Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Læder 609 Lægeærepris udglatte de Rynker, som dannes under valkningen i Tromlerne. For Overlæders Vedkommende bestaar Efterbehandlingen af en hel Række forskellige Operationer, der sammenfattes under Fællesnavnet »Tougning«. De vigtigste af disse er Udvaskning og Ud- stødning med stumpe Værktøj paa en plan i iade for at fjerne den opsugede Garvebry og gøre Læderet glat og plant, Smøring med sdtstoffer (Tran, Talg og Dégras), som i Keglen paaføres Læderet, medens det er halv- vaadt og saa trænger ind i det under Tørrin- gen, og som bidrager til at gøre Læderet blødt og smidigt samt vandtæt, Egalisering af Læderets Tykkelse enten ved Afhøvling (»Falsning«) af Spaaner fra Kødsiden eller ved Spaltning paa særegne Maskiner, en Ope- > cion, som dog ogsaa undertiden foretages for eller midt under Garvningen, hvorved Hu- den deles i to eller flere, til forskellige Anven- delser brugbare Lag, »Spalt«; endelig kom- mer hertil de Behandlinger, som har til For- mal at forbedre Udseendet af (appretere) Overfladen, såsom Indvalsning af kunstig Narv med graverede Messingvalser, Blankstødning, som udføres med Glas- eller Agatværktøi, un- der haardt Pres, o. fl. Kendetegnene paa en god Kvalitet hos rød^- R'aivet Læder er Udseendet og »Grebet«. Cnderlæder fordres, at det skal være faOr Kærnen, men ikke for haardt i Affa(m Af Overlæder forlanges, alt efter de forskellige borter, et mere eller mindre- »JyiW?« Greb, lrc-H eles maa det være ensartet i Tykkelsen hvilket kendes ved at føle langs hen ad en fold. »Narven« maa ikke brække ved Bøj- ning. Ved Overlæder forlanges endog, at en roid skal kunne bøjes sammen til et Hjørne °s klemmes mellem Fingrene, uden at Nar- ven brister. Paa et smukt, ensartet Udseende v el^r Kødside lægges der ogsaa stor 'ægt. ror Underlæders Vedkommende kræves l S,U u 1 Reglen en tøs Farve, en Omstændig- necl, hvorpaa der dog ofte lægges for stor vægt, eftersom den aabenbart ingen Rolle spiller. med Hensyn til Læderets Brugsværdi. nvidgarvet Læder garves med Alun ■/h j i saa det ér Qlacéskind i an5$keskind), der skal fremstilles, anven- Mel °S Æggeblomme, som blandes p d og Alunopløsning til en tynd Dej, »røden«, der bringes til at optages af Skin- ene efter disse Metoder garves i Reglen Kun Faare- og Gedeskind — ved Æltning eller vaiknmg. Efter Garvningen tørres Skindene ucen nogen forudgaaende Udvaskning, og de d iver herved stive, men efter en passende ftgtmng der i Reglen sker ved Henlægning ilg $avsmuld. kan de blødgøres ved at r-Skv -Over den stumPe Æg af en cirkel- Jna Kniv, »Stolning«. Naar Handskeskind taal luVenles med Kødsiden udad — til de , . , »Ruhandsker« —slibes denne paa e1T,eien,’ tøndeformige Valser, besatte med Hp,'.er;a:e, £e^er Pimpsten. Naar hvidgarvet Læ- Tnri a -arves, benyttes mest Træfarver eller FnrL6 naturligt forekommende vegetabilske nic , e^°^er’ dog ofte med en Overfarvning livlig. 1Jære^rver for at gøre Farven mere । i dJ’i tl rødgarvet Læder anvendes derimod i udelukkende Tjærefarvestoffer. Gla- S,d a?Yendes til Handsker, almindelig < ■HvirU11 VeL ^aareskind til For i Fodtøj o. 1. 1 ugarvede Huder anvendes undertiden til 1 Meyers Vareleksikon. Seletøjsarbejder. Endelig bliver som nævnt det meste Pelsværk hvidgarvet. Af andre mineralgarvede Lædersorter er i de senere Aar navnlig det kromgarvede Læ- der kommet til at spille en fremtrædende Rolle (se Kr o miæd er). Semsgarvet Læder eller Vaske- skind fremstilles af Faareskind, hvoraf Nar- ven afstødes under Forbehandlingen. I den senere Tid bruger man ogsaa ofte at spalte Skindene paa dertil egnede Maskiner, hvor- ved den tynde Narvspalt rødgarves (i Reglen med Sumak) og anvendes til Bogbinder- og Portefeuillearbejder. medens den tykkere Kød- spalt semsgarves. Dette sker ved Valkning med Tran og en Gæring sammen dermed, hvorved en Del af Trannens Bestanddele op- tages paa en saadan Maade af Skindet, at den ikke mere kan fjernes, selv ved Vaskning med alkalisk Lud. Den overskydende Tran ud- presses eller fjærnes ved Vaskning med Soda- lud og giver »Dégras« (s. d.). Semsskindenes Overflade appreteres ved Slibning paa samme Maade som Skind til Ruhandsker. Fedtgarvet Læder er i Virkeligheden kun Raahud, hvori Fedtstoffer er bragte til at indlejre sig paa rent mekanisk Vis. Det an- vendes til Drivremme og navnlig til Slag- f remme til Vævemaskiner, da det har bevaret : den raa Huds uforandrede Sejhed og Styrke. Angaaende Laklæder (s. d.). At man kan garve med andre Stoffer end dem, der er nævnte ved de ovenfor skildrede Garvemetoder. har længe været kendt, men om nogen Fabrikation i det større af brugbart Læder har der dog hidtil ikke været Tale. Forsøgene fortsættes dog stadigt. Saaledes er Formalinets Virkning allerede ovenfor berørt, medens Virkningen af Svovlsyrling findes omtalt under Quebracho. Nyere er det i Han- delen gaaende »Neradol«. bestaaende af aro- matiske Sulfosyrer i Forbindelse med Form- aldehyd. Der gøres ogsaa Forsøg med An- vendelsen af Jærnsalte til Mineralgarvning. Angaaende Ind- og Udførsel af ' der (s. d.). I.æderbrunt, Læ d e r g u 11, se Læderfil kaldes en med Læder Træstok, der benyttes til Polering af Metal ved Hjælp af Smergel. Læderkul er Kul, fremstillet ved Forkulning af Læderaffald. Det benyttes til Indsætning af Jærn s. d.). Læderlærred bruges som Fællesbetegnelse for forskellige Slags særlig tæt og fast vævet Lærred. Læderpapir er Papir, fremstillet af fint ma- let Læderaffald. Betegnelsen bruges ogsaa om Pap og Papir, fremstillet af Træslib, der er farvet brunt ved Behandling med Damp i lukkede Beholdere. Læderremme se Drivremme. Lædersmørelse er en Blanding af Dégras, Talg og Tran, der bruges til Indfedtning af Fedtlæder. Lædertapeter se Qyldenlæder. Lægeigler se Blodigler. Lægeærepris, Veronica officinalis, er en i største Delen af Europa vildtvoksende, perennerende Urt af de maskeblomstredes Familie, hvis haarede, opstigende, ved Grun- den krybende og grenede Stængel, bærer kortstilkede, omvendt ægformede, fint savtak- kede Blade og fra Bladhjørnerne udgaaende 39 beredte Hu- Fos f i n. overtrukken