Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læder
609
Lægeærepris
udglatte de Rynker, som dannes under
valkningen i Tromlerne. For Overlæders
Vedkommende bestaar Efterbehandlingen af
en hel Række forskellige Operationer, der
sammenfattes under Fællesnavnet »Tougning«.
De vigtigste af disse er Udvaskning og Ud-
stødning med stumpe Værktøj paa en plan
i iade for at fjerne den opsugede Garvebry
og gøre Læderet glat og plant, Smøring med
sdtstoffer (Tran, Talg og Dégras), som i
Keglen paaføres Læderet, medens det er halv-
vaadt og saa trænger ind i det under Tørrin-
gen, og som bidrager til at gøre Læderet
blødt og smidigt samt vandtæt, Egalisering af
Læderets Tykkelse enten ved Afhøvling
(»Falsning«) af Spaaner fra Kødsiden eller
ved Spaltning paa særegne Maskiner, en Ope-
> cion, som dog ogsaa undertiden foretages
for eller midt under Garvningen, hvorved Hu-
den deles i to eller flere, til forskellige Anven-
delser brugbare Lag, »Spalt«; endelig kom-
mer hertil de Behandlinger, som har til For-
mal at forbedre Udseendet af (appretere)
Overfladen, såsom Indvalsning af kunstig Narv
med graverede Messingvalser, Blankstødning,
som udføres med Glas- eller Agatværktøi, un-
der haardt Pres, o. fl.
Kendetegnene paa en god Kvalitet hos rød^-
R'aivet Læder er Udseendet og »Grebet«.
Cnderlæder fordres, at det skal være faOr
Kærnen, men ikke for haardt i Affa(m Af
Overlæder forlanges, alt efter de forskellige
borter, et mere eller mindre- »JyiW?« Greb,
lrc-H eles maa det være ensartet i Tykkelsen
hvilket kendes ved at føle langs hen ad en
fold. »Narven« maa ikke brække ved Bøj-
ning. Ved Overlæder forlanges endog, at en
roid skal kunne bøjes sammen til et Hjørne
°s klemmes mellem Fingrene, uden at Nar-
ven brister. Paa et smukt, ensartet Udseende
v el^r Kødside lægges der ogsaa stor
'ægt. ror Underlæders Vedkommende kræves
l S,U u 1 Reglen en tøs Farve, en Omstændig-
necl, hvorpaa der dog ofte lægges for stor
vægt, eftersom den aabenbart ingen Rolle
spiller. med Hensyn til Læderets Brugsværdi.
nvidgarvet Læder garves med Alun
■/h j i saa det ér Qlacéskind
i an5$keskind), der skal fremstilles, anven-
Mel °S Æggeblomme, som blandes
p d og Alunopløsning til en tynd Dej,
»røden«, der bringes til at optages af Skin-
ene efter disse Metoder garves i Reglen
Kun Faare- og Gedeskind — ved Æltning eller
vaiknmg. Efter Garvningen tørres Skindene
ucen nogen forudgaaende Udvaskning, og de
d iver herved stive, men efter en passende
ftgtmng der i Reglen sker ved Henlægning
ilg $avsmuld. kan de blødgøres ved at
r-Skv -Over den stumPe Æg af en cirkel-
Jna Kniv, »Stolning«. Naar Handskeskind
taal luVenles med Kødsiden udad — til de
, . , »Ruhandsker« —slibes denne paa
e1T,eien,’ tøndeformige Valser, besatte med
Hp,'.er;a:e, £e^er Pimpsten. Naar hvidgarvet Læ-
Tnri a -arves, benyttes mest Træfarver eller
FnrL6 naturligt forekommende vegetabilske
nic , e^°^er’ dog ofte med en Overfarvning
livlig. 1Jære^rver for at gøre Farven mere ।
i dJ’i tl rødgarvet Læder anvendes derimod i
udelukkende Tjærefarvestoffer. Gla-
S,d a?Yendes til Handsker, almindelig <
■HvirU11 VeL ^aareskind til For i Fodtøj o. 1. 1
ugarvede Huder anvendes undertiden til 1
Meyers Vareleksikon.
Seletøjsarbejder. Endelig bliver som nævnt
det meste Pelsværk hvidgarvet.
Af andre mineralgarvede Lædersorter er i
de senere Aar navnlig det kromgarvede Læ-
der kommet til at spille en fremtrædende
Rolle (se Kr o miæd er).
Semsgarvet Læder eller Vaske-
skind fremstilles af Faareskind, hvoraf Nar-
ven afstødes under Forbehandlingen. I den
senere Tid bruger man ogsaa ofte at spalte
Skindene paa dertil egnede Maskiner, hvor-
ved den tynde Narvspalt rødgarves (i Reglen
med Sumak) og anvendes til Bogbinder- og
Portefeuillearbejder. medens den tykkere Kød-
spalt semsgarves. Dette sker ved Valkning
med Tran og en Gæring sammen dermed,
hvorved en Del af Trannens Bestanddele op-
tages paa en saadan Maade af Skindet, at den
ikke mere kan fjernes, selv ved Vaskning med
alkalisk Lud. Den overskydende Tran ud-
presses eller fjærnes ved Vaskning med Soda-
lud og giver »Dégras« (s. d.). Semsskindenes
Overflade appreteres ved Slibning paa samme
Maade som Skind til Ruhandsker.
Fedtgarvet Læder er i Virkeligheden
kun Raahud, hvori Fedtstoffer er bragte til at
indlejre sig paa rent mekanisk Vis. Det an-
vendes til Drivremme og navnlig til Slag-
f remme til Vævemaskiner, da det har bevaret
: den raa Huds uforandrede Sejhed og Styrke.
Angaaende Laklæder (s. d.).
At man kan garve med andre Stoffer end
dem, der er nævnte ved de ovenfor skildrede
Garvemetoder. har længe været kendt, men
om nogen Fabrikation i det større af brugbart
Læder har der dog hidtil ikke været Tale.
Forsøgene fortsættes dog stadigt. Saaledes er
Formalinets Virkning allerede ovenfor berørt,
medens Virkningen af Svovlsyrling findes
omtalt under Quebracho. Nyere er det i Han-
delen gaaende »Neradol«. bestaaende af aro-
matiske Sulfosyrer i Forbindelse med Form-
aldehyd. Der gøres ogsaa Forsøg med An-
vendelsen af Jærnsalte til Mineralgarvning.
Angaaende Ind- og Udførsel af '
der (s. d.).
I.æderbrunt, Læ d e r g u 11, se
Læderfil kaldes en med Læder
Træstok, der benyttes til Polering af Metal
ved Hjælp af Smergel.
Læderkul er Kul, fremstillet ved Forkulning
af Læderaffald. Det benyttes til Indsætning af
Jærn s. d.).
Læderlærred bruges som Fællesbetegnelse
for forskellige Slags særlig tæt og fast vævet
Lærred.
Læderpapir er Papir, fremstillet af fint ma-
let Læderaffald. Betegnelsen bruges ogsaa
om Pap og Papir, fremstillet af Træslib, der
er farvet brunt ved Behandling med Damp i
lukkede Beholdere.
Læderremme se Drivremme.
Lædersmørelse er en Blanding af Dégras,
Talg og Tran, der bruges til Indfedtning af
Fedtlæder.
Lædertapeter se Qyldenlæder.
Lægeigler se Blodigler.
Lægeærepris, Veronica officinalis,
er en i største Delen af Europa vildtvoksende,
perennerende Urt af de maskeblomstredes
Familie, hvis haarede, opstigende, ved Grun-
den krybende og grenede Stængel, bærer
kortstilkede, omvendt ægformede, fint savtak-
kede Blade og fra Bladhjørnerne udgaaende
39
beredte Hu-
Fos f i n.
overtrukken