Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Luftgær 605 Lycopodium Svampe, Tropehjelme. Indlægssaaler i Støv- ler, lette Sommerhatte, som Underlag i Sad- ler, til Fremstilling af Kurve o. 1. Frugterne af andre Arter, navnlig af L. acu t angula og L. e c h i n a t a fra Ostindien, indeholder Giftstoffer, der frembringer Brækning, hvorfor de forsøgsvis har været anvendte i Medicinen. Luftgær se G æ r. Lufttræ se Amaranttræ. Lug er et engelsk Længdemaal = 5,5 Yards — 5,029155 m. I Nordamerika regnes sædvan- lig 1 Lug — 5 Yards = 4,571959 m. Lugtesalt se Ammoniumkarbonat. Luminal. Fenylætylbarbitursyre, er et som Sovemiddel anvendt hvidt Puly-er uden Lugt og med en svagt bitter Smag. Det er uop- løseligt i koldt, opløselig^) varmt Vand og’ smelter ved 170—172°.^/' Luminicel se Citroner. .■ Lunel se M u s k a t e 1 lé^r v i n c.- Lungan se Longa% Lungemos, L u n g e 1W (L wn g^e n f 1 e c h- te; Lungwort; Pulmohair e de ché- ne; Lichen pulmonarius, Herba Pu 1 m o n a r i æ a r b o r e æ) er en i Løvsko- vene paa Træstubbe og Sten voksende blad- agtig Lavart (Sticta pulmonaria), der i renset og tørret Tilstand anvendes som Folkelægemiddel mod Forkølelsessygdomme; den smager slimet, svagt bittert og er næsten uden Lugt. Lungeurt er en lille, i Mellem- og Nordeu- ropas Skove voksende Urt af de rubladedes Familie, der bærer tidlig udviklede, i Begyn- delsen røde, senere violette Blomster, og hvis stærkt ruhaarede, æg-lancetformede Blade i tørret Tilstand (Herba eller Folia Pul- mon a r i æ herbaceæ eller m a c u 1 a t æ) anvendes som Folkelægemiddel mod Forkø- lelsessygdomme. Lupin, Lupinus, er én Slægt af de ærte- blomstredes Familie, af hvilke navnlig to Ar- ter i de senere Aar er komne til at spille en meget betydelig Rolle i Landbruget i Nord- europa. Grunden hertil er den, at Lupinerne paa Grund af deres kraftige Top og dybtgaa- ende, veludviklede Rodsystem er særlig eg- nede til Dyrkning paa lette Sandjorder, som de ved deres Vækst er i Stand til at berige med Kvælstof. Dette beror paa, at der paa Lupinens Rødder, ligesom Tilfældet iøvrigt er hos nogle andre Bælgplanter, lever nogle ejen- dommelige Bakterier, som sætter Planten i Stand til at optage Kvælstof direkte fra Luf- ten, og naar Planten nedpløjes i grøn Tilstand, vil den saaledes foruden Muldstoffer direkte tilføre Jorden Kvælstof. Den dyrkes derfor almindeligt f. Eks. paa Hedejorder, der skal forberedes til videre Dyrkning, men kan iøv- iigt ogsaa benyttes som Grøntfoder og giver da selv paa meget magre Jorder en betydelig Afgrøde. Planten kan dog ikke trives paa Jorder, der ikke indeholder de nævnte Bak- terier, men man kan i saa Tilfælde hjælpe sig ved at blande Jorden med Jord fra Steder, hvor saadanne Bakterier findes, og hvor det har vist sig, at Lupinen trives. De meget kvælstofrige Frø lader sig ikke benytte som Menneskeføde, da de indeholder et meget bit- tert Alkaloid, Lupinin, som det hidtil ikke er lykkedes at fjærne uden altfor store Omkost- ninger. Et lignende Bitterstof findes ogsaa i selve Planten, og dens Betydning som Foder- plante er derfor ikke synderlig stor. Den al- mindeligst dyrkede Sort er gul Lupin, Lu- pinus luteus, med gule, vellugtende Blom- ster, der sidder i en lang, i tydelige Kredse afdelt Top. Frøene er gullighvide og sortplet- tede, fladtrykte og næsten nyreformede. Da Frøene let falder ud af Bælgene, er Indhøst- ningen vanskelig, og Frøet er iøvrigt meget let til at tage Skade, hvorfor det maa tørres meget omhyggeligt, enten i Solen eller paa et tørt Loft ved stadig Kastning og opbevares paa et tørt Sted. Da Frøafgrøden endog paa meget magre Jorder kan være betydelig, ind- til c. 3000 kg pr. ha, vil den utvivlsomt vise sig lønnende paa danske Hedejorder. Af an- dre Arter kan nævnes bl aa Lupin. L. au- gust i f o 1 i u s, med blaa Blomster og rød- liggraa, lyst eller brunligpunkterede Frø. Af denne dyrkes ogsaa en Varietet med hvide Blomster og smudsighvide Frø, der er for- skellig fra den egentlige hvide Lupin, L. al bu s, med store hvide, flade Frø og en mere saftig og grenet Stængel end foregaa- ende. Lupulin, Humlemel, Glandula Lu- pul i, kaldes de smaa, gule Kirtelhaar, der findes indvendigt paa Humlens Dækblade, og som kan skilles fra de tørrede Humlekopper ved Rystning af disse. De danner et klæb- rigt, aromatisk lugtende, gult Pulver, der ved Opbevaring bliver brunligt og efterhaanden antager en Lugt af Valerianesyre. Lupulinet indeholder c. 3 % æterisk Humleolie samt et Bitterstof og anvendes dels i Medicinen, dels til Fremstilling af Olien. Askemængden er i de fleste Farmakopéer sat til højst 10 %, en Fordring, der ofte kun kan opfyldes ved. at man underkaster den med Sand undertiden stærkt forurenede Vare en Slemning med Vand. Selv ved forsigtig Tørring (over brændt Kalk) kan et Tab af æterisk Olie ikke und- gaas ved denne Behandling. Lusefrø = Sabadillelrø. Lustre, Lyster, kaldes forskellige, kip- rede Stoffer med Bornuldskæde og Islæt af haardt Kamgarn eller i bedre Kvaliteter af Alpaka- og Mohairgarn, der navnlig benyttes til Kjolestoffer. De har en fin, mat Glans og et changerende Udseende, idet Kæde og Islæt har forskellige Farvenuancer, saaledes at førstnævnte altid er mørkere farvet. De væ- ves dels glatte, dels med damaskagtige eller drejlsagtige Mønstre. — Lustre kaldes ogsaa de paa keramiske Varer frembragte, metal- glinsende, changerende Overtræk. Lustrine kaldes dels en Slags glinsende,, ensfarvet eller flerfarvet Silkestof med Atlas- mønster, dels lignende af Kamgarn fremstil- lede Stoffer. — Lustrine bruges ogsaa som Benævnelse for forskellige glansfulde Stoffer, fremstillede af Eisengarn, der særlig anven- des til For. og som i Detailhandelen ofte lige- frem kaldes »E is engar n«. Luteolin kaldes dels det gule Farvestof i Vau, Reseda luteol a, der bestaar af smaa, glinsende, gule Krystaller, men som ikke mere forekommer i Handelen, dels et Tjærefarvestof, der bestaar af Natriumsaltet af Metaxylidinsulfonsyreazodifenylamin, og som danner et orangegult, i Vand tungt op- løseligt Pulver, der benyttes til at farve Uld orangerødt. Luzerne se Lucerne. Lycopersicum se Tomat. Lycopodium se Heksemel.