Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Laktylfenitidin 588 Lanolin c h e s) væves af blødt, sædvanlig svagt tvun- det Bomuldsgarn indtil Nr. 30, oftest i Form af Baand, men fremstilles ogsaa paa Rund- væv i Form af Rør. Ofte fremstilles de i sær- lige Kvaliteter og Størrelser til de specielle Former af Petroleumskogeapparater og Lam- per. Lan se Lahn. Lana = U1 d. — L. gossypii = Bomuld. — L. philosophica er en gammel Benævnelse for Zinkhvidt. — L. pini sylvestris = S k o v u 1 d. — L. vitri = Glasuld. Lanacylfarver kaldes en Del rødviolette til blaa Azofarvestoffer, der paa Uld giver Far- ver, som er meget modstandsdygtige mod Al- kalier, Sæbe og Lys. Lancerede Tøjer se Brocherede Tøjer.. Lancié se Bourgognevine. Landvine kaldes alle saadanne lette, ikke synderligt holdbare Vine, som er bestemte til Forbrug paa eller i Nærheden af Produktions- stedet. Lange se Fis k. Langhalm kaldes Halm, der navnlig benyt- tes som Tagdækningsmateriale, men ogsaa til Fremstilling af Halmbaand, Halmmaatter o. 1. Naar Langhalmen skal bruges som Tagdæk- ningsmateriale, er det af Vigtighed at faa Kærnerne fuldstændig fjærnede, for at disse ikke, skal spire eller hidlokke Fuglene, der derved kan gøre Taget Skade, hvorfor en meget omhyggelig, sædvanlig gentagen Tærsk- ning er nødvendig, hvorhos de kortere Straa maa fjærnes førend den sidste Tærskning. Som Raamateriale bruges sædvanlig Rug, der har de sejeste Straa, men man benytter og- saa baade Hvede og Havre, medens Byg er for blød i Straaet. Langoa se Bordeauxvine. Languedocvine kaldes Vinene fra Departe- menterne Ardéche, Lozére, Gard, Tarn, Tarn- et-Garonne, Hérault, Øvre-Qaronne og Aude. De nævnte Departementer udmærker sig navnlig ved Masseproduktion, idet de bedste røde Vine vel er ganske fyldige og buketrige, men dog staar betydeligt under Bourgqgne- og Bordeauxvinene. Likørvinene er derimod fortrinlige. Den røde Vin fra C o r n a s har en meget smuk Farve og forsendes i ret be- tydelig Mængde over Bordeaux. Vinene fra Chuzelan, Tavelle, Lirac o. a. St. ved Uzés er sædvanlig ret holdbare og gaar ofte i Han- delen specielt under Navnet Languedocvine. Gode og billige Bordvine, der ogsaa ekspor- teres i betydelig Mængde, faas fra Nimes. Avignon, Montpellier og Narbonne. Fra Gail- lac i Tarn faas nogle af de bedste røde Lan- guedocvine, der sædvanlig er meget fyldige og farverige og forsendes ligesom Cqrnas navnlig over Bordeaux. Angaaende Likør- vinene se Muskatellervine. De hvide Vine be- nyttes en Del til Fremstilling af mousserende Vine. k , Lanolin, Ve 11 o lin. Uldfedt, Adeps lanæ, vindes af det i Faarenes Uld inde- holdte Fedtstof. Ved Udvaskning af Ulden faas først den raa Uldsved, Øsypus, S u i n t e r, en brun, ubehagelig lugtende, salveagtig Masse, der skilles fra Vaskevan- det og Sæbeopløsningen ved Centrifugering, undertiden efter en forudgaaende Behandling med Svovlsyre. Undertiden ekstraheres Fed- tet med Petroleum eller Kulstofsulfid. Uet saaledes fremstillede raa Uldfedt benyt- strende Top af Planten afskæres og den ud- flydte Saft samles i Kopper; ved daglig at af- skære en Tværskive af Planten kan Indvin- dingen af Saften fortsættes indtil September, og den stivnede Masse udtages derpaa, skæ- res i Stykker og tørres i Luften eller ved svag Ovnvarme. Den danner da uregelmæssige, skøre Stykker af indtil en Valnøds Størrelse af graabrun eller brungul Farve, lugter be- døvende og smager meget bittert. Udrevet med Vand, Alkohol og Æter danner den uklare Blandinger, der ikke farves mørke ved Til- sætning af Ferriklorid; herved adskiller den sig fra et fransk Præparat. T h r i d a x, frem- stillet ved Udtrækning af almindelig Salat, L. s a t i v a, der indeholder Garvestof og derfor farves med Ferriklorid. Laktukarium indehol- der Kautsjuk, Laktucin, Laktukasyre, Laktu- cerin, Alannit, Oxalsyre og Aparagin og be- nyttes i Medicinen som beroligende og søvn- dyssende Middel. Laktylfenitidin se Laktofenin. La Lagune se Bordeauxvine. Lallemantiaolie er en fed Olie, der faas af Frøene af den til de læbeblomstrede hørende L a 11 e m a n t i a i b e r i c a, der vokser vildt i Persien og Syrien, og som bl. a. dyrkes i ret stor Udstrækning i Omegnen af Kiev. Den benyttes paa Produktionsstedet bl. a. som Madolie, men egner sig fortrinlig til Fernis- fabrikation, idet den hører til de tørrende Olier og i Tørreævne endogsaa overgaar Lin- olie. Lalo se Abebrødtræet. Lama kaldes forskellige temmelig løst væ- vede, kun lidt valkede, glatte eller kiprede Tøjer, der sædvanlig ligner Flonel, og som paa den ene Side har en lang Luv. Dog frem- stilles ogsaa tættere vævede og kort over- skaarne Varer under dette Navn. De benyt- tes navnlig til For, Damekapper o. 1. Halv- uldent Lama med Bomuldskæde kaldes sæd- vanlig Beederwand (s. d.). Lamachello se Kalksten. Lamarque se Bordeauxvine. Lamaskind, Guanakoskind, faas af den i Sydamerika levende Hu an a c o, Auche- nia huanaco, der naar omtrent et Kron- dyrs Størrelse. Skindene har en graalig rød- brun, paa Bugen hvid Uld og benyttes til Fremstilling af forskellige Slags Læder. Og- saa Skindene af tamme Lamaer benyttes paa samme Maade. Smign. iøvrigt Alpakauld. Lambertske Nødder se Hasselnødder. Lambic er en Slags surt, selvgæret 01, der kun fremstilles i Belgien. Lametta se Lahn. Laminaria Digitata og L. Hyperborea er to i det nordlige Atlanterhav voksende Brun- alger, hvis tørrede, 6—8 mm tykke, horn- agtige, brune, rynkede Stilke, Laminar i a- stifter, Stipites Laminariæ, anven- des i Kirurgien til Udvidelse af Aabninger og Kanaler, f. Eks. Øregangen, idet Algens Celler er omgivne af en stærkt udviklet, gelatines Intercellular-Substans, der skrumper ind ved Tørringen, men optager Vand i Mængde, naar dette er til Stede, og derved udvider sig til det 5-dobbelte Rumfang, hvilken Proces i Reglen vil være tilendebragt i Løbet af 24 Timer. Lammeskind se Faareskind og Huder. Lamontræ se R ø d t r æ. Lampesort se Kønrøg. Lampevæger (Dochte; Wicks; Mé-