Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mabofrø 615 Madiaolie Oidium, og først 8 Aar senere begyndte man igen at plante Vinstokke, saaledes at der i 1863 atter kunde høstes et mindre Kvantum Vin. Efter den Tid udviklede Vindyrkningen sig stærkt, indtil Vinlusen, Phylloxera, i 1873 anrettede store Ødelæggelser paa Vin- markerne. Nu er Skaden atter genoprettet, og Produktionen er ret betydelig. Tilbered- ningen af Vinene foregaar som Regel paa føl- gende Maade. Druerne plukkes, naar de er fuldmodne, og presses, og Mosten fyldes paa Fustager, hvis Spundshul som oftest kun dæk- kes med et Blad, hvorefter Gæringen sædvan- lig varer indtil Midten af November. Vinene fa ar da deres fagmæssige Behandling. Tilsæt- ning af Vinspiritus og Omstikning etc. og hen- lægges paa Lager i c. 6 Aar. Ofte benyttes en anden Fremgangsmaade, idet man lagrer Vinene i »Estufas«, d. v. s. Varmelagre, en Specialitet ved Behandlingen af Madeiravine. Der opnaas ved denne Fremgangsmaade en betydelig kortere Lagringstid. Ordinære Vine forbliver c. 3 Maaneder i Estufas, hvor Tem- peraturen holdes paa en Varmegrad af 60 °, Mellemvine forbliver c. 4% Maaned ved c. 55 °, og finere Vine forbliver omtrent 6 Maa- neder i Estufas ved 45—50°. De fineste Vine anbringes i en »Calor«, d. v. s. et Lager, paa hvilket der ikke findes Ovne, men som faar Varmen fra de tilstødende Estufas. og hvor der sædvanligvis en Varmegrad al c. 35°. Opvarmningen af Vinene sker for at tilintet- gøre mulige Gæringsspirer, samt for at gøre dem ældrlk \ I Landdistrfktérne, hvor man ikke har Estu- fas, bruger man ofte at henlægge Fustagerne under aaben Himmel, for ‘ at Solen:.- kan gen- nembage dem. Den gamle Skik at sende Ma- deiravine paa lange Sørejser til Ostindien og Vestindien sker ogsaa, for at Vinene skal æl- des ved den høje Temperaturs Indvirkning. Madeiravinene er fyldige, meget buketrige og af gylden Farve. De er meget holdbare og forædles ved Lagring; der fremstilles baade sødlige og tørre Vine. Af de mest kendte Mærker skal nævnes Canteiros, Rainwaters, Bual, Mal- vosia, Malmsey, Sercial, Soleras og Canna de Lobos. Fra de nærliggende kanariske Øer bringes store Mængder Vin i Handelen under Navnet Madeiravin, men disse Vine er af ringere Kvalitet. Madiaolie, undertiden fejlagtig kaldet Mad- frøolie, er en fed Olie, der faas ved Ud- presning af Frøene af den til Kurveblomsterne hørende Madia sativa. Denne er en et- aarig, stærk haaret og klæbrig, indtil 1 m høj Plante med lysegule Blomster, der stammer ira Sydamerika, men som nu ogsaa dyrkes i Europa, navnlig i Mellemtyskland. Ungarn og Frankrig. De smaa, graa, kommenlignende, med 1 eller 2 fremtrædende Ribber forsynede Frø indeholder 36—41 % Olie, der vindes ved Udpresning. Den er mørkegul med en ganske behagelig Lugt, staar i sine kemiske Egen- skaber mellem de tørrende og ikke tørrende Olier og stivner ved 10—20°. Naar Olien er fremstillet ved kold Presning, kan den bruges som Madolie, medens den varmt pressede kun egner sig til Brændeolie og til Sæbe. Presse- resterne bruges som Kreaturfoder. Skønt Plan- ten er meget nøjsom, hvad Jordbunden arigaar. indskrænkes dog Dyrkningen i Europa efter- haanden betydeligt, hvilket dels har sin Grund Garneringsmaatter. som dog ogsaa bruges til Indpakning o. 1., fremstilles navnlig i det preus- siske Regeringsdistrikt Gumbinnen og forsen- des over Memel og Konigsberg. Ogsaa i Skandinavien forfærdiges en Del Maatter, ho- vedsagelig ved Fletning af Havrehalm og Siv. idet de enkelte Fletninger senere sys eller væves sammen. I de senere Aar bruges til Fremstilling af Siv- og Straamaatter ogsaa ■særlige Maskiner, der ligner en dobbelt Sy- maskine. Straaet lægges paa denne til Rette paa en Lade og føres af en Transportør hen til Syapparatet, som først fremstiller en Maatte med to Syninger. Denne vendes derpaa om og forsynes ligeledes med to Syninger paa den anden Halvdel. Undertiden nøjes man dcg ogsaa med at fremstille to Syninger paa Maattens Midte. Kabasser er Maatter af Siv, undertiden ■ogsaa af Palmeblade, og af Form som Kurve, der i flere Lande i Sydeuropa og Levanten benyttes som Emballage for Figner, Rosiner o. fl. a. Varer. I Spanien forfærdiges mange Maatter af Esparto, ligesom ogsaa de under Navn af Esteras bekendte Sivmaatter. Paa oversøiske Pladser forfærdiges af mange for-1 skellige Raamaterialer ofte med indlagt far-' vet Glas forskellige Maatter, der baade benyt- tes til Indpakning og til Pynt Bekendte er saaledes de ofte meget smukke og kunstfær- digt udførte japanske, kinesiske og ostindiske Maatter. Mabofrø se Mahogninødder. Macau se Bordeauxvine. Maccaroni se Nudler. Maceration, Koldblødning, kaldes en ved 15—250 foretagen Udtrækning af Plante- dele e. 1. med Vand, Alkohol eller andre Op- løsningsmidler i Modsætning til Digestion, der foretages ved en højere Temperatur. Machærium se Palisander. Macintosh, Mackintosh, kaldes efter Opfinderen et til Regnslag o. 1. navnlig tidli- gere meget benyttet Stof, der bestaar af to Lag Uldtøj eller Bomuldstøj, der er klæbede sammen med en Kautsjukopløsning og ofte yderligere bestrøgne med en saadan. Da det er ganske uigennemtrængeligt for Luften, bli- ver det nu ofte erstattet med Tøjer, der paa anden Maade er gjort vandtætte, men det er dog hidtil ikke lykkedes at fremstille noget Stof, der er let gennemtrængeligt for Luften og samtidig saa fuldstændig vandtæt som Ma- cintosh. Macis, d. s. s. Muskatblomme, se Mu- skatnød. Maclurin se G u 11 r æ. Mac Kay ell. M. Kay se Fodtøj. Macon se Bourgognevine. Madapolam kaldes en Slags simpelt, kipret Bomuldstøj, der nu navnlig forfærdiges i Eng- land, og som har sit Navn efter Byen af samme Navn i Præsidentskabet Madras i Britisk In- dien. Madeiramahogni se Mahogni og Avo- c a-1 o t r æ. Madeiravine kaldes Vinene fra den portu- gisiske 0 Madeira. Vinstokken menes indført til Øen i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede fra Cypern, dog indførtes de finere Vine først langt senere, formentlig af Jesuiterne, paa hvis vinmarker der, indtil 1852, produceredes de bedste Vine. I Aaret 1852 blev Vinstokkene -angrebne og fuldstændig ødelagte af en Svamp,