Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Latex 590 Laurbærtræ som Krydderi, dels til Indvinding af en æte- risk Olie, se Laurbærolie. Laurbærkirsebær (Kirschlorbeer; Cher- ry-laurel; La u r i e r-c é r i s e; Prunus 1 aur o c er asus) er en til Mandelfamilien hørende, 2—6 m høj Busk med stedsegrønne, læderagtige, glinsende, langagtige, tandede Blade, hvide, duftende Blomster og smaa, glinsende, sorte Bær. Den stammer fra Mid- delhavslandene, men dyrkes nu overalt i Eu- ropa, ogsaa i Danmark og Norge. Bladene har i frisk Tilstand en svag, bittermandelagtig Lugt, som gaar bort ved Tørring, og en bit- ter, stram, aromatisk Smag. De indeholder en æterisk Olie og et med Amygdalin nær be- slægtet Glykosid, Laurocerasin, der, naar Bladene udrøres med Vand, spaltes under Dannelse af Blaasyre. Bladene indsamles i Juni og Juli, ituskæres og henstilles nogen Tid med Vand, hvorefter Blandingen destil- leres over Vanddamp. Den overdestillerede Blanding af Vand og æterisk Olie benyttes dels som saadan under Navn af Laurbær- kirsebærvand, Aqua La ur o-c eras i, dels fraskilles den æteriske Olie, Æ the ro- le um Laurocerasi, der benyttes en Del til Parfumer. Den ligner i sine Egenskaber og Lugt i høj Grad Bittermandelolie^og er giftig ligesom denne. Laurbærolie bruges dels som Betegnelse for den af Laurbær udpressede, feefe Olie, La ur- bær fedt, dels for den af Bærrene og Bla- dene af destillerede æter i s k e- O 1 i e. Laur bær fedt. Oleufti Eau ri, har ved almindelig Temperatur M smøragtig Konsi- stens, grøn Farve, bitW Smag og aromatisk Lugt. Det findes-,,!^ 'Mængde af c. 25_% i end Lasursten. Tidligere udgjorde Lasursten ogsaa Raamaterialet for Farvestoffet Ultra- marin, som nu tilvirkes ad kemisk Vej. Latex se K a u t s j u k. Latour se Bordeauxvine. Latresne se Bordeauxvine. Latun er en undertiden benyttet Betegnelse for Messing (s. d.). Latværge, E1 e c t u a r i u m, er en farma- ceutisk Betegnelse for et Lægemiddel af blød, grødagtig Konsistens, i hvilket Hovedmassen oftest er Sukker eller Honning. Laudanum se O p i u m. Lauentlærreder eller Lowentlærreder kaldes nogle stærke, tæt vævede Lærreder, som især væves i Westfalen og Hannover, sædvanlig af Hamp, men undertiden ogsaa af Hør eller af Hør, blandet med Hampeblaar. De anvendes til Madrasser, Sække, smaa Sejl o. 1. Laurbær (Lorbeeren; Bayberries; Grains de Laurier; Baccæ ell. Fruc- fus Lauri) er de tørrede Frugter af Laur- bærtræet, Laur us nobilis, der stammer fra Lilleasien, men nu dyrkes overalt i Mid- delhavslandene og det sydlige Schweiz. De modne Frugter er i tørret Tilstand ægfor- mede, 8—12 mm lange, med en glinsende, tæt rynket, mørk olivengrøn eller brunligsort Overflade; de indeholder kun et Frø med en tynd, brun, sprød Stenskal, sammenvokset med den fine, brune Frøhinde. Kimen bestaar af to stivelse- og olierige Kimblade, der har en ejendommelig balsamagtig Lugt og en krydret, fed og bitter Smag. Dersom Kær- nerne ikke er hvide, er dette Tegn paa, at Bærrene ikke er bievne tilbørligt tørrede, og de kan da kun holde sig i meget kort Tid. De anvendes til Krydderi i Husholdningen, til Li- kører og til Indvinding af Olie, se Laurbær- olie, samt noget i Medicinen, navnlig af Dyr- læger. Laurbær er undertiden bievne. for- vekslede med Kokkelskorn (s. d.), der imid- lertid adskiller sig fra Laurbær ved, at de er mere nyreformede og paa Siden har et stort kredsformet Ar og et paa et Længdesnit halv- maaneformet, paa et Tværsnit ringformet Frø samt derved, at Frugtskallen er fuldstændig uden Lugt og Smag, medens Frøet, der inde- holder det meget giftige Pikrotoxin, har en overordentlig bitter Smag. Laurbærblade (Lorbeerblåtter; Lau- rel eller Bay leaves; Feuilles de Laurier; Folia Lauri) er de tørrede, indtil 10 cm lange og 2—5 cm brede, kortstil- kede, lancetformede Blade af Laurbærtræet. De er sædvanlig spidse, noget ombøjede i den svagt bølgeformede Kant, glatte, stive og skøre, mørkegrønne eller brungrønne og glin- sende paa Oversiden, blegere og mattere paa Undersiden. Lugten er stærkt aromatisk, Smagen bitter og krydret paa Grund af et Indhold af æterisk Olie og Garvestof. De ind- føres hovedsagelig fra Italien, Spanien og Frankrig, bedst i fast sammenpresset Tilstand,' bærtræ. da Aromaen ellers let taber sig. De bør være saa friske som muligt, hvilket kendes paa en smuk, grøn Farve og paa, at de udvikler en s*tærk Lugt ved at gnides itu i Haanden, lige- som de ikke maa indeholde for mange eller gaaciiuu. smaa Brudstykker. De maa opbevares paa I Laurbærtræ, et tørt og koldt Sted i sammenpakket Tilstand x og benyttes dels paa g~.. —----- ------ Frøene og SF disse ved varm Pres- ning eller ved TTdkogning med Vand. Det ud- mærker sig i kemisk Henseende ved at be- staa hovedsagelig af Laurin eller Laurostea- rin, der er Glyceridet af en fed Syre, Laurin- syre, som iøvrigt ogsaa findes i Kokosnød- olie og i Pikurimbønner. Iøvrigt indeholder det altid noget Harpiks og Klorofyl, der frem- bringer den grønne Farve, og æterisk Olie, der giver det den ejendommelige Lugt og Smag. Det bruges i ringe Mængde som Kryd- deri, navnlig i Sydeuropa, samt i Medicinen, navnlig af Dyrlæger, og forfalskes meget al- . mindeligt med Talg, Svinefedt o. 1. — Æte- risk Laurbærolie, Æther oleum Lauri, fremstilles hovedsagelig ved Destilla- tion af Bladene; det er en lysegul, letflydende Olie, hvis Lugt i første Øjeblik minder lidt om Cajeputolie, senere er noget mere sødlig- Vægtfylden er 0,920—0,930. Ogsaa af Flug- terne kan ved Destillation fremstilles en æte- risk Olie, der er noget mere tykflydende og ikke har en saa fin og behagelig Lugt som den af Bladene indvundne. Olien anvendes ho- vedsagelig i Parfumeriet. Kalifor nisk Laurbærolie er en æterisk Olie, der faas af det kaliforniske Laur- bcciiiee, Umbellularia calif or nica. Den har en svagt gullig Farve og en stik- kende, aromatisk Lugt, der baade minder or Muskat og Kardemomme, og en varm, kam- feragtig Smag. Den benyttes som den iore- gaaende. , ± , Lam uiKi ti Vedet af Laurbærtræs ammenpa.KK.ei nibia.ua hvidligt med en graalig eller brunlig » den bekendte Maade! temmelig haardt og tungt, sejt, glinsende