Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Maal og Vægt 613 Maal og Vægt turmaal, nu er Basis de givne, med størst mulig Nøjagtighed bestemte Mønstermaal og Mønstervægte (Prototyped Normaler (engl. standard, fr. é t a 1 o n). Det metriske Maal- og Vægtsystem opstil- ledes af den franske Nationalforsamling 8. Maj 1790. Definitivt ordnedes det ved Lov af April 1795 (18. Germinal, Aar III) og 10. December 1799 (19. Frimaire, Aar VII), hvilke endnu er gældende. Systemet mødte i den første Tid megen Modstand og blev i selve Frankrig først endelig paabudt fra 1840. Uden- for Frankrig er metrisk Maal og Vægt trængt stærkt frem i det 19. Aarhundrede, særlig i dets sidste Halvdel. For Tiden er Metersy- stemet indført i samtlige europæiske Stater undtagen England og Rusland. Systemets Be- nyttelse er tilladt i England siden 1864 og i Nordamerikas forenede Stater siden 1866. I Danmark er det indført ved Lov af 4. Maj 1907 saaledes, at det senest 4. Maj 1910 skal indføres fakultativt og senest 2 Aar derefter obligatorisk. Grundlaget er Meteren, En- heden i Systemets Længdemaal, idet Enhe- derne for Flade- og Volumenmaal samt Vægt afledes af den. Markmaalets Enhed er 1 Ar = 100 m2„ Hulmaalets Enhed 1 Liter — 0,001 m3 og Vægtmaalets Enhed 1 Gram = Vægten af 0,000001 m3 (Millimeter) rent de- stilleret Vand af største Tæthed (4°) i luft- tomt Rum. Inddelingen er ren decimal, idet Underind- delingerne er 0,1 (Deci-), 0,01 (Centi-), 0,001 (Milli-) af Enheden, og Mangefoldene er det 10-, (Deka-) 100-, (Hekto-) 1000-, (Kilo-) 10 000- (Myria-)foldige af Enheden. Meteren er intet Naturmaal. Forsøget paa at fastsætte den til 1 Timilliontedel af Jordmeridiankva- dranten mislykkedes, da flere foretagne Maa- linger gav forskellige Resultater. Den lov- mæssige Meter (métre vrai et définitif) har en Længde af 443,296 Pariser-Linier efter Peru Toisen, og Normalen (métre proto- type) er en Platinstang, der ved 0° Celsius eller Réaumur har sin rette Længde. Længdemaal: 1 Meter = 3,28087 eng. og russ. Fod. 1 Myriameter = 10000 m, 1 K i 1 o m e t e r = 1000 m = 0,65618 eng. Mil — 0,9374 russ. Verst, 1 Hektometer = I0C m, 1 D e k a m e t e r = 10 m, 1 Deci- meter = 0,1 m, 1 Centimeter = 0,01 m> 1 Millimeter — 0,001 m. Fla dem a al: 1A r — 100 C en ti ar (= 100 m2), 1 Hektar = 100 Ar = 2,4711 eng. acres. Hul- eller Rummaal. 1 Liter. 1 hl = 100 1 = o,34 389 eng. Imp. Qvarter = 22,00 907 eng. Imp. Gallons — 0,4764 russ. Tschetvert = »,13 056 russ. Vedro. 1 m3 = 35,31 562 eng. og ^bf. = O’35 316 britisk Registerton (Skibsmaal). Vægt, i g = 0,00 220 462 eng. Pd. = 0,035 274 eng. Oz. Handelsvægt = 0,00 267 923 eng. Pd. Troyvægt = 0,00 244 193 russ. Pd. nandelsvægten er Kilogrammet. 1 m e- *rjsk Ton (Millier) — 1000 kg. 1 m e- 1 r1 sk Centner (Quintal métrique) = 100 kg. Britisk Maal og Vægt. Det britiske ses fælles Maal- og Vægtsystem indførtes ved Parlamentsakt af 17. Juni 1824 under '•avn af Imperial Measures (Rigsmaal) og traadte i Kraft fra 1. Januar 1826. Længdemaal. 1 Y}ard (Imperial Y.) — 0,91 439 m = l2/? eller 1,285 714 russiske Arschin. 1 Yard = 3 Feet (Fod) å 12 In- ches (Tommer) å 12 Lines (Linier). 1 Cubit — 18, lSpan = 9, IHand (Heste- maal) = 4 Inches. 1 Fathom (Favn) = 2 "Yards. Yarden er det aim. eng. Alenmaal, dog forekommer ogsaa English Ell = 1% Y. ogFlemishEII=%Y. 1 eng. Mil (Sta- tute Mile) = 1760 Y. = 1,60 933 km = 1,50 857 russ. Verst; den deles i 8 Furlongs å 10 Chains å 4 Rods. Markmaal. 1 Acre = 4840 Kv. Yards = 0,40 468 ha. H u 1 m a a I. 1 Gallon (Imperial G.) = 277,274 engl. Kbf. = 4,54 358 1 = 0,36 942 russ. Vedro. 1 Gallon = 4 Quarts å 2 Pints å 4 Gills. 1 Quarter (Imperial Q for Korn og andre tørre Varer) = 2,90 789 hl = 1,38 532 russ. Tschetvert; 1 Q. = 8Bu- shels å 4 Pecks å 2 Gallons. 1 Tun (flydende Varer undt. 01) = 2 Pipes (eller Butts) = 3 Puncheons = 4 Hogs- heads = 6 Ti er c es = 14 Runlets = 252 Gallons; 1 Tun (01) = 2 Butts = 3 Pun- cheons = 4 Hogsheads = 6 Barrels = 12 Kilderkins = 24 Firkins = 216 Gall. Rummaal. 1 Kubik-Yard = 0,76 453 427 m3; 1 Kbf. = (H)2 83J 608 m;i. 1 Registerton — 1QO eng. Kbf. 4—Tto n 6 fhipping (Fragterjhea) = 40 eng. Kbf. 1 Load tilhug- get Tømmer, Planker, Bræder o. ’s. v. = 50 Kbf.,-l.Lpad Rundholter-^. 40 Kbf. VæH a) Ha ii delsvægt (avoirdu- pois w e*i'ght) .-l-Po^nd (I b. a V d p., I b.) = 453,59 265 g = 1,10 764 russ. Pd. 1 Pound = 16 Ounces (Forkortelse: oz.) å 16 Drams (å 3 Scruples å 10 Grains av dp.). 1 Hundredweight (betegnes altid cwt., Forkortelse af Centweight) = 112 Ibs. = 50,8024 kg. 1 Ton = 20 Hundred- weights å 4 Quarters å 28 Ibs. 1 Stone = 14 Ibs. (1 Stone er dog efter Varens Art og Stedets Brug en forskellig Vægt: 1 Stone Kød eller Fisk = 8, Ost 16, Uld 14 Ibs. o. s. v.)> 1 C e n t a 1 = 100 Ibs., 1 Ke e 1 Kul = 2P/5 t, 1 Chaldron Kul (Newcastle) = Vs Keel (53 cwts.). 1 London Chaldron = P/s t (24 cwts.). b) Troyvægt (Guld-, Sølv-, Mønt- og Medicinalvægt). 1 Pound Troy = 373,242 g — 0,91 143 russ. Pd. 1 Pound Troy = 12 Ounces (oz.) å 20 Pennyweights (dwt.) å 24 Grains. Som Medicinalvægt deles 1 Troy-Ounce i 8 Drams å 3 Scruples å 20 Grains. Russisk Maal og Vægt. Det nugæl- dende russiske Maal- og Vægtsystem indfør- tes ved Ukas af 11. Oktober 1835, og kun dette maa siden 1845 anvendes i hele Riget. Af Enheden, for Længdemaalet Saschénen 7 eng. Fod. forfærdigedes et Eksemplar af Platin og et andet af Kobber. Grund-Etalonen for Vægt er Møntanstaltens forgyldte Mes- singpund fra 1747, dog har man til de daglige Justeringer forfærdiget et Eksemplar af Pla- tin og et andet af forgyldt Messing. Der er iøvrigt forfærdiget Etaions af andre Maal- og Vægtstørrelser og Kopier af de vigtigste sendt til de større Byer. Længdemaal. 1 Fut (Fod) = 1 eng. Fod = 0,304 797 ni; den deles i 12 Tommer (D j u i m) å 10 eller 12 Linier. 1 Saschén (Favn) — 7 Fut == 3 Arschin (Alen). 1 Arschin å 16 Verse h ok = 28 eng. Tommer