Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Laurelnødolie
591
Lavendel
Længdesnit og med en ejendommelig Duft.1
Det bruges baade som Bygningstømmer og til
finere Drejer- og Snedkerarbejder. Ogsaa af
andre til Laurbærfamilien hørende Træer be-
nyttes Vedet, f. Eks. »Laur i er m a r b r é«,
se Greenheart.
Laurelnødolie er det ved almindelig Tem-
peratur halvflydende, ved 10° stivnende Fedt
af Frugterne af den i det tropiske Asien, ved
Østafrikas Kyster og paa Madagaskar voks-
ende Calophyllum i n o p h y 11 u m (Qut-
t i f e r æ\ et mægtigt Træ med c. 3 cm store,
i det ydre blommelignende Frugter. Disse
indeholder hver et Frø, der ved Presning
giver indtil 60 % Fedt. Det egner sig fortrin-
ligt til Fabrikation af Sæbe. Det gaar ogsaa
i Handelen under Navn af Tacamahac-
fedt, Dombaolie, Njamplungolie,
Pinna y-P u n o. fl.
Samme Træ leverer ogsaa en fortrinlig,
haard Harpiks, ligesom Vedet er over-
ordentlig skattet paa Grund af sine fortrin-
lige Egenskaber. Det er meget haardt, rosen-
rødt, indtil brunrødt, ofte meget smukt tegnet,
og benyttes i Indien til Skibsbygning og som
almindeligt Bygningstømmer, medens det til
Europa indførte navnlig benyttes under Navn
af Roose wood i Møbelsnedkeriet. Indtil
for faa Aar siden indførtes Vedet i betydelig
Mængde til Europa fra Ny-Guinea, men i de
senere Aar er Indførselen stoppet op, for-
mentlig paa Grund af skaanselløs Hugst.
Træet paatænkes gjort til Genstand for Dyrk-
ning i Tysk Østafrika. Ogsaa den nærstaa-
encie Calophyllum spectabile i Bag-
indien leverer et lignende Ved.
Laurinol se Kamfer.
Lauro se Avogatotræ.
Lava kaldes den ildflydende Masse, som
ved Vulkanudbrud strømmer ud af Krateret.
Ved Størkningen bliver den en haard Sten-
masse med blæret eller slaggeagtig Overflade
og kan ved hurtig Størkning blive ganske
glasagtig (se Obsidian). Lava er af meget
forskellig kemisk Sammensætning, og mange
Bjergarter af finkornet eller tæt Beskaffenhed
er gamle Lavaer; en af de hyppigste er Ba-
salt (s. d.). Den Stenart, som benyttes til de
bekendte rhinske Møllesten, saakaldt M ø 11 e-
s i e n s 1 a v a, er en saadan Basalt.
Under det urigtige Navn Lava forekom-
mer der i Handelen en Mængde i høj Relief
skaarne Figurer, Hoveder o. 1., indfattede til
Broscher o. a. Smykker og bestaaende af en
sraa, gulgraa, gulbrun eller endnu mørkere,
tæt, mat og uigennemskinnelig Masse, hvis
udseende ligner Ler eller tæt Kalksten.
Uisse Arbejder, som navnlig tilvirkes i Italien,
udgøres ikke af Lava, men af en meget tæt
Kalksten med en meget mindre Haardhed end
Lava (3).
Lavaglas se Obsidian.
Lavandula se Lavendel.
Lavendel (Law en del; Lavender; La-
vande; Lavandula) er en Slægt af de
læbeblomstredes Familie, hvis Arter alle lig-
ner den i Haver almindeligt dyrkede Laven-
del. Man benytter de aksstillede, blaa Blom-
ster i tørret Tilstand under Navn af Flor es
La van dulæ. Man skelner i Handelen sæd-
vanlig mellem franske Lavendelblomster, F1.
i g a i c æ, der er lyse og har en mindre
stærk men mere behagelig Lugt end de i
^Kandinavien og Tyskland dyrkede, og F1. L.
g e r m a n i c æ, der faas fra Tyskland, har en
smuk, blaa Farve og en mere gennemtræn-
gende, men ikke saa fin Lugt som de franske.
Blomsterne af en anden Art, Lavandula
Spica, der faas fra Middelhavslandene, har
en langt stærkere, men ikke saa behagelig
Lugt som de foregaaende. De forskellige Sor-
ter benyttes i ringe Mængde i Medicinen, til
Røgelse, i Parfumeriet og til Sauce til Skraa-
tobak, men har dog størst Anvendelse til
Fremstilling af en æterisk Olie, idet man i
Handelen hovedsagelig skelner mellem to Sor-
ter: Lavendelolie og Spikolie.
Lavendelolie, Æther oleum La-
van du læ, faas ved Destillation af Lavan-
dula officinalis og fremstilles navnlig i
Sydfrankrig, i ringere Mængde i England.
Indvindingen sker i Frankrig af vildtvoks-
ende Blomster, der hovedsagelig vokser i en
Højde af 700—1500 m over Havet. Blom-
stringstiden begynder i Juli og vedvarer
højere oppe paa Bjergene indtil Slutningen af
September, og i denne Tid indsamles Blom-
sterne mest af Kvinder og Børn, der da brin-
ger dem omkring til de ambulante Destilla-
tionsanstalter. hvis simple Indretning ses paa
Fig. 263. Disse oprettes, hvor der i Nærheden-
findes en Kilde eller en Aa, som kan levere
Svalevand, og bestaar af en Kobberdestilla-
tionskedel, der opvarmes med Brænde. Saa
snart Høsten i den nærmeste Omegn er forbi,
flyttes Apparaterne højere op i Bjergene, o.
s. fr. Alene i Ventouxbjergene oparbejdes paa
denne Maade c. 1,5 Mill, kg Blomster, men
enkelte Steder findes ogsaa stationære Fa-
brikker, der faar Raamaterialet tilbragt. I
England indvindes Olien udelukkende af dyr-
kede Planter, men Fabrikationen er her af ret
underordnet Betydning. Fransk Lavendelolie
er gullig eller gulliggrøn, har Lavendelblom-
sternes behagelige, karakteristiske Lugt og en
stærk, aromatisk, lidt bitter Smag. Vægtfyl-
den er 0,885—0,895. Den engelske Olie har
noget afvigende Egenskaber, og Lugten har
en Antydning af Kamfer. Den karakteristiske
Bestanddel i Lavendelolie er en Æterart,
Linal oolacetat, der i den bedste fran-
ske Olie forekommer i en Mængde af indtil
45 %, og som betinger Varens Godhed. Man
plejer at dele den franske Olie i saadan med
over 36 %, der sædvanlig stammer fra de
højere Dele af Bjergene, og saadan med 30—
36 %, der ikke har saa fin en Lugt. I den
engelske Olie forekommer sædvanlig kun 5—
10 % Linaloolacetat. Olien forfalskes hyppigt
med Terpentinolie, Cedertræolie og den ne-
denfor nævnte Spikolie, ligesom man en en-
kelt Gang har truffet en Forfalskning med
Ætylsuccinat, ravsur Ætylalkohol. Saadanne
Forfalskninger maa paavises ved en kemisk
Undersøgelse.
Spikolie faas af Lavandula Spica,
der vokser almindeligt i Middelhavslandene,
sædvanlig dog kun paa den nedre Del af Bjer-
gene indtil en Højde af c. 700 m, altsaa om-
trent der, hvor den ægte Lavendel begynder,
og Indvindingen af Olien er overensstem-
mende med den for Lavendelolie beskrevne.
Spikolien er en gullig Vædske, der samtidig
lugter af Lavendel, Rosmarin og Kamfer.
Vægtfylden er 0,905—0,915, og Indholdet af
Linaloolacetat andrager sædvanlig 5 %. Den
forfalskes hyppigst med Terpentinolie og be-
nyttes selv til Forfalskning af Lavendelolie