Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Limabark 599 Linaloéolie^ ning af Alun eller Zinkvitriol for at forhøje Bindekraften. Saadanne Produkter gaar og- saa i Handelen under Navn af D amplim, Fiskelim (s. d.) o. a. Lim g rund kaldes en Blanding af Lim og Kridt, der navnlig be- nyttes til Grundering af Trægenstande, der skal males med Sølv- eller Guldfarver, f. Eks. Rammelister. Vegetabilsk Lim kaldes de til Limning af Papir (s. d.) benyttede Har- pikssæber, medens P1 a n t e I i m undertiden benyttes som Betegnelse for Gluten (s. d.). G1 y c e r i n I i m eller elastisk Lim faas ved Opløsning af 2 Dele Lim i 1 D. Vand og 1 D. Glycerin. Den dannede Gelé har den Egenskab at bibeholde sin Elasticitet, hvorfor den finder Anvendelse til Fremstilling af Bog- trykvalser og Hektografmasse. Angaaende K r o m I i m se Kromgelatine. Qod Lim maa være ren, ikke for mørk, uden Pletter eller uklare Steder, glinsende, sprød og haard, holde sig tør i Luften og ved Sønderdeling give et glasagtigt glinsende Brud. Efter at have henligget i Vand i 48 Timer maa den være svulmet stærkt op, men ikke flyde hen, og ved Kogning af 1 Del Lim med 99 D. Vand skal der fremkomme en Opløs- ning, som stivner ved Afkøling. Undersøgel- sen af Lim gaar iøvrigt ud paa at paavise Til- stedeværelsen af Fedt eller Syre, der i mange Tilfælde vilde virke meget skadeligt ved Bru- gen, eller af mineralske Indblandinger og at bestemme disses Mængde. Særlig vigtig er ogsaa Bestemmelsen af Bindekraften, hvor- ved man nogenlunde sikkert kan benytte sig af følgende Fremgangsmaade: Fuldkommen ensartede, prismatiske Gipsstænger med en Længde af 9,2 cm, en Sidelængde af 4 mm og en Vægt af 1,7 g neddyppes i de forskellige paa samme Maade tilberedte Limopløsninger i Løbet af 5 Minutter, udtages derpaa og tør- res i Luften. Derpaa lægges de paa en hori- zontal Jærnring, idet man i Midten af Stangen ophænger en lille Skaal, paa hvilken man lægger Vægte, indtil Stangen gaar itu. Jo bedre Limen er, des højere Vægt behøves der til Itubrydningen. Man kan ogsaa som et om- trentligt Maal for Bindekraften benytte den Yægt, der behøves til at deformere en Tær- ning af en 10 % holdig Limgelé. Lim benyttes foruden som Bindemiddel til- lige i Tændstikfabrikationen, som Appretur- middel, til Fremstilling af Gipsstuk, i Hatte- bageriet, til Fremstilling af Bogtrykvalser og netografmasse, til Fremstilling af Limfarver samt, i Form af særlig rene Limsorter og som uelatine, til Klaring af Spirituosa og i Mad- lavningen. Ved Fremstillingen af Limfarver kan man benytte sig af Kromlimens Uopløse- ighed, idet man ved Indblanding af Kromater kan fremstille Limfarver, der efter at være Paastrøgne og udsatte for Lysets Paavirkning kan vaskes uden at gaa af. Angaaende forskellige Bindemidler, der og- saa ofte benævnes Lim, se Kit. Før Krigen indførte Danmark c. 420 t almindelig Lim og c. 80 t Gelatine o. 1. og ud- • Jit6 henholdsvis c. 20 t og c. 5 t. — Norge indførte c. 235 og c. 35 t og udførte c. 250 t almindelig Lim. — Sverige indførte c. 140 °g c. 35 t og udførte c. 35 t almindelig Lim. Limabark se K i n a b a r k. Limaolie, Betegnelse for Petroleum fra Ohio °S Indiana. Limatræ se R ø d t r æ. Limatura er den latinske Betegnelse for a f- filede Spaaner. L. ferri = Jærnfil- s p a a n. — L. stanni = Tinfilspaan. Limette se Citroner. Limetteolie bruges som Betegnelse for to forskellige æteriske Olier, dér har indbyrdes ganske forskellige Egenskaber. Italiensk Limetteolie faas ved Ud- presning af Skallerne af den sydeuropæiske Limette, Citrus limetta, se Citroner. Olien har en brunliggul Farve, en om Berga- motolie stærkt mindende Lugt og afsætter ved Henstand en rigelig Mængde gult Bundfald. Vestindisk Limetteolie faas af den vestindiske Limette. Citrus medica var. a c i d a, med sur Saft, der dyrkes paa Mon- serrat, Dominica, Jamaica og Trinidad. Olien har en guldgul Farve, Lugten er ganske den samme som Citronoliens, men langt krafti- gere. Foruden denne Olie, der i Handelen gaar under Navn af »Oil of Limette«, og som vindes ved Udpresning af Skallerne, gaar og- saa i Handelen en ved Destillation fremstillet Olie, »Oil of Limes«, der vindes som Bipro- dukt ved Fremstillingen af Saften, og som har en ubehagelig, terpentinagtig Lugt. Limkalk kaldes det Kalkslam, som frem- kommer i Limfabrikationen ved Vaskning af det kalkede Limgods. Den benyttes til Gød- ning. Limlæder kaldes det Affald fra Huder, som i Garverierne fjærnes ved »Skavningen« eller »Skæringen«, d. v. s. Rensningen af den raa Huds Kødside. Er Skavningen udført ved Haandkraft, bestaar Limlæderet af mere eller mindre sammenhængende Stykker, medens Affaldet fra Skavemaskiner er en vællingagtig Masse. Limlæder opbevares i Kalkvand og er en meget betydelig Handelsvare som Raastof for Lim (s. d.). Limon- se Le mon-. Limonit d. s. s. Br un jærn'st en. Limsten er en Kalksten, hørende nyere Kridt, som over store Strækninger danner Undergrunden it Danmark. Den er væsentlig karakteriseret yed sit Indhold af Bryozolevninger og kaldes ogsaa Bryozo- kalk (s. d.). Limsten træder frem i Stevns Klint, ved Klim i Hanherrederne, i Bulbierg o. fl. St. og saves ved de to første Steder ud af Klinterne ved Haandkraft. De forarbejdede Sten benyttes til Bygningsbrug. Allerede fra gammel Tid har den været anvendt under Navn af Kridtsten, et Navn, som den og- saa nutildags sædvanlig gaar under i Hande- len. De udsavede Sten gives sædvanlig Form af saakaldte »Mursten« med Dimensionerne 12 X 21 X 42 cm. Den aarlige Produktion ved Stevns Klint er c. 140 000 saadanne Sten, me- dens der tillige leveres større Blokke. Den er meget porøs og derfor let, men ganske hold- bar. Mange gamle Landsbykirker er opførte af Kridtsten, og i nyere Tid er den bl. a. be- nyttet noget i Københavns Raadhus. Linaloéolie kaldes to forskellige æteriske Olier, der viser en overordentlig stor Lighed, saavel hvad Lugten som hvad de kemiske og fysiske Egenskaber angaar. Den ene Art faas af det mexikanske Linaloetræ, Burser a delpechiana. Dette kommer i Handelen som bentykke, sæd- vanlig- afbarkede Stammer, der er mere eller mindre forvitrede paa Overfladen og har et askegraat Udseende. Det temmelig svampede til det