Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kvæg 578 Kvælstof hvilket det danske røde Kvæg hovedsagelig nedstammer. Af andre bekendte Racer kan nævnes det rødbrogede Breitenburger- k v æ g, som har hjemme i den vestlige Del af Slesvig-Holsten, samt det ø s t f r i s i s k e og oldenburgske. sortegraa eller rødbrogede Kvæg, som er stærkt paavirket af det hol- landske, og som paa forskellige Steder dels søges udviklet som Malkekvæg, dels som Slagtekvæg. — e. Holland er Hjemstedet for det nøjsomme, stærkt malkende, sædvanlig sortbrogede, hollandske Kvæg, der paa Grund af sine fortrinlige Egenskaber er blevet stærkt brugt i andre Lande til Krydsning. Man skelner sædvanlig mellem det v e s t f r i s i- s k e Kvæg, det nordhollandske Kvæg, som er større end foregaaende, og. Gr o enin- gerkvæget, der baade i Ydeævne og Byg- ning nærmer sig mere end de foregaaende til Kødkvæget. — f. Belgien har navnlig i sin nordlige og vestlige Del et Par virkelig for- bedrede Landracer, der viser stor Overens- stemmelse med det hollandske Kvæg: Lim- burger- og Furne s-A m b a c h-K v æ g e t, men man bestræber sig iøvrigt for Tiden stærkt for at danne en særlig Kulturrace. — g. Schweiz har af virkelig forbedrede Kvæg- racer navnlig Simmenthalerkvæget, der i Udseende nærmest minder om Kødkvæg, men iøvrigt ogsaa er et meget godt Malke- kvæg, og som paa Grund af disse Egenskaber og sin ret store Haardførhed er meget benyt- tet udenfor Landet til Krydsning. Ligeledes bekendt for sin Haardførhed og store Malke- ævne er det graabrune, lyst skatterede Schwyzerkvæg, hvis nærstaaendeSlægt- ning er det noget mindre værdifulde Algau- erk væg. — h. Østrig har navnlig i sin Avl benyttet schweizisk Kvæg, hvorfor de øst- rigske Kulturracer i høj Grad ligner dette. i. Frankrig. Af de virkelige Kulturrad' her navnlig nævnes det store, tigrede Nor- mannerkvæg, der er et fortrinligt Malke- kvæg, navnlig det vestnormanniske s. k. C o- tentinerkvæg, ligesom det lille, spinkelt byggede, meget nøjsomme Bretagner- kvæg har en i Forhold til sin Størrelse for- trinlig Malkeævne. Charolaiskvæget benyttes navnlig til Krydsning af Slagtekvæg og har paa denne Maade dannet Grundlag for Nivernaiskvæget og andre deraf ud- viklede Racer. — i. Storbritannien og Irland. Blandt Malkekvægracerne maa først og frem- mest nævnes de paa øerne i Kanalen udvik- lede Racer, Jersey-, Guernsey- og A1- derneykvæget. Det førstnævnte af disse er smaat, meget fint bygget og er navnlig be- kendt for sin overordentlig fede Mælk. Det har af denne Grund gentagne Gange været forsøgt indført i Danmark, hvor imidlertid Vedhængen ved de to dominerende Malkera- cer hidtil har holdt det tilbage. Guernsey- og Alderneykvæget er noget større, og det giver ligesom Jersevkvæget megen men ikke fuldt saa god Mælk. Af andre engelske Malkera- cer kan nævnes det røde, kullede Kvæg fra Norfolk og Suffolk og det skotske rød- brogede, haardføre Ayrshirekvæg, der ogsaa benyttes i ret stor Udstrækning i Skan- dinavien. Særlig udviklet som Kød-Kvæg er det bekendte Korthornskvæg fra Mel- Icmengland, der i meget stor Udstrækning be- nyttes til Krydsning, og som udmærker sig ved en meget kraftig Nedarvningsævne. Af andre Kødracer kan nævnes Devon-, Sus- sex- og Herefordkvæget. Af Hornkvæg fandtes i Danmark i 1838 — 854 726, i 1866 — 1 193 861, i 1876 — 1 348 321, i 1888 — 1 459 527, i 1893 — 1 696 190, i 1898 — 1 744 797, i 1903 — 1 840 466 og i 1914 — 2 462 862 Stkr. —- I Norge fandtes i 1865 — 953 036, i 1875 — 1 016 617, i 1890 — 1 006 499, i 1900 — 950 201 og i 1914 — 1 146 274 Sikr. — I Sverige fandtes i 1914 — 2 760 788 Stkr. Ind- og Udførsel af Hornkvæg fordelte sig i Aaret 1914 saaledes, idet det første Tal be- tegner Indførsel, det andet Udførsel: Dan- mark, 16 430 — 143 720 Stkr. — Norge, 15 300 — 110 Stkr. — Sverige, 2411 — 41 210 Stkr. Kvælstof (S tick st off; Nitrogen; Azote; Nitrogenium; N) er et til Me- talloiderne hørende Grundstof, der forekom- mer i fri Tilstand i den atmosfæriske Luft, idet det udgør 80 % af dennes Rumfang. I bunden Tilstand findes det i meget smaa Mængder i de fleste Urbjergarter samt i alt levende Pro- toplasma, i større Mængder navnlig i alt Celle- væv, som staar i Forplantningens Tjeneste, og i alt Nervevæv. Ved Forraadnelse af saa- danne organiske Stoffer omdannes Kvælstof- fet dels til Ammoniak, dels til Salpetersyre, og Ammoniaksalte og Nitrater (salpetersure Salte) findes' derfor udbredte overalt i Jord- bunden. Ogsaa i de forskellige Dyrs Ekskre- menter forekommer Kvælstofforbindelser i be- tydelig Mængde, og fra de her nævnte Kilder stammer derfor Kvælstofindholdet i de store Salpeterlag og Guanolejer. KvælS-tø? er en farveløs Luftart uden Lugt der kun har ringe Tilbøjelighed til direkte at forbinde sig med andre Grundstof- fer. og som hverken kan underholde Forbræn- dingen eller Aandedrættet. Det har en Vægt- fylde — 0,97, er tungt opløseligt i Vand og kan ved en Temperatur af -4- 146° og et Tryk af 35 Atmosfærer fortættes til en farveløs Væd- ske, hvis Kogepunkt ved almindeligt Tryk er 194°. Det fri Kvælstof fremstilles til tek- nisk Brug hovedsagelig ved brudt Destillation af flydende Luft og af Forbrændingsluftarter. Det anvendes til Fremstilling ad elektrisk Vej af Ammoniak, Kvælstofoxyder, Cyanider og. Kalciumcyanamid samt til Fyldning af Termo- metre, elektriske Lamper og iøvrigt hvor det kommer an paa at have en indifferent Luftart. Mange af dets Forbindelser, navnlig Ammo- niak (s. d.), Salpetersyre (s. d.), Cy- anforbindelser og de forskellige N i- t r a t e r (salpetersure Salte) har den aller- største Betydning. Af dets forskellige Forbindelser med Ilt (Surstof) er det foruden Salpetersyre og Salpetersyrling kun en enkelt, nemlig Kvælstofmonoxyd, Kvælstoff o r- i 11 e (Kvælstofoxydul), der spiller nogen Rolle som Handelsvare. Det er en farveløs Luftart med en ejendommelig Lugt og Smag, der kan fremstilles ved Ophedning af Amoniumnitrat, hvorved dette Salt ligefrem sønderdeles i Kvælstofmonoxyd og Vand. Kvælstofmon- oxydet har en Vægtfylde = 1,5 og kan ved en Temperatur af 00 og et Tryk af 36 Atmosfæ- i er fortættes til en farveløs Vædske, der ko- s;er ved -4- 88° og ved -4-115° stivner til en fast krystallinsk Masse. Ved Indaanding vir- ker Kvælstofmonoxydet berusende og frem-