Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Majs 621 ____________________________________ _______ ____________________ Malabargummi (Flint corn), Springmajs (Pop corn), Hestetandmajs (Dent corn) og blød Ma is (Tuskarora, Soft corn). Af disse Sorter benyttes Sukkermajsen, hvis Korn i moden Tilstand er rynkede og ravlignende, i meget betydelig Mængde som Køkkenurt i Nordamerika, idet de ganske unge, fingertykke Kolber spises som Asparges, medens de i halvmoden Tilstand koges eller ristes og i meget stor Mængde henkoges eller nedlægges som Pickles. Springmajsen, der har glinsende, mnde, stærkt tilspidsede Korn, ristes i Staal- traadskurve, hvorved hvert enkelt Korn sprin- ger itu og vender den indvendige melede Side udad. De saaledes behandlede Korn bliver derefter dels spiste, som de er, eller de bliver først kandiserede. Majsdyrkningens Omfang i de forskellige Lande fremgaar al nedenstaaende Tabel, der angiver Gennemsnittet for de senere Aar: Dyrket Areal 1000 ha Høst 100 t De foren. Stat., Nordam..... 31500 520000 ................ Britisk Indien ................... 2600 ? Ungarn .. Rumænien Italien ... Rusland .. Frankrig . Serbien .. Spanien .. Portugal .. Østrig 2500 550 130 Canada ................. 34000 24000 18000 11000 7000 3500 5000 4000 4000 Australien ................. Grækenland ............... 6500 120 2500 60 1000 Som det ses, staar Nordamerika langt foran alle de andre Stater med Hensyn til Majspro- duktionen, og Udførselen derfra har ogsaa i de senere Aar været i stadig, omend meget ujævn Stigning. Med Undtagelse af San Fran- cisco, hvor Prisen noteres pr. Cental (100 eng. Pd.), noteres Prisen i Nordamerika iøvrigt i Cents pr. Bushel, der for Majs regnes til 56 eng. Pd. Medens der i 1870 saa at sige ingen Majs indførtes til Danmark, steg Forbruget, ind- til det i 1899 naaede sit Højdepunkt med 456 800 t; i de senere følgende Aar har Ind- førselen været noget mindre. Til Skandina- vien indførtes af Majs i uformalet Tilstand: 1902 1905 1913 t t t Til Danmark ... 311 050 272 800 342 765 - Norge ..... 15 798 13 644 30 357 - Sverige ___ 4 876 12 473 56 615 Tallene angiver Overskudsindførselen. ■— Af formalet Majs (samt »Quickmalt«, Majs-' nager o. 1.) indførtes i 1913 til Danmark t, og der udførtes 280 t. — Til Norge nidførtes 283 t, og der udførtes 20 t. -— Ind- førselen til Sverige var 20 t. Majsbrand, U s t i 1 a g o M a i d i s, er en Daa Majsplanten snyltende Svamp, der fore- kommer saavel i Amerika som i Europa, og ,1VIS Sporer opfylder Plantens forskellige Dele, hyppigst Blomsterne og Frugterne, som et sortebrunt Pulver. En heraf fremstillet Fluid- CKstrakt liar været anvendt i Medicinen. Majsglutenmel og Majsglutenfoder er Af- faldsprodukter fra Fremstillingen af Majssti- velse, der benyttes som Kvægfoder. Først- nævnte indeholder c. 34 % kvælstofholdige Stoffer, c. 4 % Fedt og c. 48 % Kulhydrater, sidstnævnte c. 24 % kvælstofholdige Stoffer, c 3 % Fedt og c. 50 % Kulhydrater. Det sy- nes at fremgaa, at Næringsstofferne findes i en særlig letfordøjelig Form, saaledes at navn- lig Majsglutenmelet afgiver et fortrinligt Fo- der for Malkekvæg. Majsgrifler (Maisnarben; Corn silk; Stigmates de m a i s; Stigmata eller S t y 1 i M a i d i s), er de lange, traadformede, efter Tøringen lysebrune Grifler af Majsens Hunblomster, der indsamles før Bestøvningen. De anvendes mod Blærekrampe og Urinbe- sværligheder og indeholder 5,25 % fed Olie og Maizenasyre, der er fremstillet som farve- løse Krystaller. Majsolie er en fed Olie, der faas ved Pres- ning eller Ekstraktion af de fra Majskornene fraskilte Majskim, se Majs. Fremstillet ved Presning er Olien guldgul, med en ejendom- melig Lugt og Smag, medens den ekstrahe- rede Olie har en rødbrun Farve. Majsolie indeholder en ringe Mængde af den for de tørrende Olier karakteristiske Linolsyre, men staar dog nærmest ved de ikke tørrende Olier. Den har en Vægtfylde ved 150 — 0,9219— 0,9239 og stivner først under 15 °. Olien raffineres ved Hjælp af Natronlud, men lader sig kun vanskeligt blege. Den bruges i Sæbe- fabrikationen, til Brændeolie, til Fremstilling af Smørfarve, til Indblanding i Smøreolie og Fernis, til Fremstilling af Faktis og til For- falskning af Svinefedt. Resterne benyttes som Kreaturfoder. Makassarolie, Mankassarolie, faas af Frøene af den i Ostindien voksende S c h 1 e i- chera trijuga. Den er gullighvid, har ved almindelig Temperatur Konsistens som Smør, smelter ved c. 28° og indeholder Glyceriderne af Oliesyre, Laurin- og Arachinsyre samt en ringe Mængde Eddike- og Smørsyre. Olien benyttes i Ostindien som Middel mod Hudsyg- domme og som Haarolie, hvortil den tidligere ogsaa benyttedes her i Europa (»Antimakas- sar«). Ofte var og er iøvrigt den Haarolie, der sælges under Navn af Makassarolie, ikke andet end en undertiden med Alkanna rød- fa rvet Blanding af andre Olier eller alene Oli- venolie, ofte parfumeret ved Tilsætning af forskellige æteriske Olier. Mako se Bomuld. Makrel se Fisk. Makrelstørje se Tunfisk. Makulatur kaldes alt Affald af trykt og be- skrevet Papir. I tidligere Tid, da Bøgerne oftest kom j Handelen i uheftet Tilstand, kunde Bogmakulatur beregnes til omtrent den halve Værdi af det ny Papir, men efter at nu alle Bøger gaar i Handelen i heftet Tilstand, er Værdien sunket betydeligt, da Makulatur her- efter kun egner sig daarlig til Indpakning, og da den samtidig til dette Brug har faaet en stærk Konkurrent i det ganske billige Træ- stofpapir. Naar bortses fra Aviser, der endnu benyttes paa denne Maade, finder Makulatur nu næsten kun Anvendelse som Raastof i Pa- pirfabrikkerne. Malabargummi er en med Gummi arabieum nær beslægtet, men ikke saa værdifuld Gum- mi, der faas af den i Ostindien voksende