Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lim
598
Lim
eller Læ der lim, der faas af Huder, Hud-
affald, Sener o. 1. og Ben lim, der udeluk-
kende faas af Knogler. Som Raastof, det s. k.
Limgods, anvendes hovedsagelig alt Slags Af-
fald fra Garverier (se Limlæder), mange Slags
Skind, hvis Haar er benyttede til Filtfabrika-
tion, alle Slags Knogler, Sener og Affald af
hvidgarvet Læder, medens Affald af mineral-
eller barkgarvet Læder kun kan benyttes ef-
ter en forudgaaende Behandling med Alkalier
eller Syrer. Ved Fremstillingen af Hudlim
lægges Limgodset først i Gruber med en 2 %
holdig Kalkmælk, der fornyes en eller to
Gange, og i hvilken Huderne forbliver fra 14
til 40 Dage. Kalken virker paa den Maade, at
den forsæber Fedtet, løsner Vævet og tildels
opløser Blod og Køddele. I Stedet for Kalk-
ningen benyttes nu mere og mere en Behand-
ling med Svovlsyrling, hvorved baade opnaas
en fortrinlig Løsgøren af Vævet og en Bleg-
ning. I begge Tilfælde følges Behandlingen af
en omhyggelig Udvaskning med Vand og en
derpaa følgende hurtig Tørring. De kalkede
Huder kan dog ogsaa opbevares i længere
Tid uden at gaa i Forraadnelse. Ved Tørrin-
gen synes der ogsaa at foregaa en ejendom-
melig Omsætning i Huden, idet den ved Ud-
kogning af ikke tørrede Huder fremstillede
Lim har en langt ringere Bindekraft end den,
der faas af tørrede. Efter Tørringen følger
den egentlige Limkogning, der foregaar i
aabne, helst indvendigt fortinnede Kedler over
fri Ild eller med lukkede Dampslanger, og da
med Tilsætning af en ringe Mængde Vand,
eller ogsaa i lukkede Kedler under Tilledning
af direkte Damp. Raastoffet er i begge Til-
fælde anbragt paa en gennemhullet Mellem-
bund, nedenunder hvilken Limopløsningen
samler sig. Da Limopløsningen som nævnt
lider ved at koges i længere Tid, anvendes
ofte den s. k. fraktionerede Kogning, ved hvil-
ken Vandet tilsættes i Portioner, idet man
hver Gang i Forvejen aftapper den allerede
dannede Opløsning. Det først aftappede giver
paa denne Maade den bedste Lim. Man kan
enten ved Kogningen anvende saa lidt Vand,
at Limopløsningen ikke siden behøver at ind-
dampes, eller man anvender mere Vand og
foretager da Inddampningen i Vakuum, indtil
Opløsningen indeholder 20—25 % Lim. Op-
løsningen bliver derpaa klaret ved Henstand
i Varmen eller ved varm Filtrering og hen-
sættes derpaa i et koldt Lokale for at stivne,
enten i Kasser, hvorved faas en samlet Blok,
der siden maa deles i tynde Skiver, eller i c.
0.8 cm høje, af delte Kasser, hvis Bunde af-
køles med Vand. De paa førstnævnte Maade
dannede Blokke deles ved Hjælp af en ud-
spændt Snor (som en Ostekniv) i Stykker af
passende Størrelse og bliver derefter tørrede.
Tørringen frembyder store Vanskeligheder,
dels fordi Limen let raadner. naar Tørringen
ikke sker hurtigt nok, dels fordi den bliver
flydende i Varmen. Tørringen foregaar der-
for sædvanlig paa den Maade, at Stykkerne
henlægges paa Seglgarnsnet — af hvis Masker
der da siden genfindes Aftryk paa Limstyk-
kerne —■, udspændte i godt ventilerede Lo-
kaler, i hvilke Temperaturen holdes paa c.
20°. Jo tyndere Stykkerne er, des mere vand-
holdige kan de være inden Tørringen, og des
bedre plejer Bindekraften under iøvrigt lige
Forhold at være, hvorfor tynde og stærkt
sammenskrumpede Stykker anses som de
bedste. Under den sidste Del af Tørringen
kan Stykkerne uden Fare for Smeltning ud-
sættes for en højere Temperatur,-og Tørrin-
gen fortsættes under alle Omstændigheder, til
Limen indeholder c. 15 % Vand. Tilsidst
plejer man for at forhøje Stykkernes Glans
at dyppe dem i Vand eller at børste dem med
varmt Vand og tørre dem igen.
Fremstillingen af Benlim er næsten altid
knyttet til Fabrikation af Benmel og Benfedt.
Benene bliver først brækkede itu paa Valser
o? derpaa enten affedtede med Benzin og ud-
kogte, eller de fyldes i Kurve, der hænges
ned i fortyndet 10 % holdig Saltsyre, der op-
løser alle Mineralstofferne. Af den saltsure
Opløsning kan man derpaa ved Tilsætning af
noget Kalk udfælde Kalciumfosfat, der da gaar
i Handelen under Navn af præcipiteret Ben-
mel, som benyttes til Gødning. Man vasker
derpaa de saaledes behandlede Ben med Kalk-
vand for at faa Syren fjærnet, hvorpaa selve
Limkogningen sker paa samme Maade som
omtalt under Hudlim. Ogsaa ved Fremstil-
ling af Benlim er Behandlingen af Benene
med Svovlsyrling kommen mere og mere i
Brug, da den letter Limkogningen og giver
en lys Vare.
Herhen hører ogsaa Gelatine (s. d.).
I Handelen skelner man sædvanlig mellem
følgende Sorter: Snedke-rlim er baade
Hud- og Benlim eller Blandinger af disse.
Køln er lim kaldes ,den bedste og reneste
Hudlim; den er meget søgt paa Grund af sin
store Bindekraft og benyttes gavnlig i Bog-
binderiet og Kartonnagefabrikationen. Pa-
t e n 11 i m bruges sædvanlig som Betegnelse
for en Slags ren, mørkebrun Benlim, der frem-
kommer i tykke Ts^ler uden Indtryk af Tøi-
nngsnet, og iW 'svulmer meget stærkt op i
Vand. Klaringslim er en tyk, svagt far-
vet Benlim med ringe Smag og Lugt, der be-
nyttes som Klaringsmiddel til Spirituosa.
Russisk Lim er sædvanlig Hudlim, dog
ogsaa Benlim, der ved Tilsætning af c. 5—
16 % Blyhvidt, Zinkhvidt, Kridt eller Tung-
spat er gjort uigennemsigtig, smudsighyid
eller brunlighvid. En Forbedring af Binde-
kraften opnaas ikke ved disse Tilsætningel,
der snarere gør Varen daarligere, men for-
øger Vægten. App r e tur- og Perga-
ni ent lim kaldes en god, ren Hudlim, som
slaar nær ved Gelatine, og som ofte kommer
i Handelen som Gelé, altsaa ikke tørret, i
Smaaflasker, ofte med Tilsætning af en ringe
Mængde Alun. Flandersk Lim. dannci
tynde, gulfarvede Blade, der bruges til Fren?
stilling af Limfarver og til Appretur. Pan-
s e r 1 i m eller Hattemagerlim kaldes
forskellige daarlige, mørkebrune, uigennem-
sigtige, næsten altid bløde og ildelugtende
Sorter, der paa Grund af deres store riygio-
skopicitet er søgt af Hattemagerne.
Af særlige Limsorter kan nævnes: M u n a-
1 i m, der er almindelig god, vandholdig bøn-
lim, hvortil er-sat c. 10 % Sukker og ofte e
ringe Mængde Citronolie. Den kan faas iæi"
dig til Brug alene ved, at man spytter paa
den. Flydende Lim kan fremstilles paa
forskellig Maade, f. Eks. ved Opløsning ai Lim
i Eddikesyre. Den dannede Opløsning mis
sin Ævne til at gelatinere, men bibeholder sin
Bindekraft. I Stedet for Eddikesyre anven-
des ogsaa ofte Salpetersyre eller Saltsyre, og
ofte faar disse Blandinger tillige en lus