Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lod 603 Loretin Fig; 264. Blomstrende Gren af Lobelia inflata. dele er de giftige Alkaloider Lob el in og Inflatin, af hvilke kun det sidste er frem- stillet krystallinsk; i Frøene findes 30 % fed Olie. Ogsaa andre Lo- beliearter har medi- cinsk Anvendelse, saa- ledes L. nicotianæ- folia i Østasien, der indeholder Lobelin, og den mexikanske L. d e- 1 e s s a. men disse be- nyttes ikke i Europa. Lod 1) ældre Vægt i Danmark = 15,625 g. 2) se Finholdig- h e d. 3) se Loddemetal. Loddemetal ell. Lod kaldes det Metal, som benyttes til Sammen- lodning af to Metalstyk- ker. Sædvanlig anven- des dertil ikke et en- kelt Metal, men en Le- gering, som dels skal kunne smelte ved en lavere Temperatur end de Metaller, som skal sammenloddes, dels skal kunne legere sig med disse. Man skelner sæd- vanlig mellem S n e 1- lod, der er let smelte- ligt, og S 1 a g 1 o d. der er tungt smelteligt. Som Snellod benyttes hovedsagelig forskellige Tinblylegeringer, Lod- de t i n, af hvilket det let. smeltelige S n e 1 be- staar af 63 Dele Tin og 37 D. Bly. Det i Han- delen gaaende s. k. S ii el tin bestaar som Regel af 2 D. Tin og 1 D. Bly. Det smelter ved 181 °. Et Snellod bestaaende af 34 D. Tin og 66 D. Bly smelter ved 230 °, et Snellod bestaaende af 44 D. Tin, 40 D. Bly og 16 D. Vismut ved 160°, og det til Lodning af Tin benyttede fine Snellod, som bestaar af 40 D. Tin, 40 D. Bly og 16 D. Vis- mut, smelter ved 125°. Jo mere Bly et saa- dant Snellod indeholder, des lettere smelteligt og des billigere er det, men til saadant Brug, hvor Loddestederne kommer i Berøring med syrlige Fødevarer, der kan opløse Blyet, bør der dog ikke benyttes Loddemetal med for stort Indhold af Bly. I nogle Lande, f. Eks. i Tyskland, maa derfor Genstande, der kom- mer i Berøring .med Spise- og Drikkevarer, ikke loddes med en Legering, der indeholder over 10 % Bly. Endnu lettere smeltelige Le- geringer benyttes undertiden for Bekvemme- ligheds Skyld til Lodning, uden at de dog sædvanlig har den fornødne Fasthed. Eks- empler herpaa er Roses Metal, der be- staar af 8 D. Bly, 3 D. Tin og 8 D. Vismut, og som smelter ved 95°, Woods Metal, der bestaar af 8 D. Bly, 4 D. Tin, 15 D. Vismut og 3 D. Kadmium, og som smelter ved 71 °. Som Slaglod eller Har tlod benyttes til Lod- ning af Jærn rent Kobber, til Lodning af Kob- ber og forskellige Legeringer en Legering af Kobber, Zink og Tin. Jo mere Kobber og jo mindre Zink Loddet indeholder, des tungere smelteligt men ogsaa des holdbarere og fastere bliver det. Til tungt smelteligt Slaglod be- nyttes en Legering af 48 D. Kobber, 49 D. Zink og 3 D. Tin, medens et særlig let smelte- ligt Slaglod bestaar af 27 D. Kobber, 65 D. Zink og 8 D. Tin. Smign. ogsaa Termit. Loddepulver, der benyttes til Rensning af Loddefuger ved Lodninger, bestaar enten af pulveriseret Harpiks eller af en Blanding af dette med Salmiak og tørret Zinksulfat eller vandfri Borax. I samme Øjemed benyttes Loddevand, der er en Opløsning af Zink- klorid, undertiden med Tilsætning af Glycerin. Loduld se La a d. Lofah se Luf f a. Logotyp kaldes en Bogtryktype, der inde- holder et helt Ord eller en enkelt Stavelse. Logwood se B1 a a t r æ. Lokao, d. s. s. Blære,$r-øn( d.). Longan, Lung an, er Navnet påa Frug- terne af et, navnlig i Kina voksende Træ, Nephelium longanum, der er nær be- slægtet med den almindelige Hestekastanie. Frugten er kugleformet, indtil 2,5 cm i Dia- meter, omgivet af en gulbrun eller brunlig- graa, læderagtig Skal, indenfor hvilken findes et meget velsmagende Frugtkød. Den forsen- des baade tørret og i Form af Mos, og for- uden den betydelige Brug i Landet selv ud- føres alene over Kanton aarligt c. 1,2 Mill, kg Frugter og c. 100 000 kg Mos. Endnu mere velsmagende end disse Frugter er de s. k. Litchis eller L e i t s c h i e s, som faas af en anden, ligeledes i Kina voksende Art, N e- phelium Litchi. Disse Frugter er noget mere ægrunde, indtil 4 cm tykke og har en ved Modningen lyserød eller højrød, med tal- rige Vorter besat Hud. Indenfor denne findes de ovale, brune Frø, omgivne af en gennem- skinnelig mat, blaalig, saftig Marv, hvis Smag minder om de fine Muskatdruers. Frugterne bringes ogsaa tørrede i Handelen, og fra Kan- ton eksporteres af disse aarligt c. 500 000 kg. Paa Malacca og Sundaøerne vokser en anden Art, N. Lappaceum, hvis Frugter, Ram- p u t a n, ligner Litchis. Longcloth se Domestic. Loppefrø. Semen Psylli, er de 3 mm lange og 1—1,5 mm brede, aflange, glatte, mørkebrune eller graabrune Frø af forskellige Piantagoarter, blandt hvilke den sydeuropæi- ske Plantago Psyllium er den vigtig- ste. Frøskallen indeholder rigelig Slim, der vindes ved at udbløde Frøene i Vand, og som anvendes til Appretering af Silketøjer. Straa- hatte og undertiden ogsaa i Papirfabrikatio- nen. I Medicinen har Slimen været benyttet til blødgørende Omslag; ogsaa af Frisørerne benyttes den, i Reglen med Tilsætning af Gly- cerin og Parfume til Udglatning og Fastklæb- ning af Haar et. Lorchvine er meget fine, undertiden røde Rheingauervine fra Omegnen af Byen Lorch i Nærheden af Bingen. Smign. Rhinskvine og Assmannshauser. Lordo se Bomuld. Loretin, Metajodorthooxykinolinanasulfon- syre, er et gult, krystallinsk Pulver, næsten uden Lugt og Smag, der anvendes ved Saar- behandlingen som Erstatning for Jodoform. Det opløses kun i ringe Grad i Vand og Alko- hol og er uopløseligt i Æter og fede Olier; ved 260—270° dekomponeres det, idet det af- giver violette Joddampe. En Forbindelse af