Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Madiran 616 Magnetkis i Plantens meget ubehagelige Lugt, dels deri, at den. modner meget ujævnt, undertiden i Løbet af over 100 Dage, saaledes at Indhøst- ningen kan blive meget kostbar. Madiran er Navnet paa en rød, fyldig, stærk farvet Vin, som dyrkes i Omegnen af Byen af samme Navn i det franske Departement Hautes-Pyrenées. Den holder sig godt, men mister sædvanlig en Del af sin Farve, naar den lagres længe paa Flasker. Før Forsendel- sen bliver den ofte blandet med hvide Vine for at blive lettere og behageligere. Madolie, Salatolie, kaldes enhver til Madbrug egnet Olie. En saadan maa være fremstillet ved Ekstraktion eller kold Pres- ning, da den varmt pressede Olie altid har en ubehagelig, noget branket Smag og Lugt. I Norden er det — i alt Fald af Navn — over- vejende Olivenolie, som benyttes paa denne Maade, men iøvrigt bruges en Mængde andre fede Olier, navnlig Sesamolie, Bomuldsfrø- olie, Jordnødolie, Valmuefrøolie, fed Senneps- olie, Sojaolie, Linolie o. m. fl. En god Madolie skal være frisk, velsmagende og ikke harsk, og maa opbevares paa velfyldte Beholdere, der saa vidt muligt ikke udsættes for Lysets Paavirkning. Dersom den opbevares i Fade, maa disse ikke ligge i Nærheden at stærkt lugtende Stoffer, da al Slags Olie er tilbøjelig til at antage fremmed Lugt. Luften i Oplags- rummet maa derfor ogsaa være frisk og ren, ligesom Fadene bør holdes helt fyldte og godt lukkede. Selv paa veltillukkede Flasker taber Olien hurtigt i Kvalitet og kan sædvanlig ikke holde sig brugbar mere end 2, højst 3 Aar. Maduro se Cigarer. Madrasjute se Gambohamp. Madrasolie se )• o r d n ø d o 1 i e. Mafuratalg er et fast Fedtstof, der faas af Frøene af det Mahognitræet nærstaaende M a- fureiratræ, Trichilia emetica, fra det tropiske Afrika. Fedtet er brungult, smel- ter ved 35—42°, er uden Smag og har i fast Tilstand en om Kakao mindende Lugt, der imidlertid ved Smeltning forandrer sig til en meget ubehagelig Lugt. Det benyttes navnlig i Sæbefabrikationen og til Fremstilling af Stearin. Magalucio se Bomuld. Magdalarødt, Naftalinrødt, Sudan- r ø d t, er et Tjærefarvestof, der gaar i Han- delen dels som mørkebrunt Pulver, dels som brune Krystalnaale med grøn Metalglans. Det er opløseligt i varmt Vand og i Alkohol, hvil- ken sidste Opløsning viser en smuk gulrød Fluorescens. Magdalarødt benyttes kun i Silkefarverier til Fremstilling af violetagtige Rosafarver og meddeler ved Udfarvning Silke- tøjet en pragtfuld Fluorescens. Magdeburgergrønt, Handelsbenævnelse for Kr om grønt (s. d.). Magentarødt, en forældet Betegnelse for Fuksin. Magisternim Bismuthi se Vismutnitrat. Magnalium se Aluminium. Magnesia, brændt Magnesia, M. c a 1- c i n a t a, M. 1 e v i s, M. p o n d e r o s a, M. usta, se Magniumoxyd; bruges under- tiden ogsaa i daglig Tale fejlagtigt som Be- nævnelse for Magniumkarbonat (s. d.). Magnesiabrusepulver. Pul vis aéropho- rus cum Magnesia, er en Blanding af let Magniumkarbonat, Vinsyre og Citronoliesuk- ker, der benyttes som mildt Afføringsmiddel. Magnesiacement se Cement. Magnesiahvidt er en Blanding af Magnium- hydroxyd og Kalcium- eller BaryurnsulfaL. Det faas ved Fældning af en Opløsning af Magniumsulfat med Kalk eller Baryt og bru- ges som Fyldstof i Papirfabrikationen. Magnesicus eller magnicus er latinske Betegnelser for et Magniumsalt; for enkelte Forbindelser bruges Neutrumformen magnesi- cum (magnicum), f. Eks. Brometum mag- nesicum = Magniumbro mid o. s. v. Magnesit er et Mineral, bestaaende af Mag- niumkarbonat. Den ligner meget Kalkspatr krystalliserer i samme Former, men har lidt større Vægtfylde (3) og Haardhed (4—4,5). Endvidere angribes den først af Syrer ved Opvarmning. Farven er hvid, men oftere gul- lig eller graalig som Følge af Indblandinger,, navnlig af Karbonater af Jærn o. a. Den dan- ner hist og her mægtige Aflejringer; i Canada findes den i udstrakte Lag sammen med Ser- pentin, ligeledes i Schlesien og Måhren, i Snarum i Norge o. fl. St. Den forekommer ogsaa sammen med Talkskifer og Lerskifer. Magnesit anvendes til Fremstilling af Bitter- salt og andre Magnesiasalte og Kulsyre, samt i Papirfabrikationen og til Fremstilling af Mag- niumoxyd (s. d.). Magnesium se Magnium. Magnetbronze se B r o k a t. Magnetit se Magnetjærnsten. Magnetjærnsten er et kornet eller tæt Ag- gregat af Magnetit, der bestaar af Ferro- ferrioxyd med 72,4 % Jærn. Den er af jærn- sort Farve med sort Streg (Pulver), viser Metalglans, er stærk magnetisk og danner un- dertiden naturlige Magneter. Haardheden er 5,5—6,5, Vægtfylden 4,9—5,2. Den danner stokformede Lag, ofte af betydelig Udstræk- ning, i Gnejs og andre krystallinske Skifre. Den findeå'saaledes i stor Mængde i det skan- dinaviske Urbjergomraade, navnlig i Sverige, hvis Ry som »iårnbåraland« især er grundet paa denne Malm, »svartmalmen«. Dannemo- ra, Norberg, Persberg. Taberg, Dalkarlsberg o. fl. af Sveriges største og bedste Jærngru- ber drives næsten alene paa den. Især maa nævnes de store Malmbjerge Gellivara i Norr- bottens Lapmarker og Kirunavara og Luossa- vara i Tornio Lapmark, som foruden »svart-, malmen« tillige indeholder Blodsten og Apa- tit. I Norge forekommer der Lejer i Grund- fjeldet ved Arendal og Tvedestrand, i Nisse- dal, ved Kragerø o. fl. St. Blandt andre Steder,, som er rige paa Magnetjærnsten, maa nævnes Ural, hvor der findes mægtige Magnetjærn- bjerge; ligesaa forekommer den flere Steder i Nordamerika. Den er en af de bedste Jærn- malme og leverer det meste af det Jærn, der produceres i Norge. Sverige og Rusland. Magnetkis, Py r r h o t i n, er et Mineral, der bestaar af Svovl og Jærn i Forholdet 2:3. Den er af bronzegul Farve, der let i Luften bliver tombakbrun med sortegraat Pulver,, har Metalglans, en Vægtfylde = 4,6 og Haard- heden c. 4. Den er sprød og tiltrækker Mag- neten. Magnetkis indeholder undertiden Nik- kel, især naar den forekommer i Gabbro (s. d.) Saadan nikkelholdig Magnetkis findes i Norge næsten spredt over hele Landet (navnlig i Askim, paa Ringerike. i Sigdal, Bamle, Evie„. Hosanger, Espedalen, Værdalen, Beiern, Sen- jen o:. fl. St.), og Norge er et af Verdens nik- kelrigeste Lande. Sjældnere er den nikkel-