Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Losofan 604 Luffa bælg, M e di c a g o s a t i v a, er en til Klø- vergruppen hørende Urt, der fra det vestlige Asien er overført baade til Amerika og Eu- ropa, hvor den dyrkes som Foderplante. Den bliver indtil 150 cm høj, har tredelte Blade, blaa Blomster og skruesnoede Bælge, som kun vanskeligt aabner sig. Den er fleraarig, for- drer en kraftig Jordbund og kan i Danmark give 2—3 Slet hver Sommer, men taaler ikke at afgræsses; den benyttes baade som Grønt- foder og som Hø og skal være mere nærende end Kløver. I Nordamerika er den under Navn af A1 f a 1 f a Genstand for en meget intensiv Dyrkning. Frøet, der til Brug i Danmark helst bør være af ungarsk Afstamning, er mat brun- liggult, svagt fladtrykt, nyreformet; 1000 Korn vejer gennemsnitlig 2,06 g; Udsæden er sæd- vanlig 35—40 kg pr. ha. Af andre Arter Sneglebælg benyttes som Foderplante den i Danmark og Norge ogsaa vildtvoksende Humleagtig S n e g 1 e- bælg, Medicago lupulina (fejlagtig kaldet Gulkløver), en een- eller toaarig Urt med lysegule Blomster. Dens Givtighed er dog kun ringe, den vokser ikke frem igen efter Slet og den er meget lunefuld. Frøet forsøges undertiden indblandet i Rødkløver (se Kløverfrø). Luchssafir er et Handelsnavn for Co r die- rit (s. d.). Lucidol, Benzoylperoxy d, er et hvidt, næsten lugtfrit Pulver, der sønderdeles eks- plosionsagtigt ved Opvarmning i tør Tilstand. Det er næsten uopløseligt i Vand men opløser sig i Varmen i Fedtstoffer og Olier og afgiver samtidig noget af sin Ilt, hvorfor det benyttes som Fedtblegemiddel. Lucietræ se Kirsebærtræ. Lucievand. Aqva Luciæ, er et Middel mod Insektstik, bestaaende af en Opløsning at Ravolie og Ammoniak i Alkohol med Tilsæt- ning af æterisk Olie. Lucrabanolie se Chaulmoograolie. Lud betegner i Almindelighed en saadan Op- løsning af et Salt, som er fremstillet ved Ud- ludning med Vand af det Stof, i hvilket Saltet findes. Særlig bruges dog Betegnelsen om Opløsninger af Alkalier, Kali- og Natronluc, eller Alkalikarbonater, Potaske- og Sodalud. M o d e r 1 u d kaldes den Vædske, som bliver tilbage, efter at hele Mængden eller den stør- ste Del af et eller andet Salt ved Krystallisa- tion er udskilt af en Opløsning, naar denne derefter endnu indeholder opløste Stoffer. Ludefisk kaldes Tørfisk, der er opblødt i i Soda eller Potaskelud. . Ludes se Champagnevine. Ludon se Bordeauxvine. Luffa, Lofah, Loofah, kaldes i Handelen de, som et tæt Netværk sammenhængende Bundter af Karstrænge i Frugterne af forskel- lige Arter af den til Græskarfamilien hørende L u f f a. _ T ,. „ ' Navnlig benyttes Frugterne af L. cy lin- dr i ca med en'aflang, agurkelignende rrugt. der oprindelig hører hjemme i den gamle Vei- dens tropiske Egne, hvor den allerede benyt- tedes af de gamle Ægyptere, men som nu al- mindelig dyrkes i Amerika. De modne ter henlægges til Gæring, hvorved Frugtkøde raadner, og de bliver derefter vaskede mc Vand og tørrede. Netværket er hvidgult, i tøi Tilstand haardt og temmelig stift, men i vaaa Tilstand blødt og bøjeligt. Det benyttes til Loretin med Vismut bruges indvendig mod Diarrhoe hos Ftisikere. — Griserin er en Alkaliforbindelse af Loretin, der fremstilles i .2 Former, der benyttes til udvendig, og »/S«, der benyttes til indvendig Brug. Losofan, Metakresoltrijodid, danner farve- og lugtløse, i Vand uopløselige Krystaller, der let opløses i Æter, Benzol og Kloroform, men vanskeligere i Alkohol; de smelter ved 121,5° og indeholder omtrent 80 % Jod. Det anven- des i Medicinen, blandet med Vaseline eller Fedt mod Fnat og andre parasitære Hud- lidelser. Losseskind, Gaupeskind (Luchstelle; Lynx skins; Peaux de Lynx), er Skin- dene af de forskellige Varieteter af den al- mindelige Los, Felix lynx. Denne Katte- art er udbredt i Norge, Sverige, Finland, Rus- land og Sibirien og har tidligere ogsaa levet i hele det øvrige Europa, hvor den nu kun forekommer som en stor Sjældenhed enkelte Steder i Karpaterne og Alperne. Den naar inklusive den korte, sortspidsede Hale en Længde af indtil 1,3 m og en Højde af indtil 75 cm. Den er paa Ryggen gulbrun, under Bugen hvidlig og forsynet med mørke Pletter eller Striber; Ørene har sorte Haarduske. .løvrigt varierer Farven betydeligt efter Aars- tiderne og Alderen, idet den om Sommeren er mere brunlig med mindre tydelige Pletter, om Vinteren mere graabrun med brune Pletter. I den norske Pelsværkshandel skelner man ofte mellem forskellige Slags Skind, nemlig Katgaupe med skarpe, næsten sorte Plet- ter, Ulvegaupe med svagere Pletter og med to Længdestriber nedad Ryggen og Rævegaupe, næsten uden Pletter. De smukkeste og største Skind, som navnlig vur- deres højt paa Grund af deres sortplettede Bugstykker og ensfarvede Poter, faas fra Sverige. De russiske og norske er sædvanlig noget mindre og ikke saa fine. Skindene be- nyttes mest til Forværk og til Damepelse og farves ofte mørkebrune eller sorte. Da der betales Præmier for Lossens Udryddelse i Norge og Sverige, er Dyret i stærk Aftagen, saaledes at der for Tiden i Norge og Sverige ikke dræbes over 30—60 Stykker om Aaret. Lothringske Vine er hovedsagelig røde Bordvine og ikke af særlig fin Kvalitet. Navn- lig fremstilles i Lothringen i stor Mængde de s. k. Claretvine, der er meget lysfarvede, og som særlig benyttes til Fremstillingen af tysk Champagne. Bedre Vine faas navnlig fra Ars, Augny, Diedenhofen, Dornot, Gentringen, .To- ny, Jussy, Lessy, Lorry, Rothendorf. St. Ru- fin, Scy Vantoux, Vaux og Vie; ringere Sor- ter fra Avricourt, Dolheim, Kirweiler, Magny, Metz, Moulins, Novéant og Sierck. Den aar- lige Vinhøst i Lothringen kan anslaas til 145 000 hl. Lotio er den latinske Betegnelse for B a d e- eller Vaskevand. Lotustræ benyttes dels som Betegnelse for Vedet af nogle Arter af den til Ælmefamilien hørende C e 11 i s, se Ælm, dels som Beteg- nelse for grønt Ibenholt, se Ibenholt. Louds se Hermitagevine. Loupiac se Bordeauxvine. Loxabark se K i n a b a r k. Lstr, £, benyttes almindeligt som Forkor- telse for det engelske Pund Sterling. Lubbe se Torsk. Lucerne, Luzerne, Foder-Snegle-