Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Løgolie
612
Maal og Vægt
førte c. 1500 og c. 270 t. — S v e r i g e ind-
førte c. 1350 og c. 1270 t.
Løgolie er en æterisk Olie, der faas ved
Destillation af Hvidløg med Vanddamp. Den
er gullig eller gulbrun og har en meget stærk,
højst ubehagelig Lugt af Hvidløg. Udbyttet er
kun meget ringe, nemlig højst 0,009 %. Den
udmærker sig ved et Indhold af forskellige
Svovlforbindelser, af hvilke Allyldisulfid er
den egentlige Bærer af Lugten. Den har væ-
ret foreslaaet til Krydring af Svinefedt i Ste-
det for Hvidløg, men er vistnok for kostbar at
fremstille. I Medicinen har den tidligere fun-
det nogen Anvendelse.
Løjer, Ablett e. Strømskalle, Aspi-
r u s al b u r n u s, er en i hele Mellem- og
Nordeuropa udbredt Karpefisk. Den har en
langstrakt, paa Ryggen grønlig, paa Siderne
og Bugen stærkt sølvglinsende, indtil 25 cm
lang Krop og benyttes i stor Mængde som
Agn ved Ferskvandsfiskeriet. Kødet er meget
velsmagende, men paa Grund af Fiskens Li-
denhed spises den næsten aldrig. Af Skællene
tilberedes Perleessens (s. d.).
Løn se Ahorn.
Lørracher se Badensiske Vine.
Løveskind af afrikanske og asiatiske Løver
kommer nu og da til Europa for at benyttes
som Fodtæpper o. 1. De smukkeste er Skin-
dene af de asiatiske Hanløver, som fra Kryd-
set og nedad er glathaarede. og som kan naa
en Længde af 1,5 m. Smukke, fuldstændige
Skind af denne Art betales meget højt, me-
dens mindre Skind eller Skindene af Hun-
løverne, der er uden Manke, staar i en rin-
gere Pris.
Løvetand, Mælkebøtte (Lowenzahn;
Dandelion; Pis-en-lit; Taraxacum
officinale), er den som et almindelig ud-
bredt Ukrudt bekendte, til de kurveblomstrede
hørende fleraarige Plante med tandet ind-
skaarne Blade og store, gule Blomsterkurve.
Roden, Radix Taraxaci, er lang, foroven
sædvanlig fingertyk, udvendig brun, indvendig
hvid, kødfuld og bliver ved Tørring haard og
sprød. Paa et Tværsnit viser den brede, hvide
Bark koncentriske Ringe, der stammer fra
Mælkekarrene. Om Foraaret har Roden en
sød Smag og er rig paa Mælkesaft, om Efter-
aaret er den skarp og bitter og indeholder da
kun lidt Mælkesaft. Den indsamles om Efter-
aaret og bliver da enten spaltet eller skaaret
i Skiver og tørret. Enkelte Steder anvendes
den i Medicinen, men den største Anvendelse
finder den som Kaffesurrogat, til hvilket Brug
den behandles paa samme Maade som Cikorie
, (s. d.). Den indeholder et Bitterstof, Taraxa-
cin, og vekslende Mængder Inulin og Sukker.
De unge Blade og Foraarsroden benyttes paa
flere Steder i Mellem- og Sydeuropa som
Salat, og Planten er der undertiden Genstand
for Dyrkning.
Løvstikrod (Liebstockelwurzel ell.
Lippstock; Lovage root; Racine
de livéche; Radix (eller R h i z o m a)
Le v i s t i c i) faas af den i Mellemeuropa dyr-
kede Levisticum officinale, en c. 2 m
høj Skærmplante med store, fjersnitdelte Bla-
de og lysegule, i en mangestraalet Skærm
siddende Blomster. De 2—3-aarige Planters
underjordiske Dele optages om Foraaret, spal-
tes paa langs, vaskes og tørres og udgør den
i Handelen gaaende Droge. Denne bestaar af
den noget grenede Rod med foroven paasid-
dende Stængelrest og Bladbaser; den er ud-
vendig graabrun, i Tværsnittet med en næsten
hvid Barkring og gul Veddel, lugter stærkt
aromatisk og smager sødlig krydret og lidt
bittert. Den anvendes af og til som .urindri-
vende Middel og indeholder æterisk Olie, Har-
piks og Sukker.
M
M, Forkortelse for Meter (s. d.).
Maal og Vægt. Om Maal og Vægt har man
i alle Kulturstater ved Lov fastsat Bestemmel-
ser, som skal gælde i Handel og Vandel. Slige
Lovbestemmelser gaar hovedsagelig ud paa at
fastsætte Systemet, at indføre Regler for Ju-
stervæsenets Ordning, at forbyde ikke be-
hørigt justerede Redskabers Anvendelse, at
foreskrive Regler for Fremgangsmaaden ved
Maaling, Vejning o. s. v. Systemet danner
Reglerne for Størrelsen af Læn g dem aal,
Flademaal (Kvadratmaal, Jordmaal, Mark-
maal), Rummaal (Maal for Volumen, Ku-
bikmaal, Hulmaal) og Vægt (Vægtmaal).
Endvidere bestemmes Inddelingsmaaderne, og
dernæst nævnes, hvilke Varer der skal maa-
les (vejes) med de indførte Enheder. Juste-
ring bestaar i Undersøgelse og Tilpasning —
i Overensstemmelse med de lovmæssige For-
skrifter — samt Stempling af rigtig befundne
Maale- og Vejeredskaber. Der gives Bestem-
melser for, hvilke Størrelser af Maaleredska-
ber og Vægtlodder samt Vægte der justeres,
samt om Materiale og Form, om Grænserne
for tilladelige Afvigelser, om Fremgangsmaa-
den ved Stemplinger o. s. v.
I Danmark varetages Justervæsenet af Kø-
benhavns Magistrats Justerkammer, fra hvil-
ket der ud&aar justerede Maale- og Vejered-
skaber til Handelsbrug. Disse Redskaber an-
skaffes ved Licitation og sælges efter Juste-
ringen til en Pris, der dækker Udgifterne.
Forhandlere findes i Købstæderne, Handels-
pladserne og de’store Landsbyer. Justerkam-
meret prøver Vægtlodder, Bismere og Maal,
samt Deci- og Centimalvægte, for hvis Nøj-
agtighed Attest udstedes paa Forlangende.
Fustager til Forsendelse og Opbevaring af
Varer udgaar ikke fra Justerkammeret, men
bliver paa Forlangende jnaalte og »brændte«.
Københavns Magistrats Justerkammer os
Vejerbod bestyres af en Justermester, der til-
lige fører Tilsyn med den offentlige Korn-,
Kul-, Salt- og Brændemaaling samt den of-
fentlige Vejning. Benyttelsen af ikke behørig
justerede Redskaber i Handel og Vandel med-
fører Straf. I Norge varetages Justervæsenet
af Justerdirektøren i Kristiania, og Juster-
kamre, hvis Bestyrere kaldes Justermestre,
findes foruden i Kr.istiania i de større Byer
langs Kysten.
Oprindelig var Maal og Vægt primitive Na-