Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lydisk Sten 606 Lys Lydisk Sten, Ly dit se Kiselskifer. Lydit er et Sprængstof, der bestaar af Pi- krinsyre (s. d.). Lynch-Bages, Lyneh-Moussas se Bor- ti e a x v i n e. Lygeum se E sp ar to. Lyonerfilspaan kaldes Jærnfilspaan, som bruges i Fyrværkerisatser, der skal give hvide Gnister. Lyonervarer se leoniske Varer. Lys (Ker zen; Candles; Bougies ell. C h a n d e 11 e s), fremstilles af forskelligt Ma- teriale saasom Talg. Voks, Paraffin, Stearin, Hvalrav og forskellige Arter Plantevoks. Af hvilket Materiale Lys end er fremstillede, maa de under alle Omstændigheder indeholde en Væge, et Bundt af fine Tekstiltrævler, nu til Dags udelukkende af Bomuld, som er i Stand til at opsuge det smeltede Fedtstof, da det kun brænder efter saaledes i fint fordelt Tilstand at være udsat for Luftens Paavirkning. Væ- gens Bomuldstraade kan enten være løst sno- ede, hvilket man er nødt til at anvende ved Talglys, eller de kan være fast flettede, hvor- ved man opnaar, at Vægen, efterhaanden som Lyset brænder, vil bøje sig ud til Siden,, og da Flammen har sin højeste Temperatur lige i Omkredsen, hvor Luften har rigeligst Ad- gang, vil Vægen efterhaanden brænde bort her. De løst snoede Væger maa derimod sta- dig klippes, efterhaanden som Lyset brænder ned. Flettede Væger imprægneres nu næsten ■altid med forskellige Stoffer saasom Borax, Ammoniumfosfat og -sulfat og Svovlsyre, hvorved man opnaar. dels at Vægen ophører at gløde, naar Lyset er slukket, dels at den fra Vægens Forbrænding stammende Aske smelter sammen til ganske smaa, glaslignende, let affaldende Perler, i hvilken Form Asken ikke generer den videre Forbrænding. Talglys, Tællelys deles efter Fabri- kationsmaaden i S p e d e 1 y s eller Spæge- i y s og Fo r m I y s. De første fremstilles ved, at man dypper Vægen flere Gange i smeltet Talg, indtil Lyset har faaet den fornødne Tyk- kelse. Lysene faar derved en mere eller min- dre uregelmæssig Form. Formlys støbes i en Form af en Legering af Tin og Bly, i hvilken Vægen i Forvejen er anbragt. Støbningen maa ikke foregaa ved for høj Temperatur, da Ly- sene i saa Fald kun vanskeligt kan fjærnes fra Formen. Til Fabrikationen benyttes i Reglen Oksetalg, undertiden ogsaa det blø- dere Faaretalg eller en Blanding af begge. Paa Grund af deres store Billighed benyttes Talglys endnu en Del, skønt de har forskellige Ulemper, nemlig dels den, at Vægen stadig skal pudses, dels den, at de paa Grund af Talgens Indhold af Glycerin ved Slukningen udbreder en meget ubehagelig Lugt af Akro- lein. Vokslys fremstilles paa flere Maader. De kan støbes, paa lignende Maade som Talglys, kun med den Forskel, at Vægen, førend den anbringes i Formen, bliver gennemtrukken med Voks for at forhindre Dannelsen af Hul- rum langs denne. Da Vokset har Tilbøjelighed til at klæbe fast ved Formen, maa denne dyppes i varmt Vand, førend Lyset kan tages ud. En anden Maade at fremstille Vokslys paa bestaar i, at den over en Smeltekedel med Voks ouhængte Væge efterhaanden overhæl- des med det smeltede Voks, indtil den har faaet omtrent Vs af den Tykkelse, Lyset skal have. Derpaa trilles den paa en vaad Mar- morplade. indtil den er bleven jævn, og disse Arbejder gentages derpaa afvekslende, indtil Lyset har faaet sin rette Tykkelse. Da dette Arbejde kun let lader sig udføre ved smaa Lys, bliver f. Eks. de store Alterlys fremstil- lede paa den Maade, at man triller det blød- gjorte Voks omkring Vægen, eller saaledes, at man ved Rulning laver en Voksstang, gør et Indsnit paa langs i denne, nedlægger Vægen heri, udfylder Indsnittet med smeltet Voks og derpaa afpudser Overfladen. — Voksstab- 1 e r fremstilles af en lang, løst snoet Væge, som trækkes gennem smeltet Voks og derpaa, efter at Vokset er stivnet, gennem et rundt Trækhul, der afskraber det overflødige Voks og giver Stablen dens rigtige Form, hvorpaa den oprulles. Brugen af Vokslys er i de se- nere Aar aftaget meget betydeligt; dog bru- ges en Del navnlig i katolske Lande. Stearinlys bliver altid fremstillede ved Støbning, idet man betjener sig af Metalforme, som er anbragte i flere Rækker ved Siden af hverandre med Spidsen nedad, og igennem hvilke Vægen er trukken fra nedenunder an- bragte Spoler, saaledes at den gaar gennem et Hul i Formens Spids, som den danner et Lukke for. Formene er anbragte i en med koldt Vand afkølet Beholder. Naar Formene er hældte fulde af Stearin, og dette er stivnet, løftes ved en særlig Indretning samtlige Lys op af Formene, hvorved nye Væger følger med fra Spolerne. Vægerne afklippes et Stykke ovenover Formene, og disse er da straks fær- dige til at modtage en ny Portion Stearin. De støbte Lys bliver paa særlige Maskiner afskaarne for Enden, ofte ogsaa afdrejede her eller ved særlige Maskiner forsynede med Ril- ler o. 1. og polerede mellem Uldtøj. Ofte til- sætter man til Stearinet indtil 2 % Paraffin for at modvirke dets Tilbøjelighed til at danne store Krystaller, hvorved Lyset vilde blive skørt.— Paa samme Maade som Stearinlys fremstilles Paraffinlys, der sædvanlig for ikke at blive for bløde faar en Tilsætning af Stearin. — Billigere Stearinlys, f. Eks. de s. k. B r i- t a n n i a 1 y s, er fremstillede af en Blanding af Stearin og Talg, Kompositionslys af Blandinger af omtrent lige Dele Paraffin og Stearin, og iøvrigt benyttes navnlig som Til- sætning til Stearinlys en Del forskellige Slags fast Plantefedt og Plantevoks. — Lys af Hval- rav og Ceresin fremstilles navnlig ved Støb- ning i opvarmede Forme ligesom støbte Voks- lys. —- Farvede Lys fremstilles navnlig ved Hjælp af Tjærefarvestoffer, som til dette Brug maa kunne opløses i Alkohol, medens en Farv- ning med uopløselige Farvestoffer forringer Lyskraften. De almindelige i Handelen gaaende Stearin- lys har en Lysstyrke (s. d.) af c. 1—1,5 Hef- nerlys og koster med de ved Aar 1900 almin- delige Priser c. 1—1,4 Øre pr. Hefnerlystime, idet dog Prisen mere afhænger af Udseende og Indpakning end af Lysenes virkelige Værdi. Denne bestemmes foruden ved Lysstyrken for en stor Del ved Stearinets Haardhed, idet den bløde Stearin let smelter og bringer Lyset til at dryppe, endvidere af Vægens Kvalitet idet denne baade skal være let bortbrændelig og tillige omhyggeligt imprægneret, saaledes at den ikke vedbliver at gløde efter Lysets Sluk- ning. Før Krigen indførte Danmark c. 30 t