Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Linolie 601 Litionsmaragd at Mønstret ved Hjælp af særlige med pas- sende Skabeloner forsynede Maskiner er ind- lagt som Mosaik, saa at det ikke forandres ved Slid. En Undersøgelse af Linoleum gaar navnlig ud paa at bestemme dets Modstands- dygtighed mod Slid som omtalt under Mate- rialprøvning. Linolie (Leindl; Linseed oil; Huile de lin) er en fed, tørrende Olie, der frem- stilles ved Presning af Hørfrø (s. d.). Indvin- dingen af Olien sker dels ved kold Presning, dels ved varm Presning og dels ved Ekstrak- tion, idet man til Presningen enten anvender Frø af Planter, der direkte er dyrkede med dette Formaal for Øje, eller Frø af Planter, der har været benyttede til Indvinding af Ta- verne. Friske Frø benyttes sjældent, da den deraf fremstillede Olie bliver uklar og slimet. Som Regel anvendes Frø, der er 2—6 Maa- neder gamle. Ved kold Presning faas en guld- gul, ved varm Presning, der er den sædvan- lig anvendte, en brunliggul Olie af en i Be- gyndelsen sødlig bitter, senere skarp og krad- sende Smag og Lugt. Den har en Vægtfylde ved 150 = 0,935, stivner ved h- 27 0 til en fast, gul Masse og begynder at koge ved 130 °. Udsat for Luften bliver den hurtigt harsk og tykflydende, faar en lysere Farve og tørrer i tynde Lag tilsidst ind til et i Æter uopløse- ligt Stof, Linoxyn. Endnu lettere end den friske Olie indtørrer Olien, naar man i nogen Tid opvarmer den til en Temperatur af 250— 290 °, eller naar man leder Luft eller Ozon gennem Olien under Kogningen eller tilsætter særlige »Tørremidler«, se Fernis. Indkoges den saa længe, indtil den har mistet Ve af sin Vægt, bliver den endnu tykkere og benyttes i denne Tilstand til Fremstilling af Bogtryk- farve. I kemisk Henseende udmærker Lin- olien sig ved sit betydelige Indhold af Glyce- rider af tre Syrer, Li nol-, Lino len- og Isolinolensyre, der tidligere under ét kaldtes Linoliesyre, og det er paa disse Sy- rers Overgang til faste Stoffer ved Indvirk- ning af Luftens Ilt, at Linoliens stærke Tør- ringsævne beror. I enkelte Lande benyttes Linolien som Mad- olie, navnlig i Rusland og Polen, til hvilket Brug den maa fremstilles ved kold Presning. Den almindelige, varmt pressede Olie benyt- tes som nævnt til Fernis (s. d.), Bogtryk- sværte (s. d.) samt endvidere til Fremstilling af Faktis, se Kautsjuk, Linoleum (s. d.), Sæbe. Kit. yandtætte Stoffer o. a. Den forfalskes hyppigt med Rapsolie, Hampeolie, Harpiks- olie, Bomuldsfrøolie og Mineralolie, hvilke indblandinger kun kan paavises ved en ke- misk Undersøgelse. De af saadan forfalsket Linolie fremstillede Fernisser og Farver, der i de senere Aar ikke sjældent forekommer i Handelen, er af meget ringe Værdi. Angaaende de ved Oliens Indvinding tilbage- 1?hvende Presserester se Hørfrøkager. tinon er et fint, løst vævet Stof, løsere end batist, men tættere end Gaze. Det fremstilles baade af Hørgarn og Bomuld, baade glat og mønstret og bruges hovedsagelig til lette Uamekjoler. Et ganske lignende, oftest noget mere aabent Stof er Moll eller Mull, der fremstilles af særlig jævnt spundet Bomulds- Sarn. I Frankrig kaldes ogsaa ikke helt tæt vævet Batist (s. d.) Linon eller Batistlinon, smign. ogsaa Lawn. Linser (Linsen; Lentil; Len till es) er en Slægt af Vikkefamilien. Dyrket i Syd- europa, Vestasien og Nordafrika i en Mæng- de Varieteter er den almindelige Ag er lin- se, E r v u m lens, en enaarig, indtil 0,3 m høj Plante med korte Bælge, hver indehol- dende 1—2 sammentrykte, gule, hvidlige, brune eller sorte Frø, der benyttes en Del til Supper og som Gemyse. Til Nordeuropa kom- mer Linser hovedsagelig fra Tyskland, hvor dog Dyrkningen er i stadig Tilbagegang, men der er dog ogsaa i de senere Aar forsøgt Ind- førsel af afskallede Linser fra Ægypten. Han- delsvaren er ofte temmelig uren. Linser se Briller. Linsøster se Dodder. Lint 1) Charoi. 2) Betegnelse for Bom- uld, straks efter at den er skilt fra Frøskallen. Lipanin er et Præparat, der benyttes i Me- dicinen i Stedet for Levertran, og som bestaar af Olivenolie, til hvilken er sat 6 % ren Olie- syre. Lipowitzmetal er en Legering af 15 Dele Vismut, 8 D. Bly, 4 D. Tin og 3 D. Kadmium, der smelter ved 60 °. Liquidambar se S t o r a x. Liquor (E1 i x i r), Vædske, benyttes i Me- dicinen som Betegnelse for adskillige flydende Blandinger, der næsten alle er bestemte til indvendig Brug. L. acidus Halleri = Hal- lers sure Dr aaber. — L. anodynus mi- neralis = Hoffmannsdraaber. -— L. arseniitis kalici —- Fowlers Vædske. — L. Bellosti er en Opløsning af Merkuronitrat i salpetersyreholdigt Vand. — L. Clauderi = Clauders Draaber. — L. ferri albumi- nati = Jærnalb umina topløs ning. — L. Fowleri = Fowlers Vædske. — L. menyanthis acidus — sure Bukkeblad e- draaber. — L. pectoralis = Kongen af Danmarks Brystdraaber (se Lakris- saft). — L. sedans, et amerikansk, medicinsk Præparat, der anvendes ved Menstruallidel- ser. — L. succinatis ammonici pyroleosi = ravsure Hjortetaksaltdraaber. Lira er en italiensk Møntenhed af Værdi — 1 Franc. Den deles i 100 Centesimi. Lispund, ældre dansk Vægt = 16 Piiijjd-- — 8 kg. Listers Dobbeltsalt se n i d. Listrac se Bordeaux^ Litargyrum, en sjældei nelse for Blyoxyd (s. d.). Litchi se Longan. Liter er Enheden af Rummåat'T det metri- ske System og = 1000 cm3. 10 1 udgør 1 dl, 100 1 1 hl og 1000 1 1 m3. Sjældnere inddeler man 1 i 10 del eller 100 cl. Lithopone se Litopon. Litin-Bistic se G u m m i 1 a k. Lition se Li t i u m. Litionglimmer, Lepidolit, er en litium- holdig Glimmervarietet, der forekommer ret sjældent. Den adskiller sig sædvanlig fra an- den Glimmer ved sin smukke ferskenblomst- røde Farve, men er ogsaa undertiden farveløs og kun til at kende ved Litiumreaktionen. Den forekommer ved Rozenau i Måhren, Zinn- wald i Bøhmen, Altenberg i Sachsen samt flere andre Steder baade i Europa og Ame- rika. Den anvendes til smaa Skulpturarbej- der samt til Fremstilling af Litium og Litium- salte. Litionsmaragd er som Handelsnavn under- >enyttej