Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Læst 611 Løg maa ikke blive gule ved Behandling med Al- kali, da dette tyder paa, at de tilstedeværende Pektinstoffer ikke er fjærnede ved Blegnin- gen. Finheden bestemmes ved Hjælp af et lille Forstørrelsesglas, den s. k. Traadtæller, ved Hjælp af hviket man tæller Antallet af Kædetraade. 40 Traade kaldes 1 Gang, og jo flere saadanne Gange Lærredet har i Bred- den, des finere og tættere er det. Sædvanlig aftæller man 1 Gang og maaler derefter med en Passer, hvor mange Gange, der findes i Stykkets Bredde. Paa denne Maade kan man ogsaa under fornødent Hensyn til Garnpri- serne tilnærmelsesvis bestemme Prisen paa i.ærredet. Foruden af Finheden er Godheden ai Lærredet ogsaa afhængig af Traadenes og hævningens Ensartethed. Traadene skal være ensartet runde, fri for Knuder og ens i Kæde og Islæt. Det maa ogsaa være vævet lige tæt og fast og ikke være trukket ud i Længden eller Bredden, hvilket giver sig til Kende ved Iraadenes skæve Retning. Kanterne maa Være lige og ikke bugtede, hvilket sidste vilde tyde paa ulige Tykkelse af Kædetraadene. Da mange Fejl dækkes ved Appreturen, maa denne ved en Undersøgelse først saa vidt muligt fjærnes ved Vask, og man maa derhos aitid undersøge Stykkerne indvendigt, hvor de sædvanligt har mindre Appretur end paa Ydersiden. Vil man undersøge, af hvilke Raa- stoifer Lærred er vævet, gives der hertil kun et virkelig paalideligt Hjælpemiddel, nemlig Mikroskopet, der da ogsaa hurtigt og sikkert giver det ønskede Svar (smign. Afbildningerne under Bomuld, Hør og Jute). De s. k. prak- tiske Prøver, f. Eks. Behandlingen med kon- centreret Svovlsyre, der skal opløse Bom- uldstraadene, men lade Hørtraadene være upaavirkede, kan føre til helt forkerte Resul- tater. Lærred af forskellig Art fremstilles nu i næsten alle Industrilande, men i størst Mæng- de og med det rigeste Udvalg af Kvaliteter i ae gamle Centrer for denne Fabrikation: v'estphalen (Bielefeldt), Schlesien (Freiburg N<?ustadt), Sachsen (Lausitz) og Belgien U landern og Braband). Fra Westphalen og schlesien faas navnlig alle Kvaliteter i ble- p, e Varer og grovere, ublegede Varer, f. cks. Kløtzel o. 1., bestemte for Bleg. De sam- me Varer fremstilles i Belgien, medens Sach- sen usling producerer Dækketøj. Irland frem- h ul lærred i alle finere Kvaliteter og er neit dominerende paa et enkelt Omraade, nem- ng Lommetørklæder. Læst se Maal og Fodtøj. Lævulose se Fruktose. Løbe se O s t e I ø b e. p.^dished er Betegnelsen for Sølvvarers i ^“Qidighed (s. d.), naar denne udtrykkes i 7 hvilke der §aar 16 Paa 1 Mark Raa- vægt. Saaledes bliver f. Eks. 14-lødigt Sølv , c ,= °’875’ 12-lødigt Sølv = 12/ie = 0,750 nnt Sølv o. s. v. er i botanisk Forstand en særlig Form . anJens underjordiske Stængel, som be- et kort> tykt Stængelstykke, besat onto , Paa Oplagsnæring rige Blade, der f fi1 vær.e smaa skælformede eller som s-, Liljefamilien helt kan omslutte Hon Istykkot, medens de yderste er om- for«?nde Ttørr®’ seie Hinder. I Handelen orstaas ved Løg (Z wi eb el, Lauch, Bolle; ions, Bulls; O i g n o n s) Løgene af en særlig Slægt, Allium, af Liljefamilien, der dyrkes i en stor Mængde Arter, og som bru- ges dels i Husholdningen, dels til Fremstillin- gen af Løgolie (s. d.). Af de dyrkede Sorter kan følgende nævnes: Rødløg, Allium Cep a, er toaarig og dyrkes i en Mængde Varieteter, i Norge indtil ■ 680 n. Br. Af de egentlige Rødløg dyrkes dels ’ de meget skarpt smagende Varieteter, flad, blodrød, hollandsk blegrød, Er- fur t h e r og gul hol landsk Rødløg, dels de mildere smagende, gule og røde Zit- tau e r. De saas tidligt om Foraaret, optages i August, og efter en‘foreløbig Tørring paa Jorden henlægges de til den egentlige Tørring i et luftigt Rum; de maa overvintres paa et frostfrit Sted. En særlig Slags Rødløg er de spanske Løg, der kan naa en Vægt af ind- til 0,5 kg, og som har en mildere Smag end de egentlige Rødløg. Af Varieteter dyrkes navnlig Madeiraløg samt gul og hvid spansk. De modnes noget senere end egent- lig Rødløg. Herhen, hører ogsaa det i Skandi- navien sjældnere dyrkede V i n t e r 1 ø g eller P i b e 1 ø g, A. f i s-4 u 1 o s u m, med en, o trent paa Midten opsvulmet Stængel Purre, Porre, Ampeloprasum, er " giver sædvanlig et aflangt, næsTen'valsefor- met, hvidt Løg. Det dyrkes navnlig i Varie- teterne Kæmpepurre og Musselbur- g h e r og naar ikke saa højt mod Nord som Rødløg. En Varietet heraf er Perleløget, der i Hjørnerne af det store Løg udvikler en talrig Mængde smaa Løg, som kan fraskilles og benyttes til Lægning om Foraaret. Skalotter, Skarlotter, A. ascalo- n i c u m, har smaa. hvide Løg med en meget mild Smag. I Danmark og Norge kommer Frøene sjældent til Udvikling, og de formeres derfor sædvanligt ved Lægning af smaa Biløg. De modnes sædvanlig i August og behandles paa samme Maade som Rødløg. Hvidløg, A. sativum, har et næsten kugleformet, ofte knudret, hvidt Løg med en meget skarp og gennemtrængende Lugt og Smag. Nær beslægtet et Rokamboleløg, Skovløg eller S 1 a n g e 1 ø g, der ogsaa forekommer almindelig vildtvoksende i Dan- mark, og som har en meget mildere Smag end Hvidløget. Dyrkningen er den samme som Skalottens. Purløg, norsk: Græsløg, A. Schoen- o p r a s u m, er en lille, indtil 16 cm høj Plante, af hvilken kun de trinde Blade benyttes; for- uden som dyrket forekommer den ogsaa for- vildet baade i Danmark og Norge. Foruden i raa Tilstand kommer Løg, navn- lig Skalotter, ogsaa i Handelen som Pickles, nedlagte i Eddike og Krydderier. Løg skal være sunde og friske, ikke beskadigede eller spirede og ikke forurenede med Jord, hvor- ved Vægten forøges. Til Skandinavien ind- føres Løg fra Tyskland, Polen, Holland og Belgien samt fra Italien og Ægypten, fra hvilke sidstnævnte Steder friske Løg frem- kommer i April og Maj. Foruden disse Løg udgør ogsaa de forskel- lige Slags Blomsterløg en betydelig Han- delsartikel og indføres til Skandinavien ho- vedsagelig fra Holland. Før Krigen indførte Danmark c. 2500 i spiselige Løg og c. 675 t Blomsterløg og Knolde og udførte c. 80 og c. 100 t. — Norge ind- 39 s