Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lyse 607 Læder Stearinlys og c. 10 t Vokslys og udførte c. 14 t og c. 3 t. — N o r g e indførte c. 22 og c. 2 t. —• Sverige indførte c. 15 og c. 7 t og udførte c. 40 t Stearinlys. Lyse er den norske Betegnelse for al af Fiskelever fremstillet Tran. Lysende Farver, Balmains Farver, kal- des Farver, der efter at have være udsatte for Sollyset eller elektrisk Buelys udstraaler Lys, fosforescerer, i Mørke. Den virksomme Be- standdel af disse Farver er Kalcium-, Barium- eller Strontiumsulfid, fremstillet ad tør Vej, men smaa Tilsætninger af andre Stoffer og den ved Fremstillingen anvendte Temperatur har stor Indflydelse paa Farvens Godhed og Far- ven af det udstraalede Lys: grønlig, rødlig eller blaalig. En kraftig lyseblaat fosforesce- rende Masse faas ved Glødning til 1200° i 45 Minutter af en Blanding af 10 Dele Kalcium- hydroxyd, 10 D. Strontiumkarbonat, 3 D. Svovl, 0,5 D. Kalinmsulfat, 0,5 D. Natriumsul- fat, 1 D. Litiumkarbonat, 1 D. Stivelse, 1 D. W %’s Vismutnitratopløsning og 1 D. 10 %’s Rubidiumnitratopløsning. Ved Brugen maa Farverne beskyttes mod Luftens Paavirkning ved Fernis, Paraffin e. 1. Lysoform, et Desinfektionsmiddel, bestaa- en formaldehydholdig Kalisæbe. Lysol se K r e s o 1. Lysstyrke kaldes den Belysning, som en Flamme er i Stand til at frembringe. Til at bestemme denne benytter man sig af særlige Apparater, de s. k. Fo t om e tr e, hvor den Belysning, Flammen kan give, sammenlignes med Belysningen fra en Flamme, hvis Lys- styrke er bekendt, og man angiver derefter Resultatet i Antal af N o r m a 11 y s. Som saa- dant brugtes navnlig tidligere det s. k. engel- ske Spermacetlys, der skulde brænde 7,78 g Spermacet i Timen, have en Tykkelse af 20 mm og en Flammehøjde af 51 mm. I Tyskland og Skandinavien anvendes nu i Praksis altid som Maalenhed 1 Hefnerlys, der faas fra en særlig konstrueret Lampe med et 8 mm vidt, cylindrisk Vægerør og en 40 cm høj Flamme, frembragt ved Forbrænding af Amyl- acetat. Det internationalt vedtagne Normal- lys skulde være Vzo af den Lysmængde, der udstraaler vinkelret fra en til Smeltepunktet ophedet Platinplade paa 1 cm2. Denne Stør- relse er omtrent den samme som et engelsk Normallys, men det er hidtil ikke lykkedes at fremstille den nævnte Lysgiver paa tilfreds- stillende Maade til praktisk Brug. Ved Be- stemmelsen af de forskellige Lyskilders Lys- styrke er det altid nødvendigt at udstrække Lysrnaalingen over et længere Tidsrum, sæd- vanlig 8—10 Timer, navnlig naar det gælder Lamper, der er forsynede med Væge, da Væ- gens Opsugningsævne for Brændstoffet kan rorandre sig meget betydeligt, efterhaanden som Lampen brænder, ligesom ogsaa f. Eks. den i Lampebeholderen indesluttede Petro- leum paa Grund af Opvarmningen efterhaan- t e?fif°randre sig, hvilket altsammen har indflydelse paa Lysstyrken. Lignende For- nold bevirker ogsaa, at f. Eks. Undersøgelser , et Glødenet eller af en elektrisk Gløde- lampe altid bør udstrækkes over et langt Tids- rum. Lyster se Lu s t r e. Lystgas se Kvælstof. f C V a 11 ° t y p i p a. p i r, kaldes °i skellige lysmodtagelige Papirsorter, der navnlig- benyttes til Kopiering af Tegninger o. 1. Sædvanlig benyttes Papir, der er im- prægneret med en Blanding af Ferriammo- niumcitrat og Kaliumferricyanid, idet disse Stoffer under Lysets Paavirkning omsætter sig indbyrdes under Dannelse af Berliner- blaat. De benyttes paa den Maade, at de ud- spændes nedenunder Tegningen, der til dette Brug maa være udført paa klart Kalkerlærred eller Kalkerpapir, i en Ramme, hvorpaa det hele udsættes for Lyset. Efter Eksponeringen udvaskes de med Vand, hvorved Saltblandin- gen vil bortvaskes paa de Steder, der ikke er trufne af Lyset, saaledes at Tegningen altsaa viser sig som hvide Streger paa blaa Grund. Man har ogsaa Lystrykpapir, der er impræg- neret saaledes. at Kopien bliver positiv, d. v. s. sort paa hvid Grund, men saadanne Papirer er som Regel vanskeligere at behandle og be- nyttes derfor ikke saa meget Lytta vesicatoria se Spanske Fluer. Læder (Leder; Leather; Cuir). Hu- den af dræbte Dyr er sikkert det første Be- klædningsmiddel, som Menneskene har be- benyttet til Beskærmelse mod Kulden. Den raa, dyriske Hud har imidlertid to uheldige Egenskaber, som gør den mindre vel egnet baade som Beklædningsmiddel og til andre praktiske Anvendelser. Den er nemlig i tør- ret Tilstand stiv og hornagtig, og i gennem- fugtet (udblødt) Tilstand er den vel blød og bøjelig, men slimet og klæbrig, og derhos øde- lægges den i denne Tilstand overordentlig let af Forraadnelse. De Præpareringer, som har til Formaal at gøre Huden bedre egnet til praktisk Anvendelse, gaar derfor ud paa at give Huden i tør Tilstand en større eller min- dre Blødhed og Bøjelighed. alt efter den til- tænkte Anvendelse, samt at give den en større eller mindre Modstandsdygtighed mod For- raadnelse i vaad Tilstand. Disse Præparerin- ger kaldes med et Fællesnavn for Garv- ning, og Hud, der er underkastet en saadan Garvning, kaldes Læder. Til Garvning anvendes Stoffer, hentede fra baade Dyre-, Plante- og Mineralriget. Den største Rolle spiller de vegetabilske Garve- stoffer, der forekommer i forskellige Bark-, Ved-, Blad-, Rod- og Frugtsorter (se G arve- materialer), og som anvendes ved Rød- garvningen; derefter kommer de mine- ralske Qarvemidler, Kogsalt og Alun samt for- skellige andre Metalsalte, navnlig Kromfor- bindelser, der benyttes til Hvid ga r vning og Mineralgarvning (derunder Krom- garvningen); endelig anvendes Tran o. a. Fedtstoffer af animalsk Oprindelse ved S^ems- g a r v n ingen og Fedt garvningen. Naar undtages Pelsværk, der i Reglen hvidx' garves (undertiden finder man Kalvesknja/c som er rødgarvede med Haarene paa\f(>f- benyttes som Overlæder i Fodtøj, siden indad), gaar de forberedende Behand- linger, som gaar forud for den egentlige Garv- ning, for en væsentlig Del ud paa at fjærne Haarene. Allerførst foregaar der dog altid en Udblødning i Vand, som for de friske Huders og Skinds Vedkommende har til Formaal at fjærne vedhængende Snavs og udvaske det letforraadnelige Blod og Lymfe, medens Hen- sigten ved de Huder og Skind, der er konser- verede ved Saltning eller Tørring, er at bringe Huden tilbage i samme Tilstand, som da den var frisk, ved henholdsvis at udvaske Saltet