Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Li 597 Lim celler, der ved deres Vækst, Formering, deres Stofskifteprodukter (Alkohol, Kulsyre) og de af dem dannede Fermenter udøver en skade- lig Virkning paa de respektive Sygdomsem- ner. Det danner et graaligt Pulver uden Smag og af svag gæragtig Lugt. Et lignende Præ- parat gaar i Handelen under Navnet Fa ex m e d i c i n a 1 i s. Li er den kemiske Betegnelse for Metallet Litium. Liang se Pikul og Ta el. Liantral er en ved Hjælp af Benzol frem- stillet Ekstrakt af Stenkulstjære, som anven- des ved Psoriasis og andre Hudsygdomme. Liatico er en hvidgul, noget bitter Malva- sirvin fra Omegnen af Neapel. Liatrisblade, Vanilleblade, Folia Li- at r i s, er de tørrede Blade og Stængler af en i Nordamerika voksende, til de kurveblom- strede hørende Plante, Liat ris odora- tissima. Bladene er smalt spadeformede, indtil 25 cm lange og indeholder en stor Mængde Kumarin. De benyttes dels til Frem- stilling af dette og dels til Parfumering af Snustobak. Libidivi se D i v i d i v i. Libourne se Bordeauxvine. Libra se Sol. Lichen carrageen = Carrage n. — L. islandicus = islandsk Mos. — L. Pul- monariæ = Lungemos. Liebfraumilch er en fin, hvid, rhin-hessisk Vin, karakteriseret ved sin behagelige, milde Smag og en ejendommelig krydret Buket. Den vokser i Omegnen af Byen Worms. Lignit er Brunkul, hvori Vedstrukturen end- nu tydelig er bevaret, saa man endog under- tiden kan se Aarringene. Det kaldes derfor ogsaa bituminøst Træ. Lignum er den latinske Betegnelse for Træ. V e d. L. campecheanum — Blaatræ. — L. brasiliense = Rødtræ. — L citrinum = (iu 11ræ. — L. Fernambuci = Rødtræ. — L. Guajaci — Pokkenholt. — L. Juniperi = Enebærtræ.-— L. Nagas = N a g a s- t r æ (se J æ r n t r æ). — L. pavanum = Sassafrastræ. — L. sancti = Pokken- n° ' L- Quassiæ = Kv a s s i a. — L. Khodii = Rhodisertræ. — L. santali = Mandeltræ. — L. sassafras — Sassa- irastræ. — L. vitæ — Pokkenholt. Ligroin se Benzin. Liguster er en til Olietræfamilien hørende olægt af Buske eller smaa Træer, af hvilke en Art, Ligustrum vulgar e, dels vokser vildt, dels dyrkes i hele Europa til og med det sydlige Norge. Det er en indtil 4—5 m hø! Busk med elliptiske, næsten læderagtige, rnørkegrønne Blade, hvide vellugtende Blom- ster og sorte Bær. Vedet er svagt gult, glat, na ardt, sejt og fast og benyttes til Drejer- og oa; Snittearbejder samt til Skopløkke, medens Qe bøjelige, unge Grene ogsaa bruges til ^urvefletning. Bærrene er en sjælden Gang tiutne benyttede til Farvning af Frugtsafter, ivilket er meget uheldigt, da de indeholder 8giftigt, afførende Stof. Likariolie se Li n a 1 o é o 1 i e. Likører kaldes en Mængde forskellige, al- oholiske Drikke, der sædvanlig indeholder \ . Volumenprocent Alkohol, forskellige ; 10niatisk lugtende og krydret smagende Be- n- »og Sukker. De kan fremstilles paa skellig Maade: 1) Ved Blanding af Alkohol med æteriske Olier eller andre aromatiske Stoffer og Tilsætning af Sukkersirup. 2) Ved Blanding af Sukkersirup eller Frugtsafter med alkoholiske Udtræk af forskellige Plantedele. 3) Ved Destillation af Alkohol med en Mæng- de forskellige Urter og Frugter og Blanding af Destillatet med Sukkersirup. Som Sukker anvendes baade Rørsukker og Qlykose, og en Del af Sukkeret erstattes ofte af Glycerin, der baade giver Sødme og Fyldighed. De Fabrik- ker, der fremstiller æteriske Olier og Frugt- æter, leverer ofte ogsaa de s. k. Likøressen- ser, der bestaar af passende Blandinger af æterisk Olie opløst i Alkohol, der er saaledes tilberedte, at de ved Blanding med Vand. Suk- ker og Alkohol direkte giver en eller anden Likør. Til Farvning af Likører anvendes dels Tjærefarvestoffer, dels alkoholiske Udtræk af Kochenille, Saflor, Qurgemeje samt Indigoop- løsning. Likørvine se Muskatellervine. Liljekonval, Convallaria majalis, den bekendte, i hele Europa baade vildtvoks- ende og dyrkede, fleraarige Urt, indeholder to Qlykosider. Convallarin og Conval- 1 a m a r i n, af hvilke det førstnævnte har stærkt afførende Virkning, medens det sidste har en lignende Indvirkning paa Hjærtevirk- somheden som Digitalis. De tørrede Blomster, Flores Convallariæ majalis, be- nyttes undertiden til Indblanding i Snustobak, da de frembringer stærk Nysen. Rodstokkene udgør en ikke ubetydelig Udførselsartikel fra Danmark til Brug for Gartnere. Lim (Leim; Glue; Colle) kaldes for- skellige kvælstofholdige Stoffer, der er Søn- derdelingsprodukter af en Del i den dyriske Organisme forekommende s. k. limgivende Væv. Disse er uopløselige i Vand men for- andrer ved Kogning med dette deres organi- serede Struktur, svulmer op og gaar efter- haanden i Opløsning under Dannelse af Lim. Saadanne Opløsninger har alle en betydelig Bindekraft og stivner ved Afkøling, naar de blot indeholder 1 % Lim, til en elastisk Masse. I kemisk Henseende skelner man mellem to Slags Lim. nemlig Glutin og Kondrin ell. B r u s k 1 i m, af hvilke Qlutinet faas af de limgivende Væv, der med et fælles Navn kal- des Kollagener, saasom Knogler, Hjortetak- ker, Sener, Bindevæv, Fiskeblærer etc., me- dens Kondrin faas af de s. k. Kondrogener, der bestaar af Knoglernes Bruskdele. Bron- kierne o. 1. Da Kondrin kun har en meget ringe Bindekraft, er det saa at sige udeluk- kende Glutin, der udgør den i Handelen gaa- ende Lim. Dette Stof er endnu ikke fremstil- let i fulstændig ren Tilstand men danner et amorft, lugt- og smagløst Stof, som svulmer op ved Behandling med koldt Vand, og som i kogende Vand opløser sig til en opalesce- rende Vædske, af hvilken det udfældes ved Tilsætning af Alkohol eller Garvesyre. Ved meget langvarig Kogning med Vand og endnu mere ved samtidig Tilstedeværelse af Syrer, mister Glutinet først sin Ævne til at gelati- nere og tilsidst helt og holdent sin Bindekraft. Fra Kondrin kendes Glutin bl. a. paa, at først- nævnte udfældes af sin vandige Opløsning ved Tilsætning af en Opløsning af Alun eller Blyacetat, medens Glutin kun fældes af disse Stoffer, naar der samtidig er Alkali til Stede. Efter de Raastoffer, der anvendes i Lim- fabrikationen, skelner man mellem Hudlim