Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kvebracho 576 Kvillajabark ser, af hvilke flere finder Anvendelse i Medi- cinen. Rent Kviksølv kendes paa, at det løber hen over glatte Flader i Form af runde Draa- ber, men naar det indeholder fremmede Me- taller, danner det herved aflange, taarefor- mede Draaber, der efterlader en graa Hinde, naar de løber hen over Papir eller Porcellæn. Produktionen af Kviksølv har i de sidste Aar været temmelig konstant og androg i Aaret 1900 i De forenede Stater i Nordamerka 1121 t, i Spanien 1112 t, i Østrig-Ungarn 481 t, i Rus- land 304 t, i Italien 270 t, ialt 3288 t, hvortil endnu kommer Produktionen i Kina, Japan, Mexico, Chile og Peru, angaaende hvilken der ikke foreligger paalidelige Opgivelser. Kviksølvbromid se M e r ku r ib r o m i d. Kviksølvcyanid se Merkuricyanid. Kviksølvforjod se Merkurijodid. Kviksølvforklor se Merkuroklorid. Kviksølvformamid se For in ami dk vik- s ø 1 v. . Kviksølvjodider se Merkur ijodid. Kviksølvklorid se Merkuriklorid. Kviksølvkloryre se Merkur oklorid. Kviksølvlegeringer se Amal gani. Kviksølvoxycyanid se Merkuricyanid. Kviksølvoxyd se Merkurioxyd. Kviksølvoxydul se M e r kur o oxy d. Kviksølvplaster, Mercurialplaster, Emplagt r um h y d r a r gy r i, fremstilles ved afi udrive Kviksølv i Terpentin og Ter- pentinolie, saa længe, indtil man ikke ved Hjælp af Lupe kan se de enkelte Kugler, hvorefter det/wwes op med halvsmeltet Blyplaster og gult Voks og udrulles i Stænger. I frisk Fil- er Plasteret graat, senere noget gullig- J lidelser. Kviksølvsalve, Mercurialsalve, U ng- . v entum hy dr ar gy r i, fremstilles ved Ud- l rivning af Kviksølv i en Blanding af .Fedt eller ■ Benzoefedt og Talg, saaledes at Kviksølvkug- , lerne ikke kan ses ved en Lupe. Den benyttes i Medicinen som Indgnidningsmiddel ved Sy- filis, undertiden som fordelende Middel ved Betændelser og som antiparasitisk Middel mod Utøj. Kviksølvsulfid se Cinnober. Kviksølvtveilte se Merkurioxyd. Kviksølvtveklor, Kv ik sølv t veklor amia. se Merkuriklorid. . Kviksølvzinkcyanid se Mer kur icyanu- Kvillajabark. Panamabark, SæbebarK, Cortex Q u i 11 a j æ, er Barken af den i Chile og Peru voksende, til Rosenf ami hen hørende, stedsegrønne Q u i 11 a i a s a p o n a- r i a. Barken, der er temmelig tynd, aftages Stykker, der er c. 1 m lange og 10 cm brede, sædvanlig efter at den grove Yderbark tø er fjærnet, og Handelsvaren bestaar derrø hovedsagelig af det hvide, træagtige Bastlag, der er sejt og overalt, navnlig paa Spalt ej u derne, besat med smaa glinsende Krystauei af Kalciumoxalat. Paa Ydersiden sidder sæa vanlig endnu hist og her Rester af den so brune Yderbark. Den smager kradsende os slimet, og Pulveret frembringer stærk Wsen. Naar den rystes med Vand, skummer stærkt og bliver i Stand til at give Emuis med Fedtstoffer, og herpaa beror dens Anyen delse som Vaskemiddel. I Medicinen anJ . des den noget som Expektorans. Des vir* somme Bestanddele er dels Glykoside ponin, der frembringer den stærke bK Raspet Kvassia benyttes til Fremstilling af s det saakaldte »giftfri Fluepapir« og har tid- ( ligere været benyttet som Surrogat for Humle. 1 Kvebracho se Quebracho. Kvejt se Flyndere. Kvik se G r æ s r o d. Kviksølv (Kvægsølv (Quecksilber; Quicksilver ell. Mercury; Mercure ell. Vif Argent; Hydrargyrum ell. Argentum vivum; Hg.), er et Metal, der forekommer i Naturen i meget ringe Mængde i fri Tilstand, i større Mængde i forskellige Mineraler, af hvilke kun Cinnober, Merkuri- sulfid, har nogen større Udbredelse. Cinnober oparbejdes navnlig i Spanien, Nordamerika, Østrig, Italien og Rusland, men upaatvivlelig vil ogsaa Lejerne i Ny-Sydwales inden lang Tid blive udnyttede. Indvindingen af Kvik- sølv af Cinnober sker paa den Maade, at dette ophedes under Luftens Adgang, hvorved Svov- let oxyderes til Svovlsyrlinganhydrid, som gaar bort i Luftform, medens Kviksølvet for- damper og fortættes i forskellige Kondensa- tionsapparater, eller ogsaa paa den Maade, at man opheder Cinnober i Retorter ,med Jærn eller Kalk, der forbinder sig med Svovlet til Ferrosulfid eller Kalciumsulfat, som bliver til- bage i Retorterne, medens Kviksølvet for- flygtiges. Fortætningen af Kviksølvdampene sker f. Eks. i Spanien sædvanlig i de s. k. Aludler, pæreformede Flasker uden Bund, der er stukne ind i hverandre, saaledes at de dan- ner en lang Række, som Kviksølvdampene maa passere paa deres Vej fra Ovnen. Andie Steder opfanges Kviksølvdampene dels- i mu- rede Kamre, dels ledes de gennem en JRække De anvendte Ovne er dels Flammeovrø^JS. Skaktovne. For at fjærne Urenhédei;,'..^n- mende fra Røgen og Kondensationsappara- terne, presser man tilsidst Kviksølvet gennem Læder- eller Lærredsposer, og det kommer saaledes renset i Handelen paa Jærnflasker, der rummer c. 35 kg. Det indeholder da sæd- vanlig endnu smaa Mængder af andre Metal- ler og kan kun befries for disse ved Rystning i?’ed fortyndet Svovlsyre eller Salpetersyre, Presning gennem Læder og Omdestillation. Kviksølv er det eneste Metal, som er fly- dende ved almindelig Temperatur. Det har ved 0° en Vægtfylde = 13,595, stivner ved -4- 39,4 0 og koger ved 357,25 °. Det fordamper imidlertid i ikke ringe Mængde allerede ved almindelig Temperatur, hvilket er vigtigt at lægge Mærke til, da Kviksølvdampene er me- get giftige. Det staar paa Overgangen til de ædle Metaller, idet det ikke ved. almindelig Temperatur angribes af Luften, ligesom det heller ikke paavirkes af Saltsyre eller af for- tyndet Svovlsyre. Af varm koncentreret Svovl- syre omdannes det derimod under Udvikling af Svovlsyrling til Merkurisulfat, og af Sal- petersyre opløses det let under Dannelse af Nitrater. Ligeledes kan det oxyderes, naar det opvarmes til henimod Kogeunktet under Luftens Adgang, idet det derved omdannes til rødt Merkurioxyd. — Angaaende Kviksølvets Tilbøjelighed til at forene sig med andre Me- taller se Amalgam. Kviksølv anvendes i stor Mængde i fysiske og kemiske Laboratorier, til Fremstilling af Termometre og Barometre, kunstig Cinnober, Knaldkviksølv og til Fremstilling af forskellige Amalgamer og en Mængde Kviksølvforbindel- wDet ™des mod ,orskeiitee Hud-