Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Linalool 600 Linoleum og lette Træ viser paa et Gennemsnit en moiréagtig Tegning af brune, tætte, koncen- triske Ringe. Udvindingen af Olien sker dels i Mexico, dels i Europa af indført Træ, hvor- ved faas et Udbytte af indtil 9 % Olie. Den anden Sort, der ogsaa kaldes Likari- o l i e, faas ved Destillation af Vedet af et i fransk Guyana voksende Træ, hvis Art endnu ikke er afgjort. Vedet er haardt og tungt, meget let spalteligt, paa friske Brudflader gult, paa ældre med en rødlig Farve. Det ekspor- teres fra Cayenne i Form af opskaarne Stam- mer, ofte af betydelig Størrelse. Begge Olier har en behagelig Lugt af Linalool, men kan iøvrigt skelnes fra hinanden ved Vægtfylden og ved deres optiske Forhold. De finder be- tydelig Anvendelse i Parfumeriet og forfal- skes undertiden med fed Olie, hvilket kan paa- vises ved Behandling med 70 % holdig Alko- hol, der opløser Linaloéolien, men ikke de fede Olier. Linalool, Likar i ol, er en Alkohol, der forekommer overordentlig udbredt i Plante- riget, og som bl. a. findes i Linaloeolie, Ber- gamot-, Neroli- o. fl. a. æteriske Orangeolier, Lavendel- og Spikolie, Ylang-ylang, Sassa- frasolie o. m. a. Sædvanlig forekommer den i disse i Form af Æterarter i Forbindelse med fede Syrer, og saadanne, navnlig Acetatet, men ogsaa Butyratet og Valerianatet, frem- stilles derfor ad kunstig Vej og bruges i Par- fumeriet. Linctus er en i Farmacien benyttet latinsk Betegnelse for saftagtige Blandinger og Præ- parater, L. b o r acinus = Trøskesaft, en Opløsning af Borax i Morbærsaft eller an- den Saft eller i Glycerin, anvendes mod Trø- ske hos smaa Børn. Lind (Linde; Lime; Tilleul; Tilia) er en Slægt af Lindefamilien, der omfatter store Træer med tæt, hvælvet Krone, hjærte- formede, savtakkede Blade og grønliggule, vellugtende Blomster, der sidder sammen i en faablomstret Kvast. Vildtvoksende i Europa er Sommerlind eller den storblade- de Lind, Tilia grandifolia, med store, paa begge Sider ensfarvede, paa Undersiden ligesom paa Stilkene stærkt haarede Blade, og Vinterlind, Skovlind eller s m a a- bladet Lind, Tilia parvifolia, med mindre, paa Undersiden blaagrønne Blade og glatte Bladstilke. Førstnævnte Sort bliver indtil 30 m høj og naar sin Nordgrænse som vildtvoksende Træ i den sydlige Del af Dan- mark, men plantes iøvrigt almindeligt baade her og i Norge. Smaabladet Lind, der bliver indtil 25 m høj, vokser vildt og plantet i hele Danmark og Norge indtil noget nord for Nord- fjord. Baade i Danmark og Norge plantes me- get hyppigt en Bastard mellem disse to Sor- ter, der kaldes almindelig Lind, T. in- termedia. Vedet af disse Sorter er hvidt, fint, let, temmelig fast og sejt og let bearbejdeligt. Vinterlindens Ved har et svagt rødligt Skær og er noget fastere og sejere end Sommer- lindens, men er tillige ofte grovere og har flere Knaster. Lindeved anvendes paa mange Maader, navnlig af Drejere, Billedskærere, Snedkere og Vognfabrikanter, til Dæmpere paa Klaverer og i Form af tykke Spaaner til Træsigter, samt til Skeer, Legetøj o. a. Gre- nene benyttes i ret stor Udstrækning til Frem- stilling af Trækul til Tegnebrug og til Krudt- fabrikation. Stor Betydning har ogsaa Træets Bast, der navnlig i stor Mængde anvendes i og udføres fra Rusland, hvor der f. Eks. i Ural og Litauen forekommer mægtige Lindeskove. Basten for- arbejdes hovedsagelig til Maatter. men be- nyttes iøvrigt ogsaa til Cigarbaand, af Gart- nere, til Sko, Reb o. 1. Paa Grund af deres betydelige Indhold af slimede Stoffer og æteriske Olier benyttes Blomsterne, F1 o r e s T i 1 i æ, af de nævnte to Sorter som blodrensende Te og er som saadanne officinelle i nogle Lande. Ved at destillere de friske Blomster med Vanddamp, mætte Destillatet med Salt og udryste det med Æter, kan man fremstille en farveløs, meget tyndflydende og letflygtig, æterisk Olie, der har samme Lugt som de friske Blomster, og som benyttes noget i Parfumeriet. Af andre Sorter Lind kan nævnes Sølv- linden, T. a r g e n t e a, fra det sydøstlige Europa og Orienten, hvis Ved ligner de nævnte Sorters og anvendes paa samme Maade. T. a m e r i c a n a og T. heterophylla fra Nordamerika, Lime tree, Bass wood, afgiver et lyst og let Ved, der navnlig anven- des til billige Møbler og mindre Trævarer. Nær beslægtet med Linden er Or e w i a, af hvilke nogle Sorter i stor Udstrækning dyr- kes i Ostindien, hvor det hvide, haarde og ganske overordentlig seje og elastiske Ved finder en meget udstrakt Anvendelse. En Art, der ogsaa vokser i det tropiske Afrika, giver et gulligt, haardt Ved, der navnlig benyttes til Frestilling af Spadserestokke. Ogsaa af aisse Træer benyttes Basten paa samme Maade som Lindebast. Af andre til Lindefa- milien hørende Træsorter, hvis Ved benyttes, kan nævnes B e r r y a A m o m i 11 a fra Ost- indien, hvis bleggule, indvendigt mørkerøde, tætte, meget haarde og holdbare Ved, Hal- ni a 1 i 11 e t r æ eller Trincomali wood, paa Grund af sin store Sejhed og Elasticitet anvendes baade i Skibsbyggeriet og til Frem- stilling af Landbrugsmaskiner. Det hvide, lette og bløde Ved af Pentace burma- ni c a fra Bagindien, Malacca og Java benyt- tes navnlig til Tekasser. Det bliver efterhaan- den rødt, naar det udsættes for Luften; smign, Apeibatræ. Linehuder er Benævnelsen paa sværere Sorter Platlæder til Seletøjsbrug (se Plat- læder). Lingeri kaldes i Almindelighed Blonder, Kniplinger, Tyil og alle Slags broderede Va- rer af Linned, Bomuld eller Silke, ligesom Navnet ogsaa bruges om færdigsyet, hvidt, sjældnere ogsaa om kulørt Damelinned. Liniment er en, navnlig i Farmacien benyt- tet Betegnelse for olieagtige Smørelser. Linnedgarn se Hø r g a r n. Linoleum er et, navnlig til Gulvbeklædning benyttet Stof, der fremstilles ved stærk Ind- kogning af Linelie, oftest med Tilsætning af Salpetersyre eller Blyoxyd o. 1., hvorved Olien bliver stærkt oxyderet, hvorefter den blandes med Korkpulver og udstryges paa groft Sejldug e. 1. Linoleum afgiver et ren- ligt, elastisk Gulvbeklædningsmateriale, der kun angribes af Alkalier. Alkohol og stærke Syrer. Linoleum fremstilles baade ensfarvet og mønstret, i sidste Tilfælde ogsaa saaledes,