning, at den kan udvindes i større Mængde i ren Tilstand, og den er da et ret eftersøgt Mineral, idet den anvendes til Beskikning af Masovne, i Glasfabrikationen, tsl ildfaste Sten m. m. — Meget nærstaaende Kvarts er Kai c e don og Flint (s. d.). der uog foruden den egentlige Kvarts ogsaa inde- holder nogen amorf Kiselsyre. Kvartsglas kaldes Rør, Digler, Skaale og* anare kemiske Apparater, fremstillede ved smeltning og Formning af Kvarts. Paa Grund af deres Modstandsdygtighed mod høj Varme og hurtige Temperaturforanringer finder de endel Anvendelse i Laboratorier. En Tilsæt- ning af Titansyre eller Zirkonoxyd gør Kvarts- glas mere modstandsdygtigt mod langvarig, stærk Opvarmning. Kvartsit er et krystallinsk, kornet Aggregat ai Kvartsindivider, sædvanlig saa smaa, at bjergarten er finkornet eller endog tæt. Un- dertiden indeholder den noget Feldspat og lys uhmmer. Sædvanlig er Kvarsit lys, hvid eller graalig; undertiden viser den en tydelig Lag- deling paa Grund af lysere og mørkere Smaa- lag. der veksler med hinanden. Nogle viser udpræget Skifrighed (K v a r t s i t s k i f e r). kvartsit forekommer dels i Urbjergarter (med ringe Udstrækning), dels i yngre Bjergarter \nied større Udbredelse). Visse Varieteter er tonisk anvendelige, f. Eks. til løiJcstcn og Slibesten; de rene kan ogsaa be- । nyttes ved Fabrikationen af ildfaste Sten o. I. ra[tspor*yr er en eruptiv Bjergart, der i > n finkornet til tæt Grundmasse indeholder i rørre K°rn af Kvarts og Feldspat eller Feid- 1 bA + a ,.e (Fe 1s i t p o r f y r). Grundmassen i staar ligeledes af Feldspat og Kvarts. Det . ^°tte?tærke’ vejrbestandige, smukke Sten- ' e ^er egner sig til teknisk Anvendelse, j kærlig smuk er den saakaJdte Kuglepor- i l fyr fra Corsica, hvori der findes runde, ra- dialstraalede Klumper af samme Sammensæt- • rung som Grundmassen. Lignende Porfyrer , forekommer flere Steder i Thiiringer Wald, i i Pennsylvania o. fl. St. — Af Felsitporfyrer, ! der tidligere anvendtes meget til Smykkegen- । stande, er Elfdalsporfyrerne i Dalarne be- : kendte. Kvass kaldes forskellige, navnlig i Rusland fremstillede, syrlige, spirituøse Drikke. Den almindelige Kvass, der nydes i stor Mængde af Bondebefolkningen, er en grumset, sur, mod- bydeligt smagende Drik med et betydeligt Al- koholindhold. Den fremstilles ved Gæring af knust Korn, udrørt med Vand Fra Rusland er der forsøgt. Udførsel af andre Slags Kvass, som fremstilles ved Gæring af forskellige Frugtsafter, navnlig Æbler og Hindbær, eller af en Blanding af Brød og Malt. Saadanne har en meget behageligere, syrlig Smag, der dog ikke er tiltalende for uvante Ganer. Kvassia, Kvassiaved, Bittertræ, Fluetræ (Bitterholz; Quassia wood; Bois amer) Lignum Quassiæ, faas af Quassia amara, en indtil 3 m høj Busk- vækst, der hører hjemme i Surinam, Nordbra- silien, Mellemamerika og paa Antillerne, og som bærer spredte, fjersnitdelte Blade og smukke, røde i klaselignende Stande samlede Blomster. Det kommer i Handelen under Navn af S u r i n a m-K v a s s i a (Lignum Quassiæ surinamense) som finger- eller armtykke Stykker af Stammen eller Grenene, beklædte med en indtil 2 mm tyk, løstsiddende, skør, graabrun Bark, der dog ofte mangler paa længere Strækninger. Paa Tværsnittet ses i det gulhvide Ved talrige store Kar, 2 mm brede Aarringe, fine, men dog tydelige Marvstraaler og i Midten en lidt mør- kere Marv. Mørke, blaagrønne Pletter eller Striber, hidrørende fra Svampeangreb, forrin- | ger Drogens Værdi. Vedet er uden Lugt, men af en meget bitter Smag, stammende fra et Indhold af Kvas s in (c. 0,25 %), der i ren Tilstand danner farveløse, i Vand og Alkohol opløselige Krystaller. Det anvendes i Medi- cinen i skaaren Tilstand som tonisk Middel ved Fordøjelsessvækkelse; Bægere, drejede af Vedet, benyttes undertiden til Fremstilling af et kvassinholdigt Udtræk, idet de fyldes med Vand og hensættes hermed i nogle Timer. Som Gift for Fluer og andre smaa Insekter benyttes det i Handelen gaaende »raspede« eller i Tærninger skaarne Kvassiaved, der dog ikke sjældent hidrører fra en fra ovennævnte forskellig Droge: J a m a i c a-Kv a s s i a (Lig- num Quassiæ j am a i c en s e), der faas af det paa Jamaica og Antillerne vildtvoks- ende, indtil 20 m høje Træ Picrasma ex- cel s a, der hører til samme Familie som Quassia. Denne Droge er i hel Tilstand karakteristisk ved sin 1 cm tykke, træagtige, fastsiddende Bark og tykkere Marvstraaler og Aarringe, indeholder langt mindre Kvassin (c. 0,07 %) og er i det hele mindre værdifuld end ovennævnte, der dog udgør den mindste Del af de paa Hovedmarkedet, London, for- handlede Varer. Som Forfalskning optræder undertiden Vedet af den vestindiske Rhus M e t opium, der i Modsætning til Kvassia- ved indeholder Garvestof, hvilket lader sig paavise i et vandigt Udtræk, hvor en Tilsæt- ning af Ferriklorid fremkalder sort Farve.