Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lækatskind 610 Lærred Lærketræ, men er endnu bedre end dette. Tamarack bruges ogsaa undertiden som Be- nævnelse for den lige fra Newfoundland til Pennsylvanien voksende Larix amer i- cana, Hackmatack, hvis Ved imidlertid staar tilbage for det europæiske Lærketræ. hvorfor sidstnævnte nu efterhaanden dyrkes i Nordamerika. Vedet af den japanske Lærk, L. 1 e p t o 1 e p i s, Kar am a t s u. har en rød- brun Kærne, er meget holdbart og benyttes, paa samme Maade som Tamarack. Lærkebark, Barken af Larix euro- p æ a, anvendes i England og Skotland hyp- pigt som Garvemateriale. Det indeholder 6— 8 % af et Garvestof, som i sin Virkning paa Læderet ligner Granbark-Garyestoffet. Lærred (Le in w and; Linen; Toile) kaldes i Almindelighed et af Hør-, Hampe- eller Blaargarn, undertiden ogsaa af Jutegarn glat vævet Tøj, i hvilket Islættraadene afveks- lende gaar under og over 1 Kædetraad, hvil- ken Bindingsmaade almindelig har faaet Navn af Lærredsvævning. Efter Raastoffet skelnet man mellem Hørgarnslærred eller rent Lær- red Hampelærred, Blaagarnslærred og blan- dede Varer. Disse sidste kan igen være halv- linnede med. Hørgarnskæde og Blaargarns- islæt og halvbomulds, ved hvilke Hørgarn og Bomuldsgarn udgør henholdsvis enten Kæden eller Islætten. Den sidstnævnte Sort giver in- gen fin Vare, skønt den ved passende Appre- tur kan faa et smukt Udseende. Den kaldes ofte fejlagtig irsk Lærred, idet det da sæd- vanlig er Kæden, der er af Bomuld, og Islæt- ten af Hørgarn. løvrigt skelner man efter Brugen navnlig mellem de lettere Sorter,, hvortil hører QlaWærred, Skjorte- lærred, Fo ri ær fed og Batist, og de sværere Stoffer, hvortil hører Sejldug. Sædvanli? benyttes til Vævning ubleget Garn, der i Forvejen er kogC i Soda- eller Potaske- lud for at blive mpre smidigt. Sjældnere be- nyttes bleget Garn, nemlig til det s. k. C r e a s (s d.), der sædvanlig er mere holdbart end det Lærred, som er bleget efter Vævningen.. Det Lærred, dér skal forblive ubleget, faar ingen yKbs^cDøhandling, medens det Lærred, der skal bleges, først vaskes, hvorpaa det : bleges ved Græsblegning eller med Klor, se : Blegning, og appreteres (smign. Appretur) ■ med Stivelse, Palmeoliesæbe e. 1. og presses. Stivelsen anvendtes tidligere altid i Form at • Klister, nu ogsaa raa, idet man ved særlige [ Maskiner bringer Stivelsemælken ind i løjet.. [ Ofte giver man Appreturen en Tilsætning at • lidt Voks eller Stearin, der bevirker, at Lær- t redet ved den efterfølgende Kalandring fa«1 en større Glans. , Broget Lærred bliver enten vævet under Anvendelse af farvede Traade, der da sæd- vanlig med Undtagelse af de blaa er Bom- uldstraade, der lettere modtager Farven end Hørgarn, ellør de bliver efter Vævning trykkede eller stykfarvede. Det til Underbeklædningsgenstande bestemte Lærred af Hørgarn med eller uden Bomulcis- garn væves i mange forskellige Finheder og gaar i Handelen under mange forskellige Be- nævnelser, af hvilke de, der har Henty dm g til Produktionsstedet (hollandsk, irsk, Osna- brucker, Bielefelder, schlesisk o. s. v.), er gan- ske betydningsløse. Lærred skal, naar det er godt bleget, være hvidt ogsaa i det indre af Traadene. og diss klaseformede Stande af blegblaa, sjældent . hvide Blomster. Den tørrede Urt, Herb a Ver o ni cæ, benyttes som Husmiddel mod i Hoste o. .1. ,. i • j Lækatskind se Hermelinskind. ' Lærkesvamp (Lårchenschwamm ell. . Locher schw amm; Larch agaric; Polypore de Méléze; Polyporus officinalis), er en Svamp, der snylter paa Lærketræet, overalt hvor dette forekommer, især udbredt paa dets sibiriske Form, Larix s i b i r i c a. Svampens Frugtlegeme har Form som en Hestehov eller som en uregelmæssig afstumpet Kegle og kan opnaa en Vægt af ind- til 7 kg Det er udvendigt smudsig gult eller brunligt, indvendigt hvidligt, dannet af lange, sammenfiltrede Hyfetraade, og med Alderen stærkt harpiksholdigt. Den største Mængde indsamles i Sibirien og Nordrusland og kom- mer i Handelen over Arkangel under Navnet Fungus eller Boletus La ricis eller det ældre Navn Agaricus al bu s. Lærke- svamp har en svag, melagtig Lugt og em Be- gyndelsen sødlig, senere meget bitter Smag. Den anvendes til Fremstilling af Bittersnaps samt i Medicinen paa Grund af sit Indhold af Agaricin (s. d.) mod Nattesved hos Ftisi- kCLærketræ (Lårchenholz: Larch wood; Bois de Méléze), er Vedet af den almin- delige Lærk, Larix europæ.a, der i Eu- ropa navnlig er vildtvoksende i Alperne og Karpatherne samt i de mahrisk-schlesiske Dal- strøg. Herfra har Træet udbredt sig over hele Europa, hvor det nu er dyrket saa nordligt som indtil Tromsø. hvor det dog kun trives i Buskform. Det hører til de ikke-stedse-grønne Naaletræer, idet de temmelig bløde, 1—3 cm lange, lysegrønne, i Smaabundter siddende Naale afkastes hvert Efteraar. I Danmark og Norge spiller det ikke stor Rolle som Skov- træ da det dels lider meget af Blæsten, dels er meget modtageligt for Svampeangreb. Dog danner det paa enkelte Steder i det indre af Norge, f. Eks. ved Kongsvinger, store, krai- tiee Skove. Vedet har en temmelig smal 1,5 —3 cm tyk, gullig eller rødlighvid Splint og en gullighvid, rødligbrun, indtil lys karminrød Kærne. Vedet er blødt, let spalteligt og meget elastisk, fast og overordentlig holdbart, idet det meget godt taaler afvekslende Væde og Tørhed og har en stor Bæreævne. Paa Grund heraf er det det mest søgte af alle Naaletræer til almindeligt Bygningsarbejde, saavel som til Vand- og Skibsbygning, til Mastetræer, til Fremstilling af Landbrugsmaskiner. Telegrai- pæle og Jærnbanesveller. Fra almindeligt Grantræ, som Vedet iøvrigt Jigner, kendes det let under Mikroskopet og iøvrigt ved Kær- nens Farve, der i frisk Tilstand sædvanlig ør betydeligt mørkere end Rødgranens. ^(æet leverer ogsaa venetiansk Terpentin, og bar- ken kan benyttes til Garvning. Af den i det vestlige Nordamerika, navnlig i Columbia voksende Tamarack, Larix occidentalis, faas det s. k. Tamar ack- t r æ. Vedet er tungt, overordentlig stærkt og haar’dt, tæt, silkeagtigt, modtager en smuk Politur og er meget modstandsdygtigt mod Atmosfærilierne og overfor fugtig Jord. Det hører til de mest elastiske Træsorter, som overhovedet kendes. Den tynde Splint er næsten hvid, Kærnen svagt rødlig. Det be- nyttes paa samme Maade som det europæiske