Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Løgolie 612 Maal og Vægt førte c. 1500 og c. 270 t. — S v e r i g e ind- førte c. 1350 og c. 1270 t. Løgolie er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Hvidløg med Vanddamp. Den er gullig eller gulbrun og har en meget stærk, højst ubehagelig Lugt af Hvidløg. Udbyttet er kun meget ringe, nemlig højst 0,009 %. Den udmærker sig ved et Indhold af forskellige Svovlforbindelser, af hvilke Allyldisulfid er den egentlige Bærer af Lugten. Den har væ- ret foreslaaet til Krydring af Svinefedt i Ste- det for Hvidløg, men er vistnok for kostbar at fremstille. I Medicinen har den tidligere fun- det nogen Anvendelse. Løjer, Ablett e. Strømskalle, Aspi- r u s al b u r n u s, er en i hele Mellem- og Nordeuropa udbredt Karpefisk. Den har en langstrakt, paa Ryggen grønlig, paa Siderne og Bugen stærkt sølvglinsende, indtil 25 cm lang Krop og benyttes i stor Mængde som Agn ved Ferskvandsfiskeriet. Kødet er meget velsmagende, men paa Grund af Fiskens Li- denhed spises den næsten aldrig. Af Skællene tilberedes Perleessens (s. d.). Løn se Ahorn. Lørracher se Badensiske Vine. Løveskind af afrikanske og asiatiske Løver kommer nu og da til Europa for at benyttes som Fodtæpper o. 1. De smukkeste er Skin- dene af de asiatiske Hanløver, som fra Kryd- set og nedad er glathaarede. og som kan naa en Længde af 1,5 m. Smukke, fuldstændige Skind af denne Art betales meget højt, me- dens mindre Skind eller Skindene af Hun- løverne, der er uden Manke, staar i en rin- gere Pris. Løvetand, Mælkebøtte (Lowenzahn; Dandelion; Pis-en-lit; Taraxacum officinale), er den som et almindelig ud- bredt Ukrudt bekendte, til de kurveblomstrede hørende fleraarige Plante med tandet ind- skaarne Blade og store, gule Blomsterkurve. Roden, Radix Taraxaci, er lang, foroven sædvanlig fingertyk, udvendig brun, indvendig hvid, kødfuld og bliver ved Tørring haard og sprød. Paa et Tværsnit viser den brede, hvide Bark koncentriske Ringe, der stammer fra Mælkekarrene. Om Foraaret har Roden en sød Smag og er rig paa Mælkesaft, om Efter- aaret er den skarp og bitter og indeholder da kun lidt Mælkesaft. Den indsamles om Efter- aaret og bliver da enten spaltet eller skaaret i Skiver og tørret. Enkelte Steder anvendes den i Medicinen, men den største Anvendelse finder den som Kaffesurrogat, til hvilket Brug den behandles paa samme Maade som Cikorie , (s. d.). Den indeholder et Bitterstof, Taraxa- cin, og vekslende Mængder Inulin og Sukker. De unge Blade og Foraarsroden benyttes paa flere Steder i Mellem- og Sydeuropa som Salat, og Planten er der undertiden Genstand for Dyrkning. Løvstikrod (Liebstockelwurzel ell. Lippstock; Lovage root; Racine de livéche; Radix (eller R h i z o m a) Le v i s t i c i) faas af den i Mellemeuropa dyr- kede Levisticum officinale, en c. 2 m høj Skærmplante med store, fjersnitdelte Bla- de og lysegule, i en mangestraalet Skærm siddende Blomster. De 2—3-aarige Planters underjordiske Dele optages om Foraaret, spal- tes paa langs, vaskes og tørres og udgør den i Handelen gaaende Droge. Denne bestaar af den noget grenede Rod med foroven paasid- dende Stængelrest og Bladbaser; den er ud- vendig graabrun, i Tværsnittet med en næsten hvid Barkring og gul Veddel, lugter stærkt aromatisk og smager sødlig krydret og lidt bittert. Den anvendes af og til som .urindri- vende Middel og indeholder æterisk Olie, Har- piks og Sukker. M M, Forkortelse for Meter (s. d.). Maal og Vægt. Om Maal og Vægt har man i alle Kulturstater ved Lov fastsat Bestemmel- ser, som skal gælde i Handel og Vandel. Slige Lovbestemmelser gaar hovedsagelig ud paa at fastsætte Systemet, at indføre Regler for Ju- stervæsenets Ordning, at forbyde ikke be- hørigt justerede Redskabers Anvendelse, at foreskrive Regler for Fremgangsmaaden ved Maaling, Vejning o. s. v. Systemet danner Reglerne for Størrelsen af Læn g dem aal, Flademaal (Kvadratmaal, Jordmaal, Mark- maal), Rummaal (Maal for Volumen, Ku- bikmaal, Hulmaal) og Vægt (Vægtmaal). Endvidere bestemmes Inddelingsmaaderne, og dernæst nævnes, hvilke Varer der skal maa- les (vejes) med de indførte Enheder. Juste- ring bestaar i Undersøgelse og Tilpasning — i Overensstemmelse med de lovmæssige For- skrifter — samt Stempling af rigtig befundne Maale- og Vejeredskaber. Der gives Bestem- melser for, hvilke Størrelser af Maaleredska- ber og Vægtlodder samt Vægte der justeres, samt om Materiale og Form, om Grænserne for tilladelige Afvigelser, om Fremgangsmaa- den ved Stemplinger o. s. v. I Danmark varetages Justervæsenet af Kø- benhavns Magistrats Justerkammer, fra hvil- ket der ud&aar justerede Maale- og Vejered- skaber til Handelsbrug. Disse Redskaber an- skaffes ved Licitation og sælges efter Juste- ringen til en Pris, der dækker Udgifterne. Forhandlere findes i Købstæderne, Handels- pladserne og de’store Landsbyer. Justerkam- meret prøver Vægtlodder, Bismere og Maal, samt Deci- og Centimalvægte, for hvis Nøj- agtighed Attest udstedes paa Forlangende. Fustager til Forsendelse og Opbevaring af Varer udgaar ikke fra Justerkammeret, men bliver paa Forlangende jnaalte og »brændte«. Københavns Magistrats Justerkammer os Vejerbod bestyres af en Justermester, der til- lige fører Tilsyn med den offentlige Korn-, Kul-, Salt- og Brændemaaling samt den of- fentlige Vejning. Benyttelsen af ikke behørig justerede Redskaber i Handel og Vandel med- fører Straf. I Norge varetages Justervæsenet af Justerdirektøren i Kristiania, og Juster- kamre, hvis Bestyrere kaldes Justermestre, findes foruden i Kr.istiania i de større Byer langs Kysten. Oprindelig var Maal og Vægt primitive Na-