Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Lim 598 Lim eller Læ der lim, der faas af Huder, Hud- affald, Sener o. 1. og Ben lim, der udeluk- kende faas af Knogler. Som Raastof, det s. k. Limgods, anvendes hovedsagelig alt Slags Af- fald fra Garverier (se Limlæder), mange Slags Skind, hvis Haar er benyttede til Filtfabrika- tion, alle Slags Knogler, Sener og Affald af hvidgarvet Læder, medens Affald af mineral- eller barkgarvet Læder kun kan benyttes ef- ter en forudgaaende Behandling med Alkalier eller Syrer. Ved Fremstillingen af Hudlim lægges Limgodset først i Gruber med en 2 % holdig Kalkmælk, der fornyes en eller to Gange, og i hvilken Huderne forbliver fra 14 til 40 Dage. Kalken virker paa den Maade, at den forsæber Fedtet, løsner Vævet og tildels opløser Blod og Køddele. I Stedet for Kalk- ningen benyttes nu mere og mere en Behand- ling med Svovlsyrling, hvorved baade opnaas en fortrinlig Løsgøren af Vævet og en Bleg- ning. I begge Tilfælde følges Behandlingen af en omhyggelig Udvaskning med Vand og en derpaa følgende hurtig Tørring. De kalkede Huder kan dog ogsaa opbevares i længere Tid uden at gaa i Forraadnelse. Ved Tørrin- gen synes der ogsaa at foregaa en ejendom- melig Omsætning i Huden, idet den ved Ud- kogning af ikke tørrede Huder fremstillede Lim har en langt ringere Bindekraft end den, der faas af tørrede. Efter Tørringen følger den egentlige Limkogning, der foregaar i aabne, helst indvendigt fortinnede Kedler over fri Ild eller med lukkede Dampslanger, og da med Tilsætning af en ringe Mængde Vand, eller ogsaa i lukkede Kedler under Tilledning af direkte Damp. Raastoffet er i begge Til- fælde anbragt paa en gennemhullet Mellem- bund, nedenunder hvilken Limopløsningen samler sig. Da Limopløsningen som nævnt lider ved at koges i længere Tid, anvendes ofte den s. k. fraktionerede Kogning, ved hvil- ken Vandet tilsættes i Portioner, idet man hver Gang i Forvejen aftapper den allerede dannede Opløsning. Det først aftappede giver paa denne Maade den bedste Lim. Man kan enten ved Kogningen anvende saa lidt Vand, at Limopløsningen ikke siden behøver at ind- dampes, eller man anvender mere Vand og foretager da Inddampningen i Vakuum, indtil Opløsningen indeholder 20—25 % Lim. Op- løsningen bliver derpaa klaret ved Henstand i Varmen eller ved varm Filtrering og hen- sættes derpaa i et koldt Lokale for at stivne, enten i Kasser, hvorved faas en samlet Blok, der siden maa deles i tynde Skiver, eller i c. 0.8 cm høje, af delte Kasser, hvis Bunde af- køles med Vand. De paa førstnævnte Maade dannede Blokke deles ved Hjælp af en ud- spændt Snor (som en Ostekniv) i Stykker af passende Størrelse og bliver derefter tørrede. Tørringen frembyder store Vanskeligheder, dels fordi Limen let raadner. naar Tørringen ikke sker hurtigt nok, dels fordi den bliver flydende i Varmen. Tørringen foregaar der- for sædvanlig paa den Maade, at Stykkerne henlægges paa Seglgarnsnet — af hvis Masker der da siden genfindes Aftryk paa Limstyk- kerne —■, udspændte i godt ventilerede Lo- kaler, i hvilke Temperaturen holdes paa c. 20°. Jo tyndere Stykkerne er, des mere vand- holdige kan de være inden Tørringen, og des bedre plejer Bindekraften under iøvrigt lige Forhold at være, hvorfor tynde og stærkt sammenskrumpede Stykker anses som de bedste. Under den sidste Del af Tørringen kan Stykkerne uden Fare for Smeltning ud- sættes for en højere Temperatur,-og Tørrin- gen fortsættes under alle Omstændigheder, til Limen indeholder c. 15 % Vand. Tilsidst plejer man for at forhøje Stykkernes Glans at dyppe dem i Vand eller at børste dem med varmt Vand og tørre dem igen. Fremstillingen af Benlim er næsten altid knyttet til Fabrikation af Benmel og Benfedt. Benene bliver først brækkede itu paa Valser o? derpaa enten affedtede med Benzin og ud- kogte, eller de fyldes i Kurve, der hænges ned i fortyndet 10 % holdig Saltsyre, der op- løser alle Mineralstofferne. Af den saltsure Opløsning kan man derpaa ved Tilsætning af noget Kalk udfælde Kalciumfosfat, der da gaar i Handelen under Navn af præcipiteret Ben- mel, som benyttes til Gødning. Man vasker derpaa de saaledes behandlede Ben med Kalk- vand for at faa Syren fjærnet, hvorpaa selve Limkogningen sker paa samme Maade som omtalt under Hudlim. Ogsaa ved Fremstil- ling af Benlim er Behandlingen af Benene med Svovlsyrling kommen mere og mere i Brug, da den letter Limkogningen og giver en lys Vare. Herhen hører ogsaa Gelatine (s. d.). I Handelen skelner man sædvanlig mellem følgende Sorter: Snedke-rlim er baade Hud- og Benlim eller Blandinger af disse. Køln er lim kaldes ,den bedste og reneste Hudlim; den er meget søgt paa Grund af sin store Bindekraft og benyttes gavnlig i Bog- binderiet og Kartonnagefabrikationen. Pa- t e n 11 i m bruges sædvanlig som Betegnelse for en Slags ren, mørkebrun Benlim, der frem- kommer i tykke Ts^ler uden Indtryk af Tøi- nngsnet, og iW 'svulmer meget stærkt op i Vand. Klaringslim er en tyk, svagt far- vet Benlim med ringe Smag og Lugt, der be- nyttes som Klaringsmiddel til Spirituosa. Russisk Lim er sædvanlig Hudlim, dog ogsaa Benlim, der ved Tilsætning af c. 5— 16 % Blyhvidt, Zinkhvidt, Kridt eller Tung- spat er gjort uigennemsigtig, smudsighyid eller brunlighvid. En Forbedring af Binde- kraften opnaas ikke ved disse Tilsætningel, der snarere gør Varen daarligere, men for- øger Vægten. App r e tur- og Perga- ni ent lim kaldes en god, ren Hudlim, som slaar nær ved Gelatine, og som ofte kommer i Handelen som Gelé, altsaa ikke tørret, i Smaaflasker, ofte med Tilsætning af en ringe Mængde Alun. Flandersk Lim. dannci tynde, gulfarvede Blade, der bruges til Fren? stilling af Limfarver og til Appretur. Pan- s e r 1 i m eller Hattemagerlim kaldes forskellige daarlige, mørkebrune, uigennem- sigtige, næsten altid bløde og ildelugtende Sorter, der paa Grund af deres store riygio- skopicitet er søgt af Hattemagerne. Af særlige Limsorter kan nævnes: M u n a- 1 i m, der er almindelig god, vandholdig bøn- lim, hvortil er-sat c. 10 % Sukker og ofte e ringe Mængde Citronolie. Den kan faas iæi" dig til Brug alene ved, at man spytter paa den. Flydende Lim kan fremstilles paa forskellig Maade, f. Eks. ved Opløsning ai Lim i Eddikesyre. Den dannede Opløsning mis sin Ævne til at gelatinere, men bibeholder sin Bindekraft. I Stedet for Eddikesyre anven- des ogsaa ofte Salpetersyre eller Saltsyre, og ofte faar disse Blandinger tillige en lus