Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kvint
577
Kvæg
ning, og som er ganske ugiftigt, dels Kv i I-
lajasyre og Sapotoxin, der har stærke,
giftige Virkninger, navnlig sidstnævnte. Til
Vaskning benyttes et Udkog af den knuste
Bark, og en saadan egner sig, da den er gan-
ske neutral, navnlig til Vask i saadanne Til-
fælde, hvor det gælder om ikke at ødelægge
vedkommende Stofs Farve. Under Navn af
Pan am in bringes et med Glaubersalt tilsat
og til Tørring inddampet Afkog i Handelen til
kosmetisk Brug. En saadan tør Ekstrakt eller
selve den fint pulveriserede Bark udgør ogsaa
en Bestanddel af forskellige Præparater til
Vaskning og samtidig Farvning af Gardiner
o. 1.
Kvint er en gammel dansk Handelsvægt =
5 g.
Kvitling, den norske Betegnelse for H v i d-
ling (s. d.).
Kvæde (Quitte; Quince; Coing) er
Frugten af det i Kavkasus og Lilleasien hjem-
mehørende, men nu i hele Europa, ogsaa i
Danmark og det sydvestlige Norge dyrkede
Kvædetræ, Cydonia vulgaris. De æble-
eller pæreformede Frugter er i Begyndelsen
haarede, ved Modningen glatte, gule, med en
ejendommelig aromatisk Lugt og i frisk Til-
stand med en bitter, sammensnærpende Smag.
I raa Tilstand er de uspiselige, men benyttes
i stor Mængde syltede som Gelé, Marmelade
o. 1., bl. a. som den bekendte Kvædekonfekt
Aiwa (s. d.). der udføres fra Lilleasien og
Tyrkiet, især fra Aiwalyk og Adrianopel. —
Kvædestammer finder iøvrigt en stor Anven-
delse til Podning af Pærer, og det er paa
denne Maade, man frembringer de almindeligt
anvendte, tidligt bærende Dværgfrugttræer.
Kvædekærner, Semen Cydoniæ,
er de glinsende, paa den ene Side flade og paa
den anden Side konvekse, tilspidsede Frø af
Kvæden. I tør Tilstand er den brune Skal
omgivet af et graalighvidt Overtræk, der be-
staar af indtørret Slim, og som ve_d Behand-
ling med Vand svulmer betydeligt op. Denne
Slim har tidligere været benyttet i Medicinen,
men finder nu kun nogen Anvendelse til kos-
metisk Brug og undertiden til Appretur.
Kvædeæter er et Kunstprodukt, der har
Kvædens aromatiske Lugt, og som benyttes i
Konditoriet og til Fremstilling af Likører. Den
kan fremstilles ved, at man koger den æteriske
Rudeolie (s. d.) med Salpetersyre og Vand,
fratrækker det vandholdige Lag efter nogle
Dages Henstand, blander Resten med Alkohol
os: lader Blandingen henstaa nogle Uger og
derefter afdestillerer de med Alkoholen flyg-
tige Stoffer.
Kvæg (Vieh; Cattle; Bétail) bruges
navnlig som Betegnelse for Hornkvæget
eller Tamkvæget, der udgør en til Okse-
slægten hørende Dyregruppe, og af hvilke der
eksisterer en Mængde forskellige Racer. Disse
plejer man igen at inddele i Naturracerne, der
især benyttes som Arbejdsdyr, den alminde-
lige Landrace og de forbedrede Landracer og
■Kulturracer, som alle væsentlig er udviklede i
ensidig Retning, dels til Malkedyr, dels til
redekvæg.
1) Naturracerne findes navnlig paa
saadanne Steder, hvor Foderet næsten ude-
lukkende skal findes paa naturlige Græsgange;
hertil hører det ogsaa i Mellemasien forekom-
mende s. k. øst- og sydeuropæiske
uraakvæg, der i Virkeligheden omfatter
Meyers Vareleksikon.
en stor Mængde indbyrdes ret forskellige Ra-
cer, saasom det podoliske Steppekvæg fra
Rusland, det ungarske, siebenbiirgske fra Øst-
rig, det romerske fra Italien, det bulgarske
Steppekvæg o. s. v., alle kendelige paa den
graa Farve, den kraftig byggede Krop og de
undertiden meget lange Horn. Til Naturracerne
kan ogsaa henregnes en Del af de sydfran-
ske Racer og det skotske Højlands-
kvæg, der er meget anset som Slagtekvæg,
og som kan naa en Vægt af indtil 600 kg, sa,mt
det betydelig mindre, men til Malkekvæg
bedre egnede Shetlandskvæg.
2) Almindelige Landracer kaldes
flere Kvægracer, der er særlig afpassede til
de Naturforhold, hvorunder de lever, men som
dog nærmer sig Naturracerne i den Henseende,
at de sædvanlig ikke er særlig udviklede hver-
ken som Malkekvæg eller som Slagtekvæg,
men finder Anvendelse baade til Arbejdsbrug,
Slagtning og, saavidt Forholdene tillader det,
ogsaa til Malkning. Disse Racer findes over-
alt i Europa og er paa mange Steder under
stadig Udvikling, saaledes at de er i Færd
med at forandre sig, saa at de efterhaanden
kan henregnes til den næste Gruppe; herhen
hører forskellige franske Racer, f. Eks. det
gule Limousinerkvæg, der efterhaan-
den omdannes til Kødkvæg, hvilket ogsaa gæl-
der om Aquitanerracen, medens Au-
vergne- og Vendéeracen nærmest ud-
vikles til Malkekvæg. I Danmark staar den
jyske Race i alt Fald delvis paa Overgan-
gen mellem denne Gruppe og den følgende,
og det samme gælder om det norske T h e 1 e-
m arkskvæg; noget længere tilbage staar
de norske Racer: Hedemarkskvæget,
det røde Østlandskvæg eller Rome-
rigskvæget, Hallingdals- og Num e-
dalskvæget, det Gudbrandsdalske
Kvæg, Nordenf j eld s-, Beitstad-,
Nordlandskvæget o. fl.
3) De forbedrede Landracer og
Kulturracerne kaldes som nævnt de
Kvægracer, der ved en rationel Kvægdrift og
et gennemført Udvalg af Stamdyr er søgt ud-
viklede dels til Køddyr, dels til Malkekvæg.
Blandt disse Racer kan efter deres geografiske
Udbredelse følgende nævnes. — a. Danmark.
Det røde danske Kvæg, der nedstammer
fra det sønderjyske Kvæg. Det er søgt særlig
udviklet som Malkekvæg, men meget kan end-
nu utvivlsomt gøres i denne Retning, naar der
ved Udvalget af Avlsdyr i større Grad end
hidtil lægges Vægt paa Dyrenes virkelige
Mælkeydelse og mindre Vægt end hidtil paa
de forskellige, ofte ganske betydningsløse, s.
k. Malketegn. Det mere haardføre, sorte og
hvide, jyske Kvæg staar som nævnt paa Over-
gangen mellem denne og den foregaaeu.de
Gruppe, og ogsaa denne Race søges nu mere
og mere uddannet i Malkeretning. — b. Norge.
Her er det navnlig Vestlandskvæget,
men iøvrigt ogsaa enkelte andre af de i forrige
Gruppe omtalte Landracer, der søges forbed-
rede ved Krydsning med Ayrshire-, hollandsk
og Korthornskvæg. — c. Sverige. Kvægracerne
er her, naar undtages det foran omtalte Jemte-
landskvæg, af overvejende blandet Karakter,
idet der dog paa en Del større Godser i Ti-
dens Løb har udviklet sig særlige efter disse
opkaldte Racer eller rettere Stammer. — d.
Tyskland. Særlig bekendt er her det nord-
tvske, stærkt malkende Angl er kvæg, fra
37