Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mahogninødder
620
Majs
af den i Vestindien voksende Rat o ni a
a p e t a 1 a.
Den ogsaa i Skandinavien som Prydplante
almindeligt dyrkede, til Berberisfamilien hø-
rende Mahonia med tornet tandede, fin-
nede Blade og gule Blomsterklaser, har intet
med Mahognitræ at gøre og leverer over-
hovedet intet brugeligt Ved.
Mahogninødder, Mabof r ø, kaldes Frøene
af forskellige Arter af den overalt i Troperne
voksende, til Rosenfamilien hørende Pa ri-
nar ium, store, stedsegrønne Træer med en
ægformet eller kugleformet Stenfrugt, der har
et trævlet, undertiden spiseligt Frugtkød og
en stenhaard Frøskal. Frøene er meget fedt-
holdige og eksporteres hyppigt, navnlig fra
Afrika til Hamburg, men Fedtet er endnu ikke
tilstrækkelig undersøgt og har hidtil ikke faaet
nogen synderlig Anvendelse i Industrien.
Mahoods, Mahouts, kaldes en Slags fint,
let, tæt, valket Halvklæde, der fremstilles i
forskellige Kvaliteter i franske, engelske, hol-
landske og tyske Væverier.
Mahwasmør se B a s s i a s m ø r.
Maikenssild se Sild.
Mailly se Champagnevine.
Maizena se Stivelse.
Majlandsk Guld kaldes flad Sølvlahn, som
er forgyldt paa den ene Side, og som navnlig
tidligere benyttedes meget til Brodering.
Majolika se Fajance.
Majs (Mai s, Tiirkischer Weizen,
Kukurutz ell. Welschkorn; Indian
corn; Mais) er en til Græsslægten hørende
Plante, Zea Mays, der dyrkes i en Del for-
skellige Varieteter. Dyrkningen har fra Ame-
rika udbredt sig over alle Verdensdele, men
Frøet modnes kun konstant i saadanne Lande,
der i alt Fald har et Vinklima. I Europa stræk-
ker den nordlige Grænse for den egentlige
Majsdyrkning sig over en Linie, der gaar
noget syd for Paris, over Metz og Wien, og
som kun i Rusland strækker sig noget nord-
ligere, nemlig nord for Kiev. I Nordamerika
finder Dyrkningen navnlig Sted i den østlige
Del, mod Syd helt ned til Mexico og mod
Nord op til Øvresøen. Den vestlige Grænse
ligger omtrent mellem Kansas og Colorado. I
Skandinavien kan den ofte modnes endog saa
nordligt som til Trondhjem, men dyrkes dog
ikke her. Derimod har ogsaa Kina, Indien og
Afrika en ikke ubetydelig Majskultur.
Planten er enaarig, med et indtil 5 m højt
og indtil 6 cm tykt, marvfyldt Straa, brede og
flade, i Kanterne ofte bølgede og paa Over-
siden svagt behaarede Blade, der ved Grun-
den omslutter Stængelen. Han- og Hunblom-
sterne sidder i særlige Blomsterstande, af
hvilke Hanblomsterstandene danner en stor
Top i Spidsen af Straaet. medens Hunblom-
sterne danner tykke, valseformede Kolber,
der fremkommer op ad Stængelen i Bladhjør-
nerne. Frøkolberne kan ved Modningen naa
en Længde al indtil 40 cm og indeholder c.
350 Korn, der sider saa tæt, at de sædvanlig
er noget kantede, 3—6-sidigt pyramidale med
Spidsen indad. Kolberne er omgivne af store
Bladskeder, af hvis Spids Blomsternes traad-
formede Grifler rager frem som en stor Tot.
Ved Frøets Modning bliver Bladskederne til-
dels sprængte, og- man ser da de glinsende,
hvidgule, undertiden ogsaa røde, blaa, graa,
brunlige, sortagtige eller brogede Frø. Disse
indeholder ved den spidse Ende Kimen og be-
staar iøvrigt af stivelseholdige Celler, der ved
Frøets flade Ende har en hornagtig Konsistens.
Majs finder en overordentlig stor Anven-
delse. I Form af Majsmel benyttes den paa
mange Steder til Fremstilling af Grød, f. Eks.
Polenta i Italien, og til Brødbagning som fine
Gryn, medens den s. k. Maizena er ren
Majsstivelse, se Stivelse. M a i s g r y n frem-
stilles i forskellige Finhedsgrader og danner
et hvidt eller gulligt Pulver, der bestaar af
0,2—2 mm store, kantede, flade eller skålfor-
mede, gennemskinnelige, hornagtige, haarde
Brudstykker, der er blandede med mere hvide,
oftest afrundede, melede og bløde Korn.
Majsmel er et tørt, noget ru, uregelmæs-
sigt Pulver af mat, lys gullig eller gullighvid
Farve og bestaar hovedsagelig af ganske smaa
Brudstykker af den melede Del af Frøhinden
med deri indblandede grovere, indtil 1 mm og
endnu større, gule og orangebrune Brudstyk-
ker af den hornagtige Del og af Frøskallen.
Foruden dette Majsmel, der fremstilles af
Resterne fra Grynfabrikationen, fremkommer
ogsaa under Navn afPolentamel en Slags
ganske fine Majsgryn. Hvad der gaar i Han-
delen under Navn af Z e a, er afskallet og
ganske groft malet Hestetandmajs. Det be-
staar af afrundet kantede, 3—6 mm lange
Brudstykker, af hvilke de fleste er hornagtige
og gennemskinnelige, andre blændende hvide,
matte og melede; paa nogle Stykker ses ofte
Resterne af Frugtskallen og Kimen hængende
ved. Foruden til Menneskeføde anvendes Majs
i meget betydelig Mængde som Foder for
Kvæg. Svin og Heste. I Gæringsindustrien
finder Majs ligeledes en stadig stigende An-
vendelse, dels til Brænderibrug, dels til Bryg-
geribrug, navnlig i Form af Majsgryn, der og-
saa kaldes Brygmel eller ofte alene Grits,
sjældnere i Form af de s. k. Majsflager,
Flak es, og »Quickmalt«, der er fremstillede
ved en ufuldstændig Forklistring af Majs-
melet, hvorefter Massen er tørret i Form af
flade Stykker. Hvad der sælges under Navn
af »refined Grits« og M o n d am in. er næsten
ren Majsstivelse. Naar Majsen skal bruges i
Gæringsindustrien, maa den først være be-
friet for den stærkt fedtholdige Kim, se Majs-
olie, og saadan Majs gaar sædvanlig under
Navn af spirefri Majs. Dette gælder navnlig
ubetinget om den Majs, der skal benyttes i
Ølbryggerierne, medens man i Alkoholfabrika-
tionen ogsaa ofte, dog i stadig ringere Qrad,
benytter almindelig Majs, hvilket dog har den
Ulempe, at Kimens Fedt hindrer Vandet i at
trænge ind i Melkærnen, ligesom den store
Mængde Olie, der samler sig oven paa Gær-
karrene, maa skummes af og ved Destilla-
tionen frembringer forskellige ildelugtende
Produkter. Til Brug i Gæringsindustrien sæl-
ges de forskellige Majspræparater sædvanlig
med et garanteret Maksimumsindhold afVand.
ikke over 12—14 %, samt med et garanteret
Maksimumsindhold af Fedt, ikke over 0,75—
1 %-
Selve Planten benyttes ogsaa som Foder,
baade i frisk og tørret Tilstand. Kolbernes
Skeder (»Maisliesche«) benyttes i Papirfabri-
kationen og til Cigarethylstre, eller man un-
derkaster dem en ret primitiv Hegling og be-
nytter dem som Polstermateriale o. 1. De tal-
rige Varieteter, i hvilke Majsen dyrkes, ind-
deles sædvanlig i 5 Grupper, nemlig: Suk-
kermajs (Sweet corn), Flint mal s