Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Læder 608 Læder ovennævnte Kalk- og Svovlforbindelser. Næv- nes kan »A r a«, hvis virksomme Bestanddel er et Udtræk af Bugspytkirtlen, Pankreas. — Underlædershuder derimod skal bringes til Garvningen i svellet Tilstand, og de renses blot saa vidt mulig for den Kalk, som de maatte indeholde, ved gentagen Behandling med Vand. Til Rødgarvning anvendes som nævnt vegetabilske Garvematerialer, der formales paa dertil egnede Kværne, eller Ekstrakter af saadanne Garvematerialer. Garvningen kan ske ved, at Huderne ophænges i Garvevæd- sken »Bryen«, og efterhaanden flyttes fra Kar tii Kar, idet Garvestofindholdet i Bryen er stadig stigende. Saadanne Kar kaldes »Far- ver«. Som Regel fuldføres Garvningen kun tor Overlæders Vedkommende paa denne Maade, medens den for Underlæders Ved- kommende fortsættes enten som Grube- garvning eller Fadgarvning. Ved Grubegarvning, der kun anven- des til Underlæder og Sadelmagerlæder (P1 a 11 æ d e r), er Farverne kun svage, og Bryen er fremstillet ved Ekstrahering af friske eller brugte Garvematerialer med Vand. I Bryen maa der foruden Garvestof være Sy- rer til Stede, som dannes ved Gæring af Stof- fer, der forekommer i Garvematerialerne, idet denne Syre skal vedligeholde og fuldende Svelningen (efter først at have mættet Kalken i de Huder, som endnu indeholder Kalk). T Danmark benytter man ogsaa i Almindelighed at svelle Underlædershuder i fortyndet Svovl- syre, efter at de har været behandlede i en enkelt Farve. Efter Behandlingen i Farverne bliver Huderne »forsænket« eller »forstrøet«,. d. v. s. nedlagt fladt i Gruber med Lag af ma- let Garvemateriale imellem, idet Gruben iøv- rigt fyldes med Bry, vundet ved Ekstraktion af Garvematerialer, der i Forvejen har været anvendte i tidligere Forsænkninger eller For- strøntnger, og eventuelt forstærket med Eks- trakter. Lader man Bryen løbe til efterhaan- den, som man fylder Gruben med Huder og Garvemateriale, kalder man det Forstrøning. men bringes Bryen først i Gruben og Huderne og Garvematerialet sænkes ned deri, benæv- nes det Forsænkning. Underlæder faar i danske Garverier fra 2 til 4 Forstrøninger af stigende Varighed, saa Garvningen varer fra % til 1 Aar. Ved Fadgarvning har Bryen i Farverne et ret betydeligt Garvestofindhold, og Huderne behandles derfor ofte, inden de kommer i Farverne, med fortyndet Formalin. Ved denne indledende Garvning opnaaes, at »Narven« (Haarsiden) bedre kan taale den kraftige Paavirkning af det vegetabilske Gar- vestof uden at trække sig sammen. Efter at have passeret Rækken af Farver bringes Hu- derne i store roterende Tromler (Valkefade), i hvilke de ved Hjælp af koncentrerede Eks- traktopløsninger garves færdige i faa Døgn. Quebracho-Ekstrakt er her Hovedmaterialet,, men den anvendes ofte i Forbindelse med an- dre Ekstrakter særlig af Kastanietræ og Ege- træ. Efterbehandlingen efter Garvningen bestaar for Underlæder kun i Tørring og Valsning med stærkt belastede Staal- eller Messingval- ser, hvorved det opnaar større Fasthed. Ved det fadgarvede Læder maa der dog forud for Valsningen gaa en Udstødning med Stene eller andre stumpe Værktøj paa kraftige Maskiner eller udbløde den tørrede Hud. Dette sidste kan — navnlig hvis Tørringen er udført i stærk Solvarme — undertiden ikke udføres tilfredsstillende med Vand alene, hvorfor man i saa Tilfælde understøtter Udblødningen ved at sætte Kemikalier (Soda, Natriumsulfid eller Natriumhydroxyd) til Vandet eller ved me- kanisk Behandling af Huderne — Strækning paa en Bom med et stumpt Værktøj eller Valkning i en Tromle eller et Hammervalke- værk — eller ogsaa ved det dog ret farlige Middel at udbløde i raaddent Vand. Efter Udblødningen følger de Behandlinger, som har til Formaal at faa Haarene til at løsne sig. Mest almindeligt anvendes hertil Kalkning, d. v. s. Ophængning eller Henlæg- gen af Huderne i Kalkmælk, hvortil der altid anvendes læsket Kalk i Overskud, for at Op- løsningen kan faa erstattet den Kalk, der op- tages af Huderne. Ved denne Behandling løs- nes ikke blot Haarene, men Hudvævets indre Tekstur bliver ogsaa løsere, idet visse af Hu- dens Bestanddele opløses i Kalkvandet. Ved Overlæder tilstræbes netop en saadan Løsnen af Hudvævet, hvorved Læderet faar forøget Blødhed og Bøjelighed, men ved Underlæder, hvor der ønskes Fasthed og Stivhed, er det en Ulempe, og Huder, hvoraf der skal frem- stilles Underlæder, afhaares derfor enten ved en muligst kortvarig Kalkning eller ved andre Afhaaringsmidler, nemlig enten ved »Smut- ning«, d. v. s. Ophængning i et lukket Rum, hvori Luften holdes paa en passende Tempe- ratur og Fugtighedsgrad, saa at der indledes en begyndende Forraadnelse, hvorved Haa- rene løsner sig, eller ved Anvendelse af Na- triumsulfid og Arsensulfid, som destruerer selve Haarene uden i væsentlig Grad at be- skadige Læderhuden. Naar Haarene er tilstrækkelig løsnede, af- stryges de ved Hjælp af stumpe Knive eller paa Maskiner, der lader Huden passere Val- ser, paa hvilke et lignende stumpt Værktøj er anbragt, hvorefter Kødsiden renses for ved- hængende Kød og Underhudsvæv ved Hjælp af skarpe Knive eller med lignende Maskiner; men herefter underkastes alle Huder med Undtagelse af Underlædershuderne endnu nogle Behandlinger, hvis Hensigt dels er at fjærne Kalken, som Huderne har optaget, dels at fuldende dens løsnende Virkning paa Væv- teksturen, dels endelig at ophæve den »Svel- ning« (d. v. s. Opsvulmning) af Huderne, som Kalken har bevirket, saa at Huderne ved disse Behandlinger bliver slatne og slunkne. Kalken kan fjærnes ved stærkt fortyndet Saltsyre eller organiske Syrer, men til den øvrige Be- handling anvendes enten den saakaldte »Pyr«, som bestaar af Hønse-, Due- eller Hundegød- ning og Vand, eller ogsaa en Klidbejdse, be- staaende af Klid og Vand, der er gaaet i Mæl- kesyregæring, eller ogsaa benyttes begge Dele efter hinanden. Mere og mere fortræn- ges dog disse primitive Bejdsningsmidler af Præparater, der er fremstillede i dette Øje- med. Disse Præparater indeholder enten den Bakteriekultur eller de Enzymer, som den vi- denskabelige Undersøgelse af »Pyringen« har godtgjort er virksomme under Processen, og de gaar i Handelen under forskellige Navne, f. Eks. Erodin, Oropon, Purgatol. Ogsaa til Løsning af Haarene begynder saa- danne Præparater, ved hvilke Enzymer er virksomme, at vinde Indpas ved Siden af de