Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lækatskind
610
Lærred
Lærketræ, men er endnu bedre end dette.
Tamarack bruges ogsaa undertiden som Be-
nævnelse for den lige fra Newfoundland til
Pennsylvanien voksende Larix amer i-
cana, Hackmatack, hvis Ved imidlertid
staar tilbage for det europæiske Lærketræ.
hvorfor sidstnævnte nu efterhaanden dyrkes i
Nordamerika. Vedet af den japanske Lærk,
L. 1 e p t o 1 e p i s, Kar am a t s u. har en rød-
brun Kærne, er meget holdbart og benyttes,
paa samme Maade som Tamarack.
Lærkebark, Barken af Larix euro-
p æ a, anvendes i England og Skotland hyp-
pigt som Garvemateriale. Det indeholder 6—
8 % af et Garvestof, som i sin Virkning paa
Læderet ligner Granbark-Garyestoffet.
Lærred (Le in w and; Linen; Toile)
kaldes i Almindelighed et af Hør-, Hampe-
eller Blaargarn, undertiden ogsaa af Jutegarn
glat vævet Tøj, i hvilket Islættraadene afveks-
lende gaar under og over 1 Kædetraad, hvil-
ken Bindingsmaade almindelig har faaet Navn
af Lærredsvævning. Efter Raastoffet skelnet
man mellem Hørgarnslærred eller rent Lær-
red Hampelærred, Blaagarnslærred og blan-
dede Varer. Disse sidste kan igen være halv-
linnede med. Hørgarnskæde og Blaargarns-
islæt og halvbomulds, ved hvilke Hørgarn og
Bomuldsgarn udgør henholdsvis enten Kæden
eller Islætten. Den sidstnævnte Sort giver in-
gen fin Vare, skønt den ved passende Appre-
tur kan faa et smukt Udseende. Den kaldes
ofte fejlagtig irsk Lærred, idet det da sæd-
vanlig er Kæden, der er af Bomuld, og Islæt-
ten af Hørgarn. løvrigt skelner man efter
Brugen navnlig mellem de lettere Sorter,,
hvortil hører QlaWærred, Skjorte-
lærred, Fo ri ær fed og Batist, og de
sværere Stoffer, hvortil hører Sejldug.
Sædvanli? benyttes til Vævning ubleget Garn,
der i Forvejen er kogC i Soda- eller Potaske-
lud for at blive mpre smidigt. Sjældnere be-
nyttes bleget Garn, nemlig til det s. k. C r e a s
(s d.), der sædvanlig er mere holdbart end
det Lærred, som er bleget efter Vævningen..
Det Lærred, dér skal forblive ubleget, faar
ingen yKbs^cDøhandling, medens det Lærred,
der skal bleges, først vaskes, hvorpaa det
: bleges ved Græsblegning eller med Klor, se
: Blegning, og appreteres (smign. Appretur)
■ med Stivelse, Palmeoliesæbe e. 1. og presses.
Stivelsen anvendtes tidligere altid i Form at
• Klister, nu ogsaa raa, idet man ved særlige
[ Maskiner bringer Stivelsemælken ind i løjet..
[ Ofte giver man Appreturen en Tilsætning at
• lidt Voks eller Stearin, der bevirker, at Lær-
t redet ved den efterfølgende Kalandring fa«1
en større Glans. ,
Broget Lærred bliver enten vævet under
Anvendelse af farvede Traade, der da sæd-
vanlig med Undtagelse af de blaa er Bom-
uldstraade, der lettere modtager Farven end
Hørgarn, ellør de bliver efter Vævning
trykkede eller stykfarvede.
Det til Underbeklædningsgenstande bestemte
Lærred af Hørgarn med eller uden Bomulcis-
garn væves i mange forskellige Finheder og
gaar i Handelen under mange forskellige Be-
nævnelser, af hvilke de, der har Henty dm g
til Produktionsstedet (hollandsk, irsk, Osna-
brucker, Bielefelder, schlesisk o. s. v.), er gan-
ske betydningsløse.
Lærred skal, naar det er godt bleget, være
hvidt ogsaa i det indre af Traadene. og diss
klaseformede Stande af blegblaa, sjældent .
hvide Blomster. Den tørrede Urt, Herb a
Ver o ni cæ, benyttes som Husmiddel mod i
Hoste o. .1. ,. i • j
Lækatskind se Hermelinskind. '
Lærkesvamp (Lårchenschwamm ell. .
Locher schw amm; Larch agaric;
Polypore de Méléze; Polyporus
officinalis), er en Svamp, der snylter paa
Lærketræet, overalt hvor dette forekommer,
især udbredt paa dets sibiriske Form, Larix
s i b i r i c a. Svampens Frugtlegeme har Form
som en Hestehov eller som en uregelmæssig
afstumpet Kegle og kan opnaa en Vægt af ind-
til 7 kg Det er udvendigt smudsig gult eller
brunligt, indvendigt hvidligt, dannet af lange,
sammenfiltrede Hyfetraade, og med Alderen
stærkt harpiksholdigt. Den største Mængde
indsamles i Sibirien og Nordrusland og kom-
mer i Handelen over Arkangel under Navnet
Fungus eller Boletus La ricis eller det
ældre Navn Agaricus al bu s. Lærke-
svamp har en svag, melagtig Lugt og em Be-
gyndelsen sødlig, senere meget bitter Smag.
Den anvendes til Fremstilling af Bittersnaps
samt i Medicinen paa Grund af sit Indhold af
Agaricin (s. d.) mod Nattesved hos Ftisi-
kCLærketræ (Lårchenholz: Larch wood;
Bois de Méléze), er Vedet af den almin-
delige Lærk, Larix europæ.a, der i Eu-
ropa navnlig er vildtvoksende i Alperne og
Karpatherne samt i de mahrisk-schlesiske Dal-
strøg. Herfra har Træet udbredt sig over hele
Europa, hvor det nu er dyrket saa nordligt
som indtil Tromsø. hvor det dog kun trives i
Buskform. Det hører til de ikke-stedse-grønne
Naaletræer, idet de temmelig bløde, 1—3 cm
lange, lysegrønne, i Smaabundter siddende
Naale afkastes hvert Efteraar. I Danmark og
Norge spiller det ikke stor Rolle som Skov-
træ da det dels lider meget af Blæsten, dels
er meget modtageligt for Svampeangreb. Dog
danner det paa enkelte Steder i det indre af
Norge, f. Eks. ved Kongsvinger, store, krai-
tiee Skove. Vedet har en temmelig smal 1,5
—3 cm tyk, gullig eller rødlighvid Splint og
en gullighvid, rødligbrun, indtil lys karminrød
Kærne. Vedet er blødt, let spalteligt og meget
elastisk, fast og overordentlig holdbart, idet
det meget godt taaler afvekslende Væde og
Tørhed og har en stor Bæreævne. Paa Grund
heraf er det det mest søgte af alle Naaletræer
til almindeligt Bygningsarbejde, saavel som til
Vand- og Skibsbygning, til Mastetræer, til
Fremstilling af Landbrugsmaskiner. Telegrai-
pæle og Jærnbanesveller. Fra almindeligt
Grantræ, som Vedet iøvrigt Jigner, kendes det
let under Mikroskopet og iøvrigt ved Kær-
nens Farve, der i frisk Tilstand sædvanlig ør
betydeligt mørkere end Rødgranens. ^(æet
leverer ogsaa venetiansk Terpentin, og bar-
ken kan benyttes til Garvning.
Af den i det vestlige Nordamerika, navnlig
i Columbia voksende Tamarack, Larix
occidentalis, faas det s. k. Tamar ack-
t r æ. Vedet er tungt, overordentlig stærkt og
haar’dt, tæt, silkeagtigt, modtager en smuk
Politur og er meget modstandsdygtigt mod
Atmosfærilierne og overfor fugtig Jord. Det
hører til de mest elastiske Træsorter, som
overhovedet kendes. Den tynde Splint er
næsten hvid, Kærnen svagt rødlig. Det be-
nyttes paa samme Maade som det europæiske