Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kvint 577 Kvæg ning, og som er ganske ugiftigt, dels Kv i I- lajasyre og Sapotoxin, der har stærke, giftige Virkninger, navnlig sidstnævnte. Til Vaskning benyttes et Udkog af den knuste Bark, og en saadan egner sig, da den er gan- ske neutral, navnlig til Vask i saadanne Til- fælde, hvor det gælder om ikke at ødelægge vedkommende Stofs Farve. Under Navn af Pan am in bringes et med Glaubersalt tilsat og til Tørring inddampet Afkog i Handelen til kosmetisk Brug. En saadan tør Ekstrakt eller selve den fint pulveriserede Bark udgør ogsaa en Bestanddel af forskellige Præparater til Vaskning og samtidig Farvning af Gardiner o. 1. Kvint er en gammel dansk Handelsvægt = 5 g. Kvitling, den norske Betegnelse for H v i d- ling (s. d.). Kvæde (Quitte; Quince; Coing) er Frugten af det i Kavkasus og Lilleasien hjem- mehørende, men nu i hele Europa, ogsaa i Danmark og det sydvestlige Norge dyrkede Kvædetræ, Cydonia vulgaris. De æble- eller pæreformede Frugter er i Begyndelsen haarede, ved Modningen glatte, gule, med en ejendommelig aromatisk Lugt og i frisk Til- stand med en bitter, sammensnærpende Smag. I raa Tilstand er de uspiselige, men benyttes i stor Mængde syltede som Gelé, Marmelade o. 1., bl. a. som den bekendte Kvædekonfekt Aiwa (s. d.). der udføres fra Lilleasien og Tyrkiet, især fra Aiwalyk og Adrianopel. — Kvædestammer finder iøvrigt en stor Anven- delse til Podning af Pærer, og det er paa denne Maade, man frembringer de almindeligt anvendte, tidligt bærende Dværgfrugttræer. Kvædekærner, Semen Cydoniæ, er de glinsende, paa den ene Side flade og paa den anden Side konvekse, tilspidsede Frø af Kvæden. I tør Tilstand er den brune Skal omgivet af et graalighvidt Overtræk, der be- staar af indtørret Slim, og som ve_d Behand- ling med Vand svulmer betydeligt op. Denne Slim har tidligere været benyttet i Medicinen, men finder nu kun nogen Anvendelse til kos- metisk Brug og undertiden til Appretur. Kvædeæter er et Kunstprodukt, der har Kvædens aromatiske Lugt, og som benyttes i Konditoriet og til Fremstilling af Likører. Den kan fremstilles ved, at man koger den æteriske Rudeolie (s. d.) med Salpetersyre og Vand, fratrækker det vandholdige Lag efter nogle Dages Henstand, blander Resten med Alkohol os: lader Blandingen henstaa nogle Uger og derefter afdestillerer de med Alkoholen flyg- tige Stoffer. Kvæg (Vieh; Cattle; Bétail) bruges navnlig som Betegnelse for Hornkvæget eller Tamkvæget, der udgør en til Okse- slægten hørende Dyregruppe, og af hvilke der eksisterer en Mængde forskellige Racer. Disse plejer man igen at inddele i Naturracerne, der især benyttes som Arbejdsdyr, den alminde- lige Landrace og de forbedrede Landracer og ■Kulturracer, som alle væsentlig er udviklede i ensidig Retning, dels til Malkedyr, dels til redekvæg. 1) Naturracerne findes navnlig paa saadanne Steder, hvor Foderet næsten ude- lukkende skal findes paa naturlige Græsgange; hertil hører det ogsaa i Mellemasien forekom- mende s. k. øst- og sydeuropæiske uraakvæg, der i Virkeligheden omfatter Meyers Vareleksikon. en stor Mængde indbyrdes ret forskellige Ra- cer, saasom det podoliske Steppekvæg fra Rusland, det ungarske, siebenbiirgske fra Øst- rig, det romerske fra Italien, det bulgarske Steppekvæg o. s. v., alle kendelige paa den graa Farve, den kraftig byggede Krop og de undertiden meget lange Horn. Til Naturracerne kan ogsaa henregnes en Del af de sydfran- ske Racer og det skotske Højlands- kvæg, der er meget anset som Slagtekvæg, og som kan naa en Vægt af indtil 600 kg, sa,mt det betydelig mindre, men til Malkekvæg bedre egnede Shetlandskvæg. 2) Almindelige Landracer kaldes flere Kvægracer, der er særlig afpassede til de Naturforhold, hvorunder de lever, men som dog nærmer sig Naturracerne i den Henseende, at de sædvanlig ikke er særlig udviklede hver- ken som Malkekvæg eller som Slagtekvæg, men finder Anvendelse baade til Arbejdsbrug, Slagtning og, saavidt Forholdene tillader det, ogsaa til Malkning. Disse Racer findes over- alt i Europa og er paa mange Steder under stadig Udvikling, saaledes at de er i Færd med at forandre sig, saa at de efterhaanden kan henregnes til den næste Gruppe; herhen hører forskellige franske Racer, f. Eks. det gule Limousinerkvæg, der efterhaan- den omdannes til Kødkvæg, hvilket ogsaa gæl- der om Aquitanerracen, medens Au- vergne- og Vendéeracen nærmest ud- vikles til Malkekvæg. I Danmark staar den jyske Race i alt Fald delvis paa Overgan- gen mellem denne Gruppe og den følgende, og det samme gælder om det norske T h e 1 e- m arkskvæg; noget længere tilbage staar de norske Racer: Hedemarkskvæget, det røde Østlandskvæg eller Rome- rigskvæget, Hallingdals- og Num e- dalskvæget, det Gudbrandsdalske Kvæg, Nordenf j eld s-, Beitstad-, Nordlandskvæget o. fl. 3) De forbedrede Landracer og Kulturracerne kaldes som nævnt de Kvægracer, der ved en rationel Kvægdrift og et gennemført Udvalg af Stamdyr er søgt ud- viklede dels til Køddyr, dels til Malkekvæg. Blandt disse Racer kan efter deres geografiske Udbredelse følgende nævnes. — a. Danmark. Det røde danske Kvæg, der nedstammer fra det sønderjyske Kvæg. Det er søgt særlig udviklet som Malkekvæg, men meget kan end- nu utvivlsomt gøres i denne Retning, naar der ved Udvalget af Avlsdyr i større Grad end hidtil lægges Vægt paa Dyrenes virkelige Mælkeydelse og mindre Vægt end hidtil paa de forskellige, ofte ganske betydningsløse, s. k. Malketegn. Det mere haardføre, sorte og hvide, jyske Kvæg staar som nævnt paa Over- gangen mellem denne og den foregaaeu.de Gruppe, og ogsaa denne Race søges nu mere og mere uddannet i Malkeretning. — b. Norge. Her er det navnlig Vestlandskvæget, men iøvrigt ogsaa enkelte andre af de i forrige Gruppe omtalte Landracer, der søges forbed- rede ved Krydsning med Ayrshire-, hollandsk og Korthornskvæg. — c. Sverige. Kvægracerne er her, naar undtages det foran omtalte Jemte- landskvæg, af overvejende blandet Karakter, idet der dog paa en Del større Godser i Ti- dens Løb har udviklet sig særlige efter disse opkaldte Racer eller rettere Stammer. — d. Tyskland. Særlig bekendt er her det nord- tvske, stærkt malkende Angl er kvæg, fra 37