Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Mahogninødder 620 Majs af den i Vestindien voksende Rat o ni a a p e t a 1 a. Den ogsaa i Skandinavien som Prydplante almindeligt dyrkede, til Berberisfamilien hø- rende Mahonia med tornet tandede, fin- nede Blade og gule Blomsterklaser, har intet med Mahognitræ at gøre og leverer over- hovedet intet brugeligt Ved. Mahogninødder, Mabof r ø, kaldes Frøene af forskellige Arter af den overalt i Troperne voksende, til Rosenfamilien hørende Pa ri- nar ium, store, stedsegrønne Træer med en ægformet eller kugleformet Stenfrugt, der har et trævlet, undertiden spiseligt Frugtkød og en stenhaard Frøskal. Frøene er meget fedt- holdige og eksporteres hyppigt, navnlig fra Afrika til Hamburg, men Fedtet er endnu ikke tilstrækkelig undersøgt og har hidtil ikke faaet nogen synderlig Anvendelse i Industrien. Mahoods, Mahouts, kaldes en Slags fint, let, tæt, valket Halvklæde, der fremstilles i forskellige Kvaliteter i franske, engelske, hol- landske og tyske Væverier. Mahwasmør se B a s s i a s m ø r. Maikenssild se Sild. Mailly se Champagnevine. Maizena se Stivelse. Majlandsk Guld kaldes flad Sølvlahn, som er forgyldt paa den ene Side, og som navnlig tidligere benyttedes meget til Brodering. Majolika se Fajance. Majs (Mai s, Tiirkischer Weizen, Kukurutz ell. Welschkorn; Indian corn; Mais) er en til Græsslægten hørende Plante, Zea Mays, der dyrkes i en Del for- skellige Varieteter. Dyrkningen har fra Ame- rika udbredt sig over alle Verdensdele, men Frøet modnes kun konstant i saadanne Lande, der i alt Fald har et Vinklima. I Europa stræk- ker den nordlige Grænse for den egentlige Majsdyrkning sig over en Linie, der gaar noget syd for Paris, over Metz og Wien, og som kun i Rusland strækker sig noget nord- ligere, nemlig nord for Kiev. I Nordamerika finder Dyrkningen navnlig Sted i den østlige Del, mod Syd helt ned til Mexico og mod Nord op til Øvresøen. Den vestlige Grænse ligger omtrent mellem Kansas og Colorado. I Skandinavien kan den ofte modnes endog saa nordligt som til Trondhjem, men dyrkes dog ikke her. Derimod har ogsaa Kina, Indien og Afrika en ikke ubetydelig Majskultur. Planten er enaarig, med et indtil 5 m højt og indtil 6 cm tykt, marvfyldt Straa, brede og flade, i Kanterne ofte bølgede og paa Over- siden svagt behaarede Blade, der ved Grun- den omslutter Stængelen. Han- og Hunblom- sterne sidder i særlige Blomsterstande, af hvilke Hanblomsterstandene danner en stor Top i Spidsen af Straaet. medens Hunblom- sterne danner tykke, valseformede Kolber, der fremkommer op ad Stængelen i Bladhjør- nerne. Frøkolberne kan ved Modningen naa en Længde al indtil 40 cm og indeholder c. 350 Korn, der sider saa tæt, at de sædvanlig er noget kantede, 3—6-sidigt pyramidale med Spidsen indad. Kolberne er omgivne af store Bladskeder, af hvis Spids Blomsternes traad- formede Grifler rager frem som en stor Tot. Ved Frøets Modning bliver Bladskederne til- dels sprængte, og- man ser da de glinsende, hvidgule, undertiden ogsaa røde, blaa, graa, brunlige, sortagtige eller brogede Frø. Disse indeholder ved den spidse Ende Kimen og be- staar iøvrigt af stivelseholdige Celler, der ved Frøets flade Ende har en hornagtig Konsistens. Majs finder en overordentlig stor Anven- delse. I Form af Majsmel benyttes den paa mange Steder til Fremstilling af Grød, f. Eks. Polenta i Italien, og til Brødbagning som fine Gryn, medens den s. k. Maizena er ren Majsstivelse, se Stivelse. M a i s g r y n frem- stilles i forskellige Finhedsgrader og danner et hvidt eller gulligt Pulver, der bestaar af 0,2—2 mm store, kantede, flade eller skålfor- mede, gennemskinnelige, hornagtige, haarde Brudstykker, der er blandede med mere hvide, oftest afrundede, melede og bløde Korn. Majsmel er et tørt, noget ru, uregelmæs- sigt Pulver af mat, lys gullig eller gullighvid Farve og bestaar hovedsagelig af ganske smaa Brudstykker af den melede Del af Frøhinden med deri indblandede grovere, indtil 1 mm og endnu større, gule og orangebrune Brudstyk- ker af den hornagtige Del og af Frøskallen. Foruden dette Majsmel, der fremstilles af Resterne fra Grynfabrikationen, fremkommer ogsaa under Navn afPolentamel en Slags ganske fine Majsgryn. Hvad der gaar i Han- delen under Navn af Z e a, er afskallet og ganske groft malet Hestetandmajs. Det be- staar af afrundet kantede, 3—6 mm lange Brudstykker, af hvilke de fleste er hornagtige og gennemskinnelige, andre blændende hvide, matte og melede; paa nogle Stykker ses ofte Resterne af Frugtskallen og Kimen hængende ved. Foruden til Menneskeføde anvendes Majs i meget betydelig Mængde som Foder for Kvæg. Svin og Heste. I Gæringsindustrien finder Majs ligeledes en stadig stigende An- vendelse, dels til Brænderibrug, dels til Bryg- geribrug, navnlig i Form af Majsgryn, der og- saa kaldes Brygmel eller ofte alene Grits, sjældnere i Form af de s. k. Majsflager, Flak es, og »Quickmalt«, der er fremstillede ved en ufuldstændig Forklistring af Majs- melet, hvorefter Massen er tørret i Form af flade Stykker. Hvad der sælges under Navn af »refined Grits« og M o n d am in. er næsten ren Majsstivelse. Naar Majsen skal bruges i Gæringsindustrien, maa den først være be- friet for den stærkt fedtholdige Kim, se Majs- olie, og saadan Majs gaar sædvanlig under Navn af spirefri Majs. Dette gælder navnlig ubetinget om den Majs, der skal benyttes i Ølbryggerierne, medens man i Alkoholfabrika- tionen ogsaa ofte, dog i stadig ringere Qrad, benytter almindelig Majs, hvilket dog har den Ulempe, at Kimens Fedt hindrer Vandet i at trænge ind i Melkærnen, ligesom den store Mængde Olie, der samler sig oven paa Gær- karrene, maa skummes af og ved Destilla- tionen frembringer forskellige ildelugtende Produkter. Til Brug i Gæringsindustrien sæl- ges de forskellige Majspræparater sædvanlig med et garanteret Maksimumsindhold afVand. ikke over 12—14 %, samt med et garanteret Maksimumsindhold af Fedt, ikke over 0,75— 1 %- Selve Planten benyttes ogsaa som Foder, baade i frisk og tørret Tilstand. Kolbernes Skeder (»Maisliesche«) benyttes i Papirfabri- kationen og til Cigarethylstre, eller man un- derkaster dem en ret primitiv Hegling og be- nytter dem som Polstermateriale o. 1. De tal- rige Varieteter, i hvilke Majsen dyrkes, ind- deles sædvanlig i 5 Grupper, nemlig: Suk- kermajs (Sweet corn), Flint mal s