Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Laurelnødolie 591 Lavendel Længdesnit og med en ejendommelig Duft.1 Det bruges baade som Bygningstømmer og til finere Drejer- og Snedkerarbejder. Ogsaa af andre til Laurbærfamilien hørende Træer be- nyttes Vedet, f. Eks. »Laur i er m a r b r é«, se Greenheart. Laurelnødolie er det ved almindelig Tem- peratur halvflydende, ved 10° stivnende Fedt af Frugterne af den i det tropiske Asien, ved Østafrikas Kyster og paa Madagaskar voks- ende Calophyllum i n o p h y 11 u m (Qut- t i f e r æ\ et mægtigt Træ med c. 3 cm store, i det ydre blommelignende Frugter. Disse indeholder hver et Frø, der ved Presning giver indtil 60 % Fedt. Det egner sig fortrin- ligt til Fabrikation af Sæbe. Det gaar ogsaa i Handelen under Navn af Tacamahac- fedt, Dombaolie, Njamplungolie, Pinna y-P u n o. fl. Samme Træ leverer ogsaa en fortrinlig, haard Harpiks, ligesom Vedet er over- ordentlig skattet paa Grund af sine fortrin- lige Egenskaber. Det er meget haardt, rosen- rødt, indtil brunrødt, ofte meget smukt tegnet, og benyttes i Indien til Skibsbygning og som almindeligt Bygningstømmer, medens det til Europa indførte navnlig benyttes under Navn af Roose wood i Møbelsnedkeriet. Indtil for faa Aar siden indførtes Vedet i betydelig Mængde til Europa fra Ny-Guinea, men i de senere Aar er Indførselen stoppet op, for- mentlig paa Grund af skaanselløs Hugst. Træet paatænkes gjort til Genstand for Dyrk- ning i Tysk Østafrika. Ogsaa den nærstaa- encie Calophyllum spectabile i Bag- indien leverer et lignende Ved. Laurinol se Kamfer. Lauro se Avogatotræ. Lava kaldes den ildflydende Masse, som ved Vulkanudbrud strømmer ud af Krateret. Ved Størkningen bliver den en haard Sten- masse med blæret eller slaggeagtig Overflade og kan ved hurtig Størkning blive ganske glasagtig (se Obsidian). Lava er af meget forskellig kemisk Sammensætning, og mange Bjergarter af finkornet eller tæt Beskaffenhed er gamle Lavaer; en af de hyppigste er Ba- salt (s. d.). Den Stenart, som benyttes til de bekendte rhinske Møllesten, saakaldt M ø 11 e- s i e n s 1 a v a, er en saadan Basalt. Under det urigtige Navn Lava forekom- mer der i Handelen en Mængde i høj Relief skaarne Figurer, Hoveder o. 1., indfattede til Broscher o. a. Smykker og bestaaende af en sraa, gulgraa, gulbrun eller endnu mørkere, tæt, mat og uigennemskinnelig Masse, hvis udseende ligner Ler eller tæt Kalksten. Uisse Arbejder, som navnlig tilvirkes i Italien, udgøres ikke af Lava, men af en meget tæt Kalksten med en meget mindre Haardhed end Lava (3). Lavaglas se Obsidian. Lavandula se Lavendel. Lavendel (Law en del; Lavender; La- vande; Lavandula) er en Slægt af de læbeblomstredes Familie, hvis Arter alle lig- ner den i Haver almindeligt dyrkede Laven- del. Man benytter de aksstillede, blaa Blom- ster i tørret Tilstand under Navn af Flor es La van dulæ. Man skelner i Handelen sæd- vanlig mellem franske Lavendelblomster, F1. i g a i c æ, der er lyse og har en mindre stærk men mere behagelig Lugt end de i ^Kandinavien og Tyskland dyrkede, og F1. L. g e r m a n i c æ, der faas fra Tyskland, har en smuk, blaa Farve og en mere gennemtræn- gende, men ikke saa fin Lugt som de franske. Blomsterne af en anden Art, Lavandula Spica, der faas fra Middelhavslandene, har en langt stærkere, men ikke saa behagelig Lugt som de foregaaende. De forskellige Sor- ter benyttes i ringe Mængde i Medicinen, til Røgelse, i Parfumeriet og til Sauce til Skraa- tobak, men har dog størst Anvendelse til Fremstilling af en æterisk Olie, idet man i Handelen hovedsagelig skelner mellem to Sor- ter: Lavendelolie og Spikolie. Lavendelolie, Æther oleum La- van du læ, faas ved Destillation af Lavan- dula officinalis og fremstilles navnlig i Sydfrankrig, i ringere Mængde i England. Indvindingen sker i Frankrig af vildtvoks- ende Blomster, der hovedsagelig vokser i en Højde af 700—1500 m over Havet. Blom- stringstiden begynder i Juli og vedvarer højere oppe paa Bjergene indtil Slutningen af September, og i denne Tid indsamles Blom- sterne mest af Kvinder og Børn, der da brin- ger dem omkring til de ambulante Destilla- tionsanstalter. hvis simple Indretning ses paa Fig. 263. Disse oprettes, hvor der i Nærheden- findes en Kilde eller en Aa, som kan levere Svalevand, og bestaar af en Kobberdestilla- tionskedel, der opvarmes med Brænde. Saa snart Høsten i den nærmeste Omegn er forbi, flyttes Apparaterne højere op i Bjergene, o. s. fr. Alene i Ventouxbjergene oparbejdes paa denne Maade c. 1,5 Mill, kg Blomster, men enkelte Steder findes ogsaa stationære Fa- brikker, der faar Raamaterialet tilbragt. I England indvindes Olien udelukkende af dyr- kede Planter, men Fabrikationen er her af ret underordnet Betydning. Fransk Lavendelolie er gullig eller gulliggrøn, har Lavendelblom- sternes behagelige, karakteristiske Lugt og en stærk, aromatisk, lidt bitter Smag. Vægtfyl- den er 0,885—0,895. Den engelske Olie har noget afvigende Egenskaber, og Lugten har en Antydning af Kamfer. Den karakteristiske Bestanddel i Lavendelolie er en Æterart, Linal oolacetat, der i den bedste fran- ske Olie forekommer i en Mængde af indtil 45 %, og som betinger Varens Godhed. Man plejer at dele den franske Olie i saadan med over 36 %, der sædvanlig stammer fra de højere Dele af Bjergene, og saadan med 30— 36 %, der ikke har saa fin en Lugt. I den engelske Olie forekommer sædvanlig kun 5— 10 % Linaloolacetat. Olien forfalskes hyppigt med Terpentinolie, Cedertræolie og den ne- denfor nævnte Spikolie, ligesom man en en- kelt Gang har truffet en Forfalskning med Ætylsuccinat, ravsur Ætylalkohol. Saadanne Forfalskninger maa paavises ved en kemisk Undersøgelse. Spikolie faas af Lavandula Spica, der vokser almindeligt i Middelhavslandene, sædvanlig dog kun paa den nedre Del af Bjer- gene indtil en Højde af c. 700 m, altsaa om- trent der, hvor den ægte Lavendel begynder, og Indvindingen af Olien er overensstem- mende med den for Lavendelolie beskrevne. Spikolien er en gullig Vædske, der samtidig lugter af Lavendel, Rosmarin og Kamfer. Vægtfylden er 0,905—0,915, og Indholdet af Linaloolacetat andrager sædvanlig 5 %. Den forfalskes hyppigst med Terpentinolie og be- nyttes selv til Forfalskning af Lavendelolie