Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lansetræ 589 Lasursten tes i Læder- og Juteindustrien. Ved Destilla- tion kan det skilles i en flydende Blanding frie Fedtsyrer og Kolesterin. der bruges til Indfedtning af Uld, og en fast Destillations- rest, suint résidu, der bruges som Smøre- middel og til Fremstilling af Isolationsstoffer. — Af det med forskellige Kemikalier behand- lede raa Uldfedt udtrækkes Fedtstoffet med Acetone, denne afdestilleres, og man har nu det rene vandfri Lanolin (L. anhydricum) som en lysegul, salveagtig Masse af svag faareagtig Lugt, der smelter ved c. 40°, idet det danner en næsten klar Vædske, og som let opløses i Æter. Kloroform og Acetone, men kun i ringe Grad i Alkohol og slet ikke i Vand; med indtil 2—3 Gange sin Vægt Vand giver det en salveagtig Blanding, og det i Handelen gaaende Lanolin indeholder altid — naar det ikke udtrykkelig er betegnet som vandfrit — Vand, i Reglen 25—30 %. I denne Form er Lanolin officinelt; det har en noget blødere Konsistens end det vandfri Produkt og deler sig ved Smeltning paa Vandbad i 2 Lag, hvoraf det underste er det udskilte Vand. Ved Tørring ved 100° af en afvejet Mængde, indtil konstant Vægt er opnaaet, kan Vand- mængden konstateres. Lanolin er et udmær- ket Salvegrundlag, da det ikke bliver harsk og let optages af Huden. Udrevet med varmt Vand giver det en mælkeagtig Emulsion. Det kan benyttes som Vehikel for næsten alle de af Lægerne ved Hudsygdomme anvendte Mid- ler og er en Bestanddel af adskillige kosme- tiske Præparater, især af Fedtsminker og Kremer. Th il an in er en brun salveagtig Masse, fremstillet ved Behandling af vandfrit Lanolin med Svovl, der benyttes som Svovl- middel ved flere Hudsygdomme. Lansetræ kaldes Vedet af den til Laurbær- træfamilien hørende Nectandra Wi 1 Ide- nowiana. Træet vokser i Vestindien. Mel- lemamerika og Mexico, men udføres kun fra Vestindien, navnlig fra Jamaica, hovedsagelig til England. Det udmærker sig ved sin meget lige og slanke Vækst, naar en Højde af 15 m og en Tykkelse af 0,2 m. Splinten er lysegul, Kærnevedet er mørkebrunt, tungt, haardt, tæt, stærkt og elastisk men tilbøjeligt til at kaste sig ved Tørringen. Det benyttes i be- tydelig Mængde i Vognfabrikationen. Lanternehorn se Horn. Lanthan er et Metal, der sædvanlig findes sammen med Cerium, og som sammen med dette indgaar i den Saltblanding, der benyt- tes tn Fremstilling af Auerske Glødenet Lapis, Sten, er en latinsk Betegnelse for adskillige Droger af stenagtigt Udseende. L. baptist® = Klæbersten. — L. calamina- ris = G a 1 m e j e s t e n. — L. cancri = Krebsesten. — L. causticus — Kalium- hydroxyd. — L. divinus, Kobberalun, sammensmeltet Blanding af Kuprisulfat, Alun og Kamfer, der tidligere anvendtes ved øjensygdomme. -— L. hæmatitis = B1 o dr- — L. infernalis = S ø 1 vn i t r a 12^ L. lazuli = Lasur s ten. — L. pumicis = i ps t en. — L. smiridis = Smergel. — L. specularis = Marieglas. ‘-apistryk se Trykkede Varer. Lappedykker se Fugleskind. Lappets er en særlig Slags brocherede eller ngurerede Musseliner, sædvanlig gennembrudt mønstrede mellem to ophøjede Striber; de væves med dobbelt Retside paa særlige, der- til indrettede Stole. Lardi oii se Svinefedt. Largin er en mod katarrhalske Sygdomme og Gonorrhoe benyttet Forbindelse af Sølv (11,1 %) og Æggehvide. Det danner et hvid- graat, i Vand opløseligt Pulver. La Riviére se Bordeauxvine. Larixolin se Terpentinolie. Larvelim se Brumatalim. Laschitz se Kaninskind. Lascombes se Bordeauxvine. Last se M a a 1. Lastings, Everlastings, er meget tætte Tøjer, vævede som Atlas af haardt Kamgarn. De forekommer sædvanlig i sorte eller andre mørke Farver og benyttes til Møbelstoffer, Sko, Støvleskafte, Halsbind, Forstof o. 1. De fremstilles ogsaa ofte i Halvuld med Bomulds- kæde eller helt af Bomuld og kommer under- tiden i Handelen under Navn af Brunei, Kalmank, Paramatta, Serge de Ber- r y o. fl. Lasurblaat se Ultramarin. Lasurfarver kaldes i Modsætning til Dæk- farver saadanne Farver, der, efter at de er paastrøgne, lader Underlaget skinne igennem, eller som i ethvert Tilfælde kun i meget tykke Lag bliver uigennemsigtige. Om en Farve bliver Lasur- eller Dækfarve, afhænger væ- sentlig af Bindemidlet, idet saaledes f. Eks. Schweinfurthergrønt i Vand er en Dækfarve, i Olie en Lasurfarve, en Egenskab, der ogsaa er i høj Grad fremtrædende ved. Kridt, idet dette dækker udmærket som Vand- eller Lim- farve. derimod slet ikke som Oliefarve. Lasursten, Lapis lazuli, La s ur it er et Mineral, hovesagelig bestaaende af Silika- ter af Aluminium, Natrium, Kalcium m. m. Den er uigennemskinnelig, næsten tæt, af smuk lasurblaa Farve; undertiden noget grøn- lig. I Brud er den mat, men den kan antage Politur. Haardheden er 5,5; Vægtfylden 2,4. Stenen udgør egentlig en Blanding af flere delvis ufarvede Mineraler og anses for at være opstaaet ved Omdannelse af krystallinsk Kalksten. Ved Behandling med Saltsyre taber den Farven og sønderdeles, og for Blæserø- ret smelter den til et temmelig klart Glas. Lasursten træffes faststaaende som større og mindre Partier i Kalksten, der hører til de krystallinske Skiferlag, hovedsagelig i Badak- schau ved Amu Darjas øvre Løb i Afghani- stan, ved den vestlige Ende af Baikalsøen i Sibirien, samt i Chile (her grønlig). Den an- vendtes tidligere til mange Slags Smaagen- stande, hvori der ofte graveredes baade i op- højet og i fordybet Relief (Intaglia). Endnu anvendes en Del til smaa Smykke- og Nyttegenstande. Mest saves den til tynde Skiver lil Mosaikarbejder og arkitektoniske Prydelser. Den er paa en storartet Maade i Isakskirken i Petrograd, hvor nogle høje Piller er beklædte dermed. Lasur- sten eftergøres med Kobberlasur, som dog har mindre Haardhed og bruser stærkt med Syrer. Imitationer med Glasflusser er mere skuffende, dog er Haardheden lidt forskellig. Ogsaa de blaafarvede Kalcedon- og Agatar- ter. som navnlig forarbejdes ved Agatsliberi- erne ved Oberstein, kan kendes ved den større Haardhed (c. 6,5); de er forøvrigt gan- ske farvebestandige, men dog af mindre Værdi