Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Maalsbarder 614 Maatter haarede, Spanien, Sverige, Nordtyskland, Schweiz, Bayern, Rusland, Tyrkiet og Un- garn. De gule Strubestykker afskæres under- tiden tilligemed en smal, brun Rand og an- vendes under Navn af M a a r h a 1 s e til Kra- ver o. 1. -— 2) H u s m a a r e n eller S t e n- m a a r e n, M. f o i n a, lever i Mellemeuropa til og med Danmark, men forekommer hver- ken i England, Norge eller Sverige; i Asien gaar den langt sydligere end Skovmaaren. I Modsætning til denne holder den til i Nærhe- den af Mennesker og opholder sig endog ofte i selve Beboelseshusene. Den bliver ikke fuldt saa stor som Skovmaaren, er rød til blaalig- graa med lysere og mørkere Skatteringer og med blaalig- eller graalighvide Uldhaar. Ho- vedet er kastaniebrunt med hvid Hals og Strube, hvorved den let kendes fra Skovmaa- ren. Den lange, lodne Hale er sort ligesom Benene. Skindene vurderes des højere, jo mørkere de er, og øverst i denne Henseende staar de ungarske, medens den største Mæng- de kommer fra Rusland, Polen, Qalizien og Tyskland. I Jylland fanges aarlig flere Tusind Stkr. Husmaar. Skindene bliver ofte farvede i Haarspidserne (blændede), saaledes at de kommer til at ligne Skovmaaren i Farve. Af andre til Maargruppen hørende Dyr, hvis Skind benyttes som Pelsværk, kan nævnes Hermelin (s. d.), Zobel (s. d.), Nørz (s. d.), Mink, se Nørz, Ilder (s. d.), Pekan (se Ilder) og J æ r v (s. d.). Nærstaaende er endvidere nogle sydamerikanske Rovdyr, G a- lictis, der i Legemsbygning ganske ligner Maaren, men som har en noget mere afrundet Snude og Halespids, og T a i r a e n, G. bar- bara, der er gulbrun med en gulhvid Strube og betydeligt større end Maaren. Maatje er et hollandsk Rummaal = 0,1 1. Maatter (Matten; Mats; Nattes) er vævede eller flettede Arbejder, hvortil ho- vedsagelig anvendes baandformede, ofte dog ogsaa trinde Plantestoffer saasom Siv, Rør, Halm, Græs, Palmeblade, Bast, Træspaaner, gammelt Tovværk, Kokosreb o. a. De bruges i stor Udstrækning til Indpakning af Varer, til Underlag for Korn og andre Varer i Skibe, til Gulvbelægning o. s. v., smign. Dørmaat- t e r. De mest brugte er de simple B ast- ma a 11 e r, paa Dansk ofte kaldet Bast- matter, som hovedsagelig tilvirkes i Rus- land, hvor denne Fabrikation indtager en vig- tig Plads, og hvor de udgør en ikke ubetyde- lig Handelsartikel. De fremstilles som Husflid af Landbefolkningen af Lindebast, og man an- tager, at der i Rusland, navnlig i Guverne- menterne Wiatka, Kostroma, Kasan og Nisjnej- Novgorod aarligt tilvirkes 15—20 Mill. Maat- ter, hvoraf omtrent % forsendes til Udlandet, og til hvis Forfærdigelse der maa fældes over 1 Million Lindetræer. Det er kun den enorme Udstrækning, som Lindeskovene har i Rus- land, og den Hurtighed, hvormed de paanv vokser til, der muliggør denne store Tilvirk- ning, uden at Varen efterhaanden bliver dy- rere. Maatterne er sædvanlig. 2 eller 4 Archin (c. 1,4—2,8 m) i Kvadrat, og man forfærdiger dem i forskellig Tykkelse og Finhed, under- tiden ogsaa kiprede, hvilke er de bedste, tyk- randede, tyndrandede o. s. v. De store Maat- ter, af hvilke de fleste udføres, kommer ho- vedsagelig fra Archangel,‘de mindre fra Petro- grad og Riga, begge Slags i Pakker å 10 Stkr. Prisen beregnes pr. 1000 Stkr. Skibs- ellei = 0,71119 m. 1 Verst = 500 Saschén = 3500 Fut = 1,06 679 km. Markmaal. lDesjatina = 2400 Kv.- Saschén — 1,0925 ha = 2,7 Acres of Land. Hulmaal. a) For tørre Varer: 1 Tschet- vert = 2,099 076 hl = 0,72 185 eng. Imperial Quarter; den deles i 8 Tschetverik å 8 Qarnitzi. 15 Tschetvert = 256 Vedro. 1 Kul (Sæk) er omtrent 1 Tschetvert og er af lovbestemt Vægt for de forskellige Kornsorter, b) For flydende Varer. 1 Vedro (Spand) = 12,29 928 Liter = 2,706 954 eng. Imperial Gal- lons; den deles i 10 Kruschka å 10 Tscharka eller i 8 Stoof å 8 Skalik. 1 Botscha = 40 Vedro. Vægt, a) Handels-, Guld-, Sølv- og Mønt- vægt. 1 Funt (Pund) = 409,51 156 Gram = 0.902 818 eng. Ibs. avdp.. det deles i 96 S o- lotniki å 96 D o 1 i. 1 Pud = 40 Funt = 16.3805 kg = 36,1127 eng. Ibs. avdp 1 Ber- kovets = 10 Pud = 400 Funt. b) Medici- nalvægt: Apotekerpundet = 7/s af Handels- pundet, inddeles i 12 Unser å 8 Drachmer å 3 Skrupler å 20 Græn. Maalsbarder se F i s k e b e n. Maanebønne se Kr at okb ønner. Maaneglas se Q1 a s. Maanesten, Vandopal, er det sædvan- lige Navn for Adular, en Feldspatvarietet, der bruges som Smykkesten. Den er farve- løs eller noget mælket hvidagtig, stundom med svagt blaat, grønt eller gult Skær; den er stærkt glinsende og gennemskinnelig og vi- ser ofte et perlemora.2;tigt Skin, der synes at komme fra Stenens Indre. Den forekommer paa St. Gothard, paa Ceylon og ved Rio de Janeiro (sædvanlig i Gnejs); tillige ved Aren- dal i Norge o. fl. St. Maarskind (Marderfelle; Marten skins; Peaux de Marte) er de som Pels- værk tilberedte Skind af forskellige Arter af Maarslægten, M u s t e 1 a. Samtlige Arter ud- mærker sig ved et meget langt, tyndt og bøjeligt Legeme, der hos Væselen bliver næ- sten ormeagtigt, et bagtil bredt Hoved med stærkt tilspidset Snude og brede, helt lodne, i Spidsen afrundede Øren. Benene er lave med 5-taaede, tæt behaarede Poter. De vig- tigste er følgende: 1) Skovmaaren. ogsaa kaldet Ædelmaaren, Mustela mar- tes, der foruden den c. 30 cm lange Hale bli- ver henved 60 cm lang og c. 30 cm høj. Den forekommer navnlig i nordlige Egne af Eu- ropa og Asien, hvor den holder til i Skovene, hvis Træer den sjældent eller aldrig forlader. Den er mørkt kastaniebrun eller næsten sort- brun, sjældnere gulligbrun, men overalt skin- ner de gulgraa Uldhaar frem mellem Dæk- haarene. Benene cg den stærkt buskede Hale er næsten sorte, Brystet og Struben svovl- gule. Paa Grund af det meget fine og tætte Haardække er disse Skind de mest søgte af alle Slags Maarskind. Værdien retter sig for- uden efter Haarenes Tæthed hovedsagelig ef- ter Farven, idet de dyreste er de ganske . mørke Skind, navnlig de zobelbrune med Ryg- og Halehaar. hvis Spidser er dybt sortebrune og med sortagtige Hofter og Ben og uden nøgne Pletter, hvad der undertiden forekom- mer. Saadanne Skind sælges ikke sjældent blandet mellem Zobelskind. De smukkeste kommer fra Norge, de næstbedste fra Skot- land og derefter følger Skindene fra Nord- italien, som er mørkebrune men noget kort-